Monopoly er sjovest når man vinder!

>> mandag den 22. november 2010

Første dag hos Katie er ovre. Morgenen var stille og rolig; efter at vi begge havde været i bad, gik vi nedenunder og spiste morgenmad sammen med hendes forældre. Hendes far lavede morgenmad og smurgte madpakke til os, og vi fik endda varm kakao!
Vi havde en prøve i Algebra 2 i dag, som jeg fik 107% i, og endnu en prøve senere i U.S. History. I student council snakkede vi om ting generelt, som var gået godt og dårligt, og hvad vi kunne forbedre. Efter skole tog jeg en af de to franskprøver, som jeg missede i sidste uge på grund af færdighedsprøverne.
Fodboldtræningen i dag gik meget ud på at angribe og være hurtig til at erobre bolden. Ikke en af mine bedste træningsdage, men det var hyggeligt nok. Efter træningen fik Hannah sparket en bold lige i baghovedet på mig, så jeg blev ret svimmel, men det gik dog hurtigt over igen - de andre på holdet (specielt Hannah) blev dog ret forskrækkede, fordi mit hoved åbenbart bare røg fremad som et piskesmæld. Men alt er vel, og der er intent der er ømt eller noget.
Katie og hendes far hentede mig efter træning, hvilket var virkelig sødt af dem. Da vi kom hjem satte Katie og jeg os ned og lavede vores zoology opgave sammen, hvorefter vi spiste aftensmad. Bagefter besluttede vi os for at tage en pause fra lektierne, så vi spillede Monopoly i junior-udgaven, for at det ikke skulle tage for lang tid. Vi endte alligevel med at spille i over en time, og jeg vandt sevlfølgelig stort begge gange! Vi havde det utrolig sjovt :)

Sophie: You're bankrupt, it defeats the whole purpose of Monopoly!"
Katie: "But I'll pay you back later!"
Rigtig skulle vi have lavet flere lektier, men vi endte med at spise dessert og bagefter fik Katie den ide, at hun skulle vælge hvad jeg skulle have på i skole i morgen. Siden jeg havde et lille udvalg i min taske, endte jeg med at låne en trøje af hende. Skulle rigtigt have valgt et sæt tøj til hende også, men hun havde en masse til vask, så det måtte vente til i morgen.
Senere på aftenens sad vi på Katie's værelse og snakkede i rigtig lang tid, til et godt stykke efter midnat, indtil vi opdagede hvor sent det var, og besluttede at gå i seng.

2 kommentarer:

Mor,  23. november 2010 kl. 13.36  

Hej skat

Sikke er service fra morgenstunden - der bliver noget at leve op til :-))

Super flot i Algebra 2 - og så håber vi at franskprøverne også går godt.

2 sejre til dig i Monopoly - rimeligt at du giver Katie mulighed for revanche :-)

Lyder som om I hygger jer sammen.

Elsker dig ♥

Grethe,  23. november 2010 kl. 13.54  

Sikke en superfar Katie har:)Dejligt I hygger jer sammen. Jeg kan da godt forstå dine holdkammerater blev forskrækket.

Send en kommentar