The Stratosphere

>> fredag den 27. maj 2011

Efter 9½ måneders længsel nåede jeg endelig op i the Stratosphere. For dem af jer som ikke ved det, så er det en høj tårn-agtig bygning for enden af the Strip. Der er er 3 forlystelser på toppen, og den bedste udsigt over Las Vegas, som du nogensinde kunne ønske dig.
Selina og jeg tog derind sent om eftermiddagen, omkring kl. 5. Vi brugte lidt tid på at gå rundt indenfor, hvorefter vi tog elevatoren helt op og knipsede løs med kameraet. Vi prøvede X-Scream, som ikke er nær så skræmmende som den lyder. Insanity var desværre lukket pga. kraftig vind, hvilket var virkelig surt!
Vi prøvede derfor Big Shot (tårnet) på toppen en hel del. Det er det vildeste nogensinde! Forestil dig det Gylnde Tårn på toppen af et super højt tårn, og så hvor du bliver skudt op i luften og nærmest flyver ud af sædet, mens Las Vegas suser forbi. Det bedste bedste tårn jeg nogensinde har prøvet, og tvivler på at nogen forlystelse som den nogensinde vil leve op til dén standard!

Det var også i det tårn, at vi mødte 4 mænd fra South Dakota, som troede vi gik på universitetet, og spurgte om vi skulle på klub senere på aftenen. Venlige, men lidt skumle typer, haha. Dem er der masser af her!
Vi mødte dog også en sød, forholdsvis ung fyr, som sad ved siden af os i Big Shot. Vi faldt i snak med ham, og det viste sig at han havde boet i Tyskland i 4 år, og så snakkede vi ellers bare derudaf. Det endte med at vi tilbragte resten af aftenen sammen med ham, og vi tog alle sammen hen og spiste på Roxy's Diner, en burger-bar i 50'er stil. Her købte Selina og jeg nogle 24oz (0.7 L) glas formet som the Stratosphere, hvilket nok er min næst-bedste souvenir hidtil (min letterman's jacket er og forbliver den bedste). Kan ikke vente til at komme hjem og fylde den op med sprut! Hahahaha :D
Efter et stort måltid mad var det blevet mørkt, så vi tog helt op på toppen igen, hvor vi prøvede Big Shot med udsigt over hele Las Vegas med lys på. Las Vegas er måske ikke så pæn om dagen, men når lysene bliver tændt om aftenen, er byen utrolig smuk!
I dag var uden tvivl en af de bedste dage jeg har haft som udvekslingsstudent i Las Vegas!









Letterman's jacket

>> torsdag den 26. maj 2011


Så er min letterman's jacket endelig helt færdig med alle mærker syet på og det hele. Jeg fik den hjem i eftermiddags, og nøj hvor er den bare flot! Jeg elsker - helt klart min bedste (og dyreste) souvenir!
Uheldigvis har de (endnu en gang) ikke fået syet et af mærkerne ordentligt på, så i næste uge skal vi ind med den igen, og så får jeg den tilbage kun 3 dage før jeg skal flyve hjem. Vildt irriterende!

The Exchange Student Dress Code Day

>> tirsdag den 24. maj 2011

Så her i Las Vegas er der en tradition om, at alle udvekslingsstudenter bryder deres skoles dress code en dag, for at få de store t-shirts og shorts på, for at tage billeder i dem. Som udvekslingsstudenter er det jo vores pligt at bryde reglerne mindst én gang (gerne flere, haha).
I dag var det derfor The Exchange Student Dress Code Day, hvor vi alle sammen kom i skole med tøj der ikke viste for meget hud (noget så simpelt som en top er ikke tilladt). Vi havde noget udover indtil vi mødtes i guidance, hvor vi sammen gik på kontoret og meldte os selv. Vi forklarede dog at det var en tradition, og vi fik derfor ikke eftersidning eller nogen anmerkning. Nice!
Vi grinede en hel del mens vi tog billeder inde på kontoret. Tror aldrig at nogen har været så fornøjede over at blive "dress coded". Resten af dagen spurgte alle selvfølgelig hvad vi havde haft på, og måtte forklare igen og igen, at det var med vilje, at jeg havde tøjet på. Mr. Olsen kiggede helt overrasket/forfærdet på mig i sidste time (jeg er hans top-elev), men efter jeg forklarede ham det, synes han nu at det var ret sjovt.
De sidste to dage har været ret gode. Har en masse lektier at lave for American Lit, og eksamerne nærmer sig, men det er jo high school, og mine karakterer her tæller ikke, så stresser ikke over skolen. I zoology dissekerer vi rotter fra mandag til onsdag, hvilket ikke er særlig lækkert. I dag fejrede vi Micah og Ernie's fødselsdag, hvilket var hyggeligt nok. Der har været en del gode nyheder hjemmefra, og jeg glæder mig generelt bare til at se alle jer derhjemme igen!








3 uger tilbage

>> søndag den 22. maj 2011

I dag er der præcis 3 uger til, at jeg sidder på mit fly mod Kastrup lufthavn. Der er slet ikke til at tro, at jeg kun har 20 dage tilbage her i Las Vegas. Det bliver trist at skulle tage afsked med byen og menneskerne her, men når alt kommer til alt, så er citatet "Ude godt, men hjemme bedst" 100% sandt. Jeg glæder mig ufatteligt meget til at se min dejlige familie igen, for ikke at nævne mine skønne veninder ♥
Jeg er også så småt begyndt at sortere i mine ting, og pakke noget af det varmere og knap så brugte tøj ned. Købte for en uges tid siden en stor taske (jeg kan betale mig fra at have 2 kufferter), som jeg så småt er begyndt at fylde op. Efter i dag er den faktisk over halvvejs!

Lørdag tog jeg ikke til volleyball-træning, da hverken Francine eller Charlai kunne komme, og jeg havde ikke noget lift hjem. I stedet satte Heidi og Mike mig af ved Fashion Show Mall på the Strip, hvor jeg tilbragte de næste 4 timer på at shoppe. Fik da også brugt alle mine kontanter, haha ups!
Fik som altid købt nogle dejlige ting, denne gang inklusiv gave til min dejlige lillesøster, som blev konfirmeret i fredags. Jeg må dog nok indrømme, at det højst sandsynligt var min sidste, rigtige shoppetur herovre. Både min pengepung og bankkonto er vidst ved at være godt kvæstede efter de sidste 9½ måneder!
Søndag skypede jeg med familien Ægidius igen for første gang i lang, lang tid. Deres computer gik i stykker, og blev inficeret af virus lige så snart den var blevet repareret, så det har været en del uger siden sidst. Vi skypede vidst også i omkring 2½ timer, hvilket var skønt. Jeg gav dem en mindre rundtur på grunden, og fiskede efter detaljer om Nikolines konfirmation. Skønt, skønt, skønt!
Bagefter nåede jeg lige at fange min mor på skype, inden hun gik i seng. Vi skypede sammen aftenen forinden, men det var dejligt at få sagt hej igen. Elsker at skype med jer danskere!

Og så synes jeg ellers godt at i kunne blive bedre til at kommentere altså! Ikke for at herse rundt med jer, men det bringer virkelig et smil på læben, når jeg læser dem :)

The Golden Nugget

>> fredag den 20. maj 2011

Fredag efter skole tog Selina og jeg ind til Fremont Street. Vi fra den ene ende til den anden, hvor vi så svævebanen der er blevet ophængt gennem gaden. Vi overvejede lidt at prøve den, men gjorde det dog ikke.
Herefter var vi en tur forbi Starbucks, hvor vi begge fik købt os en dejlig vanilla bean frappuchino med ekstra karamel, samt en muffin til deling. Mums!
Derefter tog vi hen på hotetllet/casinoet The Golden Nugget, hvor vi betalte os vej ind til deres pool, hvor de blandt andet har en vandrutsjebane, som går gennem et akvarium med hajer og fisk. Det var ikke så varmt som vi kunne have ønsket os (kun 29 grader), men det var nu alligevel super.
Vi plaskede rundt i poolen i godt 3 timer vil jeg tro, og i løbet af den tid formåede vi da også at drikke halvdelen af bassinet! Selina havde en eller anden ide om, at det ville være sjovt at blive ved med at dukke mit hoved under vand, så lad os give hende skylden!
Om aftenen tog vi til Sam's Town, hvor vi så den fjerde film af Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides, som havde premiere selv samme dag. Den var underholdende, men ikke nær så god som de forrige film. Den manglede ligesom noget...


Svævebanerne ovenover Fremont Street. Folk kom susende henover hovederne på os!


Jeg måtte lige posere ude foran min favorit-café.


2 vanilla bean frappuchinos with extra caramel, 1 blueberry banana nut muffin.


Poolen på the Golden Nugget, med haj-akvariumet i baggrunden.

Nikolines konfirmation ♥

Jeg vil starte med et stort tillykke til verdens bedste lillesøster, Nikoline, som blev komfirmeret i dag. Jeg håber at du havde en fantastisk og uforglemmelig dag. Jeg ville ønske jeg kunne have været der for dig!

Jeg stod op kl. 04:30 om morgenen, for at gå i bad og gøre mig klar. Jeg skulle på skype til min lillesøsters konfirmation kl. 05:30, hvor de havde arrangeret det sådan, at jeg kom på storskærm med højtalere.
Jeg fik dog et mindre panikanslag, da netværket blev ved med at smide mig af, og jeg derfor ikke kunne oprette forbindelse over skype. Det viser sig af en eller anden grund kun at række sig til min computer, så jeg lånte en af min værtsfamilies bærbare, og så virkede det heldigvis uden problemer.
Vi fik oprettet forbindelse, og jeg fik holdt min tale. Det var meget svært at komme gennem den, og vi fik begge to fældet nogle tårer undervejs. Der har aldrig været et tidspunkt, hvor jeg havde mere lyst til at give min lillesøster et kram, end da jeg var færdig med talen!
Bagefter kom nogen af de andre gæster over og sagde hej. Det var rigtig skønt at få set og snakket lidt med jer, jeg savner jer alle rigtig meget! Følte mig helt og aldeles klar til at hoppe på det næste fly hjem, bare for at se jer alle sammen igen. Specielt min dejlige lillesøster!
Da klokken passerede halv 7 måtte jeg dog forlade computeren og drage i skole. På trods af hvor meget jeg savnede alle jer derhjemme denne morgen, så var jeg i rigtig godt humør. Smilede for mig selv hele dagen!


Min smukke og dejlige lillesøster Nikoline, konfirmanden. Jeg elsker dig ♥

Amerikansk high school

>> tirsdag den 17. maj 2011


Jeg har jo ikke skrevet så meget om den amerikanske high school i sig selv, så jeg tænkte at jeg ville prøve at give jer et lille indblik hverdagen. Det er i hvert fald ikke nogen hollywood-klassiker!
På min skole starter skoledagen kl. 07:05 om morgenen og ender kl. 13:30 (kl. 13:00 om fredagen). Skemaet er det samme hver eneste dag (på min skole), med de samme 50 min. lange klasser på samme tidspunkt. Det er det samme i hver klasse; læreren taler, eleverne lytter, og der er evt. et powerpoint kørende, hvis de altså er ekstra kreative. Der er 5 minutter mellem hver time, som du bruger på at komme frem til dit næste klasselokale, hvilket til tider kan være svært, da min skole rundt regnet har cirka 3000 elever!
På min skole har vi ikke homeroom, men nærmere guidance. Hvis du har C eller bedre i alle dine fag, har du "open guidance" og kan derfor tilbringe disse 25 min. i hvilket som helst lokale du lyster, inklusiv gymnastiksalen og cafeteriet. Hvis du har et D i et eller flere fag, skal du sidde i et bestemt klasselokale og lave lektier. For mange er det åbenbart svært at score C eller højere...
Kantinemaden er om sandsynligvis værre og mere usund end McDonalds, selvom de ikke burde være muligt. Pizza, brownies og andet mad med højt fedt- eller sukkerindhold kan købes dagligt for bare $1 eller mindre.
Man får masser af lektier for, selvom lektierne i de fleste tilfælde egentlig burde høre til i hvad svarer til vores mellemtrin (4. - 6. klasse) hjemme i Danmark, og alle svarerne kan kopieres direkte fra bøgerne. Prøverne er der også nok af, men de er "multiple choice" prøver, hvor du får 4 - 5 svarmuligheder at vælge ud fra, hvilket giver god mulighed for at øve sig på udelukkelsesmetoden eller happy-go-lucky metoden.
Din karakter i et fag bliver beregnet ud fra dit gennemsnit, som består af alle dine lektier, prøver osv.
Hvis du får en dårlig karakter i en prøve, kan du tage den om igen inden for en uge, og dermed ændre din karakter. Hvis du dumper til en færdighedsprøve, hvilke du skal bestå for at kunne gennemføre high school, kan du bare fortsætte med at tage dem, indtil du består.
Amerikanerne bliver på mange måder holdt i hånden hele deres obligatoriske skolegang igennem.

På trods af hvor nemt det er, at score god karakterer, så er der foruroligende mange amerikanere, som dumper hvert år. Jeg har svært ved at forstå det, da du skal have under 65% i gennemsnitlig karakter, for at få et F og dermed dumpe i et fag. Hvis man bare gør det læreren beder om, så er det utrolig let at få topkarakteren A, en karakter som kræver en hel del mere arbejde at få i Danmark.
Det lyder så godt, når jeg siger, at jeg fik topkarakter i alle mine fag herovre, og så endda når alt var på engelsk. Jeg vil selvfølgelig ikke sige, at det ikke er fordi at jeg stort set er 100% flydende i engelsk nu, men noget af det skyldes bestemt også den lave sværhedsgrad i de amerikanske skoler.
Når alt dette er sagt, er det vidst tydeligt at jeg savner det danske skolesystem, som jeg på mange (stort set alle) områder synes er bedre. Det eneste jeg kan klandre de danske skoler for, er at de ikke har skolesport, noget som efter min mening burde indføres snarest muligt!

Min første baseball kamp

>> lørdag den 14. maj 2011

Om morgenen tog jeg til volleyball træning i et nærliggende motionscenter (var medlem der tilbage i september måned). Francine, en af pigerne fra track, inviterede mig med, da hun vil begynde at træne for efterårets volleyball-sæson. Men da jeg så kom derhen, viste det sig, at hun ikke kunne komme alligevel, fordi hun skulle babysitte. Der var dog heldigvis to andre piger jeg kendte.
Jeg har prøvet volleyball i vores idrætstimer i folkeskolen før, men det er intet sammenlignet med rigtig volleyball. Det var 2 timers god, planlagt træning, og jeg følte at jeg gjorde store fremskridt, i betragtning af at det var min første træning. Det er et blandet hold med både piger og drenge, og de træner hver lørdag. Det koster kun $2 per gang, så skal helt klart træne med dem de sidste 4 lørdage jeg har tilbage her i Vegas!

Om aftenen tog Micah, Ernie, Caleb og jeg til en baseball kamp, hvilket var min første her i USA. Det var en minor league kamp, altså begge hold var fra 2. division. Jeg tror faktisk ikke engang, at der er nogle hold i Las Vegas, som er med i major league, haha!
Det var Las Vegas 51s på hjemmebane, som spillede mo Red Rock Express. Noget af et ordspil med navnet "51s" - i har vidst alle hørt om Nevadas kendte "Area 51" ikke sandt? Gæt hvad deres maskot var? EN ALIEN!
Vi fik gratis billetter af Micah's arbejde, så vi havde fået en god plads ude i hjørnet af stadium, hvor der er græs at sidde/ligge på. Vi smed nogle tæpper på jorden, og så var det ellers som en hel picnic. Vi købte mad på stadium, men det var ikke ligefrem den bedste kvalitet, tværtimod!
Efter at have været der i to timer, kan jeg dog indrømme at jeg ingen anelse havde om hvem der førte osv. Micah forklarede mig reglerne, hvilke minder ret meget om rundboldt, men spillet går så udmådeligt langsomt, så jeg fulgte ikke ligefrem med. Jeg ønskede endda at jeg havde haft en bog med at læse i!
Det var dog en must-have amerikansk oplevelse, så det var godt at opleve det!



Sidste måned i Vegas

>> fredag den 13. maj 2011

Der er faktisk ikke engang en måned tilbage nu, men nærmere 30 dage. Jeg rejser fra Las Vegas omkring søndag den 12. juni før solen endnu når at stå op over Frenchman Mountain bag os. Det er skummelt at tænke på, hvor lidt tid jeg har tilbage herovre. Jeg får sådan en følelse af hastværk, for der er stadig så mange ting jeg gerne vil nå at se og gøre, og ting jeg gerne vil opleve. Tiden går lige pludselig så stærkt!
Min udveksling har måske ikke været den bedste, og der er helt klart en del ting, som kunne have været meget bedre, men i det store hele har det været et år fyldt med nye, fatastiske oplevelser. Jeg har oplevet den amerikanske high school (selvom den nok er lidt original her i Las Vegas). Jeg har oplevet Homecoming, Sadies og Prom. Jeg har udviklet mig utroligt meget som en løber, hvor jeg aldrig havde drømt om at komme op på det niveau. Jeg har set football kampe og lært at forstå hvad der foregår. Jeg har shoppet til jeg var ved at segne. Jeg har tilpasset med det ekstremt varme og tørre ørkenklima. Plus en masse andet!
Der er så utrolig mange ting herovre, som jeg vil komme til at savne rigtig meget.

Nu må i ikke misforstå mig, alle jer derhjemme. Jeg glæder mig som et lille barn juleaften til at komme hjem. Tanken om at gå gennem dørene til ankomsthallen i Kastrup lufthavn gør mig helt ør af glæde.
Men der er så meget du kan se og gøre i Las Vegas, at du aldrig vil kede dig (hvis du altså kan købe bil). Jeg ved ikke hvordan jeg skal klare gå fra at leve i storbyen til at bo i en lillebitte by i Danmark!
Jeg er så småt begynde at forberede mig på at tage hjem. Jeg har fået købt mig en ekstra (kæmpestor) taske, hvor jeg er begyndt at pakke mit varme sportstøj osv. ned i.
Når det så er sagt, så ville jeg meget gerne købe en hel bunke souvenirs med hjem til hver af jer. Men hvis i ville være så venlige at vise forståelse for, at jeg har shoppet løs hele året, og knap nok kan få slæbt mit eget ragelse med hjem, ville det være dejligt. Sender dog gerne med posten, hvis i selv betaler forsendelsen ;)
Jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen om mindre end en måned. Vi ses snart!

Volleyball play-offs

>> onsdag den 11. maj 2011

Dette er den første uge, hvor jeg ikke har skulle dyrke sport efter skoletid. Det er underligt, og jeg står lige pludselig med en hel del ekstra tid tilovers. Ville gerne have fortsat med track indtil slutningen af min udveksling, men sådan skulle det desværre ikke gå. Men nu da jeg ikke længere har træning efter skole, er der dog flere chancer for at hænge ud med venner, eller lave andre sjove ting!
I går aftes tog jeg hen til skolen for at se drengenes volleyball play-off kamp sammen med Francine, hvilket var meget interessant. Jeg har kun set én anden volleyball kamp, og det var da pigerne spillede i efteråret, og der tabte vi. Vores drenge vandt dog stort, og jeg skal ind og se den næste kamp igen i morgen.


I dag tog Selina med mig hjem efter skole. Planen var at vi skulle tage sol ude i haven, men det blev ikke til så meget sol endda. Vi besluttede os hurtigt for, at det var kedeligt, og bestemte os i stedet for at gå en tur rundt i nabolaget. Den næste halvanden time brugte vi derfor på at rende rundt med mit kamera, kravle op på folks hegn for at tage billeder af deres luksuriøse baghaver, og posere på andre menneskers ejendom. Meget underholdende, og der kom også en hel del gode billeder ud af det (tjek Facebook)!
I morgen skal jeg som sagt se endnu en volleyball play-off kamp, og bagefter skal jeg ud at shoppe med Liz og Claudia. Hurra for ekstra fritid, og elsk på det varme sommervejr!


Pre-departure meeting

>> lørdag den 7. maj 2011

Lørdag forsøgte jeg at sove længe, selvom det dog ikke helt lykkedes for mig. Jeg vågnede ved 10-tiden, og de næste par timer hjalp jeg lidt til med diverse ting, tog et bad og var på computeren.
Om eftermiddagen kørte min jævnaldrende værtssøster mig til Sportsco, en sportsbutik en halv times kørsel herfra i Henderson. Her afleverede jeg min letterman's jacket, og bestilte resten af mine mærker (fodbold og track). Den burde være klar til afhentning i slutningen af maj. Glæder mig til at se det endelige resultat!

Om eftermiddagen gik jeg over til min områderepræsentants hus, eftersom vi havde et pre-departure møde. Jeg kom først i tanke om dette dagen før, så jeg måtte aflyse mine planer for lørdag, hvilket var godt irriterende, da jeg ikke havde regnet med at det var et langt møde.
Vi kørte alle sammen til Rancho High School, hvor vi skulle lave frivilligt arbejde for Relay For Life, en form for amerikansk udgave af Kræftens Bekæmpelse. Med min amerikanske organisation skal alle udvekslingsstudenter åbenbart lave 4 timers frivilligt arbejde.
Det foregik på track banen, og folk havde telte og alt muligt med. Det viste sig at vare fra kl. 7 om aftenen til kl. 7 om morgenen næste dag, og folk skulle gå rundt på track banen hele natten (?). Vi solgte balloner og gik rundt i et par timer, hvorefter vi havde et 10 minutters møde, hvor vi fik ting af vide, som vi allerede vidste. Det var kedeligt, og ikke hvordan jeg havde tænkt mig at tilbringe en af mine sidste lørdage her i Las Vegas, men ak ja. Det var dog godt at få snakket med Isabella og de andre igen!




Fra venstre til højre: Filip (Sverige), Isabella (Danmark), mig, Luiza (Brasilien), Kelvin (Vietnam).

Track & Field Regional Championships

>> fredag den 6. maj 2011

Onsdag og fredag i denne uge blev der afholdt det regionale mesterskab for Sunset og Sunrise divisionerne her i Las Vegas. Dette er kun de indledende runder for regionals, da finalerne først er i næste uge, hvor man så skal klare sig rigtig godt for at gå videre til Nevada State Championship. For nogle af disciplinerne var finalen dog i dag, hvilket var tilfældet med 4x800m relay og 3200m.

Onsdag løb vi vores sidste 4x800m relay, da det var den regionale finale for piger. Rigtigt skulle en af vores piger ikke løbe, pga. en skade, men hun endte med at løbe alligevel. Coach Vet havde dog allerede ændret på vores opstilling, hvilken hun holdt fast i, selv da vores originale pige kunne løbe alligevel.
Så i stedet for at løbe som "anker" (sidste løber), kom jeg i stedet til at løbe som 3. person. Det var jeg ret irriteret over, eftersom det er den hurtigste på holdet der løber sidst (hvilket er mig, ikke for at lyde egoistisk eller noget), da det virkelig er den sidste runde, der bestemmer ens placering.
Vi var 3 sekunder fra at slå vores rekord, da nogen ikke løb særlig godt den dag. I det mindste slog jeg min personlige rekord for 800m med en tid på 2:39 min., hvilket nok er den hurtigste 800m tid i år for vores pigehold med én undtagelse. Og jeg løber ikke engang 800m normalt, kun i vores relay!
Siden 4x800m var det første race, og resten af mine races var om fredagen, hentede min værtssøster ikke så lang tid efter vi var færdige. Købte også en regionals t-shirt, selvom de er helt vildt dyre!


Vores 4x800m relay team. Fra venstre til højre: Francine, mig, Alexis og Jessica.

Fredag skulle jeg løbe mine to individuelle løb, 1600m og 3200m. Vi ankom til Del Sol High School (hvor regionals fandt sted) allerede lidt efter kl. 2, men jeg skulle ikke løbe før kl. 5. Og så blev de forsinket, så alt blev rykket endnu en halv time. Så jeg brugte 2 - 3 timer på bare at sidde og slappe af, drikke masser af vand og snacke på frugt og granola bars.
Da det endelig blev tid til mit 1600m løb var jeg utrolig nervøs, og de 37 graders varme hjalp ikke ligefrem. Jeg blev nr. 8 ud af 12, med en tid på 5:57 min., hvilket er 3 sekunder fra min rekord. 3 sekunder er meget når man løber track, så det var IKKE en god tid for mig. Plus jeg havde det SÅ dårligt mens jeg løb, og det begyndte at prikke i mine ben. Bagefter måtte jeg sætte mig ned lige med det samme i 5 min., fordi det snurrede rundt i mit hoved og mine ben føltes som gele. Det var meget ubehageligt!
Da jeg kom tilbage til vores plads på bænkene, lagde jeg mig pladask ned og sov i 2 timer. Da jeg vågnede op sagde Coach Vet at jeg ikke skulle løbe 3200m løbet, når jeg havde det sådan. Det viste sig, at jeg ikke havde drukket nok dagen før, som jeg tilbragte sammen med en veninde, hvor vi filmede til et videoprojekt i skolen. Jeg var så sur på mig selv over at jeg ikke løb 3200m når jeg nu kvalificerede mig. Det var mit allersidste race herovre! Resten af aftenen var jeg i vildt dårligt humør, og var bare træt af alt og alle.
Sikke da en god afslutning på track sæsonen... NOT!