Mit liv indtil videre

>> søndag den 14. november 2010

Værtsfamilie: Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre værtsfamilie! De er alle sammen utrolig søde, hjælpsomme og humoristiske, og jeg nyder virkelig at bo her. Jeg elsker når vi alle laver noget sammen, om det så er at spille et spil eller bibelstudering. Jeg elsker at hjælpe til i køkkenet og have en hyggelig samtale. Jeg elsker min værtsfamilie :)

Skole: High school er, når alt kommer til alt, en skole. I starten var alle fagene vældig spændende, og jeg gjorde mit yderste i timerne, men nu er det hele blevet hverdag, og jeg læner mig gerne tilbage i timen og tager den lidt med ro. Vi får ofte bunkevis af lektier for, og vi altid flere tests i løbet af ugen. Jeg har ofte perioder, hvor jeg stresser med at nå at få lavet mine lektier, men jeg når det altid i sidste øjeblik, heldigvis. Skole er skole, lige meget hvorhenne du befinder dig i verden, men jeg ville ikke være foruden den.

Sport: Efterårssæsonen er slut og dermed også cross country. Jeg havde et helt igennem super hold, hvor jeg fik nogle gode venner igennem, og jeg er ked af at det overstået. Men vi sluttede af med et brag, da os varsity piger vandt vores division! Så sent som i går var der try-outs for pigefodbold, og jeg kom på varsity, hvilket jeg er virkelig glad for! Glæder mig til at vintersæsonen går løs!

Venner: Det skal først og fremmest siges, at amerikanerne har en naturligt større vennekreds end os danskere. Her har man ikke nødvendigvis et par få, tætte venner, men nærmere end bred vennekreds af bekendtskaber. Man behøver ikke nødvendigvis kende en persons navn, for at have en længere samtale med vedkommende!
Når det så er sagt, så er amerikanerne også nogle af de mest udadvendte mennesker man vil kunne møde (der er selvfølgelig altid nogle undtagelser), og jeg elsker når tilfældige personer starter en samtale eller kommer med et kompliment! Jeg har fået et par gode venner, som jeg hænger ud med i weekenderne, så jeg føler mig aldrig ensom.

Organisation: Jeg er vældig utilfreds med min amerikanske organisation. Unødvendige ture, afgifter og regler. Min områderepræsentant har altid travlt, og al form for kommunikation tager evigheder. Mere er der ikke at sige.

3 kommentarer:

Charlotte,  15. november 2010 kl. 04.27  

Hej igen Sophie,

Flot brochure! Som altid en skarp analyse & opridsning af fakta /situartion fra din hånd! Jeg håber virkelig at du holder fast ved journalist planerne! Det er altid fedt at følge dine skriverier :-)

Mor,  15. november 2010 kl. 14.03  

Hej skat.

Værtsfamilie : du har været rigtig heldig med familien Wixom og det skinner tydeligt igennem, at du kan lide at være der. Det betyder rigtig meget for hele opholdet at den "faste base" er i orden.
Skole : når hverdagen melder sig er de fleste skoler nok temmelig ens. Men det betyder også meget, hvordan lærerne er og hvordan man har det med sine skolekammerater. Men lektier slipper men aldrig for :-(
Sport : cross country har betydet for dig både på det sportslige og personlige plan. Du har forbedret dig tidsmæssigt og fået nogle gode venner. Håber det bliver lige så godt, når du nu skifter til fodbold.
Venner : det er vigtigt med gode venner men man kan også have rigtig gode bekendtskaber. Det vigtigste er, at man selv er modtagelig, åben og udadvendt - og det tror jeg du er.
Organisation : du kender mine holdninger til det

Love and miss you <3

Grethe,  15. november 2010 kl. 14.04  

Man har da lov at håbe, at de rette vedkommende læser din kritik ang. organisationen, så der kan blive rettet op på det.
Glæder mig til at følge dig på fodboldholdet, stort tillykke med din plads.

Send en kommentar