Farvel, Las Vegas!

Så er min sidste dag ovre, og dermed nærmer enden på mit udvekslingsår sig med hastige skridt! Mit værelse er ryddet, mine kufferter er pakkede og der er taget afsked med alle mine venner og bekendte.
Om 7 timer sidder jeg på flyet på ved mod Newark, hvor jeg har 3 timers ventetid inden jeg hopper på næste fly mod København. Nu er det hele lige pludselig tæt på!
Om morgenen var jeg henne og få en manicure og en pedicure sammen med Heidi, hvilket var to af mine fødselsdagsgaver. Det var en sjov oplevelse, men virkede ikke 100% professionelt. Ham der gav mig pedicure var en ung, sort mand, som mest af alt lignede end basketball spiller eller en skater, haha!
Ved middagstid tog jeg hjem til Kira, hvor vi hang ud i to timers tid. Vi spiste mac&cheese og hot dogs til frokost, hvorefter vi badede og lå og solede os ude ved poolen indtil jeg måtte hjem. Efter at have sagt farvel til Kira, mødtes jeg med Francine i parken nær skolen. Vi gik hen til Coach Vette's hus, hvor vi blev og snakkede i en times tid med Coach Vette, Charlai og Royce (begge hendes børn, som også var på track holdet). Rigtig dejligt at få sagt ordentligt farvel til dem!
Til aftensmad spiste vi burgere og "corn on the cob", et rigtigt amerikansk måltid. Bagefter tog vi til U-Swirl og fik frossen yoghurt til dessert, ligesom vi gjorde på min første dag her i Las Vegas.
Om aftenen kom Katie, Dena og hendes kæreste Jacob forbi og sagde farvel. Jeg fik kort og gave fra Dena, og Kate sagde at hun ville sende en pakke til Danmark! Ikke lang tid efter kom Selina forbi med hendes forældre fra Tyskland, hvor jeg så også fik sagt farvel til dem.
Det lykkedes mig overraskende nok at få pakket alle mine ting ned i to store kufferter på hver 23 kg, samt en sportstaske og en skoletaske til håndbagagen. Ret godt gået hvis jeg selv skal sige det!

Hele dagen har været én lang afsked med folk, og selvom jeg endnu ikke har grædt, så er jeg rigtig, rigtig trist. Tårerne kommer nok ikke, før jeg sidder alene på flyet og ser Las Vegas forsvinde bag ruden...
Alt er klart nu, og jeg har tjekket mit værelse igennem flere gange, samt vejet mine kufferter igen og igen. Jeg er rastløs og nervøs, og ville ønske at jeg bare kunne springe søndagen over, så jeg ikke behøvede at tage den lange flyvetur hjem.
Til alle jer fremtidige udvekslingsstudenter; at tage på udveksling er ikke altid hvad du har håbet på, og der vil helt klart være tidspunkter, hvor du helst ville være blevet hjemme. Men alle disse øjeblikke er det hele værd, for i enden er alting godt, og det er en fantastisk oplevelse, som ikke kan måles med noget andet.
Jeg er så glad for at jeg gjorde dette, og ikke gav op før tid. Jeg har fået venner fra hele verden, oplevet en anden kultur, samt lært en masse om både USA, Danmark og mest af alt mig selv. Tak til alle de fantastiske mennesker, som har været en del af mit år, jeg vil savne jer alle rigtig meget! Også tak til alle jer derhjemme, som støttede mig gennem året.

Jeg er ked af at skulle forlade byen og alle mine venner her, og i morgen bliver helt klart én lang tudedag for mig - det bliver ikke nemt at rejse væk herfra. Jeg har oplevet så meget og lært så mange mennesker at kende, og jeg kan slet ikke tro, at der nu er gået 10 måneder! Jeg føler mig ikke klar til at tage hjem... Men jeg glæder mig stadig til at komme hjem til Danmark og alle jer danskere!
Når jeg i morgen stiger ind i flyet, så er det ikke et "farvel" men et "på gensyn". Jeg kommer tilbage til Las Vegas og besøger på den ene eller den anden måde!

Fødselsdags- og afskedsfest

Tog ud og spiste frokost på Metro Pizza med Heidi, Ernie, Caleb og Katie, hvorefter vi var ude at stå på skøjter. Det blev dog ikke i særlig lang tid, da vi kom blot en halv time før lukketid, øv øv.
På vejen hjem var vi forbi Costco, hvor vi hentede min flotte kage, som i nok skal få at se længere nede på siden! Om eftermiddagen gjorde vi bare klar til om aftenen, hvor jeg havde inviteret nogle venner over til morgenmad for aftensmad og bare hygge.
De fleste var kommet omkring kl. 7, selvom 2 endte med ikke at kunne komme, og 2 andre troede at det var om lørdagen i stedet, men ak ja. Vi spiste vores amerikanske morgenmad som aftensmad, hvilket bestod af pandekager à la American, hashbrowns og røræg. Bagefter spillede vi volleyball, tog skøre billeder, og hang egentlig bare ud. Det var sådan en super aften, og jeg havde det fantastisk! Vi var ikke så mange, men nogen var ret forskellige, så jeg er glad for at vi havde det fedt på trods af det :)
I fødselsdagsgave fik jeg et sæt nattøj (Caleb), en bog (Ernie), et armbånd (Liz), en indiansk "fredspind" (Liz's far), en manicure (Micah og Claire), en pedicure (Heidi og Mike), chokolade fra Hawaii + kort (Paulo) og et kort (Katie). Selina var ikke færdig med hendes gave, så hun kommer forbi i morgenaften, og det samme gælder Dena, som ikke kunne komme i dag.

Jeg prøvede at lære Caleb at stå på skøjter, men det gik ikke helt så godt :p


Katie skubbede mig rundt i indkøbsvognen i Costco fordi jeg var træt :)
Jeg havde sådan en skøn aften, og det var så underligt at skulle sige farvel. Nogen af dem ser jeg igen i morgen, men andre har jeg set for sidste gang for jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid. Det er så ubeskriveligt slemt at skulle tage afsked med folk, som man har haft så mange minder med, og det er det allerværste ved at tage på udvekslings. På et eller andet tidspunkt er det hele forbi, og du skal forlade alting.
Jeg kunne ikke engang græde da jeg sagde farvel. Det føles stadig ikke virkeligt at jeg er forlader Las Vegas søndag morgen, og at jeg ikke skal se folk mere. Jeg har det det som om jeg stadig vil være her på mandag.
Jeg kommer til at græde rigtig meget, når jeg sidder på flyet og får et sidste glimt af Las Vegas, og tænker på alle mine gode minder herfra. Når flyet letter bliver en del af mig i Las Vegas

Min flotte fødselsdagskage med det amerikanske flag!


Vi besluttede os for at lave en menneskepyramide!


Vi tog en lille pause fra volleyball for at tage billeder!

Dick's Last Resort

Min onsdag blev der vendt lidt op og ned på. Rigtigt skulle jeg have været inde med min letterman's jakke og på posthuset ved middagstid, og så spise aftensmad sammen med nogle venner på The Strip.
Vi blev dog nødt til at rykke vores aftale til frokost i stedet for, så omkring kl. 12 satte vi kursen mod hotel Excalibur. Det var alle os europæiske udvekslingsstudenter - Noora, Kira, Selina, Christian, Patrick og jeg - plus Eric og en af drengenes værtsbror.
Vi spiste på Dick's Last Resort, som er en ret speciel restaurant. Tjenerne er uhøflige, kalder dig grimme navne, råber ad dig, smider tingene på bordet, og hvis du er "heldig" får du en papirhat med en fornærmende kommentar. Pga. bandeordende og de andre fornærmelser (inklusive seksuelle hentydninger) skal man egentlig være 18, men de var bare "you're all 18 right?" og vi var "yeaaaaaah... sure!" haha.
Det var en helt unik oplevelse, og jeg er virkelig glad for endelig at have prøvet at være der! Alle os piger fik hver vores papirhat. Kira's sagde "I only look cheap and easy," Noora's sagde "I stuff with kleenex," Selina's sagde: "It's against the law on how I passed school" og min sagde "Future trailer park white trash". Ret morsomt, hvis man forstår hentydningerne ;)

Om aftenen tog jeg med Kira til Senior Sunset på skolen, hvor alle seniorne mødes for at se et slideshow med billeder fra året, spise aftensmad og se solnedgangen. Egentlig er jeg en junior, men jeg tog bare med for at sige farvel til de få seniorere som jeg kender, og for at se skolen en sidste gang.
Senere, da jeg var kommet hjem, besluttede Selina og jeg helt spontant at tage i biografen og se The Hangover (Part II), så vi fik et lift til Sam's Town. Den er R rated, så man skal egentlig være 18 (igen!), men vi kom selvfølgelig ind uden at vise ID. Amerikanske regler er de rene jokes!
Det var seriøst den skøreste og mest sindsyge film jeg nogensinde har set. Jeg kan slet ikke beksrive hvor fucked up den var, det er helt vildt! Jeg elskede hvert sekund, og kunne knap nok holde op med at grine. Fantastisk film med syg humor, som alle bare må og skal se! Har DU set den endnu?
Jeg ønsker mig forresten The Hangover (nr. 1) på dvd, hvis nogen mangler en ide til en fødselsdagsgave ;)


Eric, Noora, Selina, Timmy, mig, Kira, Christian og Patrick.

Sidste skoledag

Mandag var den sidste normale skoledag i året. Vi lavede stort set ingenting i timerne, med undtagelse af nogle få lærere, som synes vi skulle beskæftiges til sidste øjeblik. Men eftersom jeg har "2x2x2" i alle fag, lavede jeg ikke noget. 2x2x2 er en ny ordning, hvor du ikke behøver tage eksamen i et fag, hvis du har højst 2 dages fravær, 2 gange på kontoret og har A eller B i faget. Jeg kvalificerede mig for alle mine fag, men algebra 2 er desværre et obligatorisk fag at tage eksamen i, så dér slap jeg ikke.
Det var meget underligt at gå rundt og tænke på, at det var min sidste rigtige dag på LVHS, og at jeg nok aldrig ville se størstedelen af min klassekammerater igen. Jeg fik en tidlig fødselsdagsgave af Francine, som bestod af 2 sports bh'er i kraftig pink og gul, samt et par afslapningsbukser. Meget sødt af hende :)
Efter skole blev Noora, Kira, Selina og jeg en halvanden time ekstra, for at tage billeder med vores lærere, sige farvel, og tage billeder rundt på skolen. Resten af dagen tilbragte jeg derhjemme, hvor jeg vaskede tøj og pakkede nogle småting ned.

Sidste frokost med disse mennesker: Kira, Kaveo, Tyrone og Noora :(
Tirsdag morgen måtte jeg derfor op på skolen til normaltid - kl. 7:05 - hvor jeg tog eksamen i algebra 2. Jeg vil ærligt sige, at jeg ikke læste til prøven overhovedet, og at jeg gættede mig til ca. 80% af spørgsmålene. Hvorfor? Fordi det ikke tæller for noget for mig, og at jeg ikke engang får resultatet at se, før jeg tager hjem. Så hvorfor bruge mine sidste dage på at studere? Nej tak!
Om eftermiddagen tog jeg hjem til Kira, hvor vi lagde os ud ved deres pool. Vi tog sol og hoppede i poolen når det blev for varmt. Jeg blev desværre stukket af en bi, hvilket var irriterende, da jeg på ingen måde hade gjort noget for at aggravere den. Har aldrig fattet, hvorfor bier er så opsat på at begå selvmord, men ak ja.
Jeg blev til aftensmad, hvilket bestod af den lækreste pizza nogensinde, som forresten kommer fra Pizza Hut, og som jeg er trist over ikke længere kan fås i Danmark (de lukkede deres kæde i DK i 2009). Kira og jeg spiste ude på terrassen, hvor vi blev siddende og snakkede i 3 timer non-stop. Det var super dejligt, og jeg kommer virkelig til at savne at snakke med hende - vi har de bedste samtaler!
Da jeg fik et lift hjem kl. 9 af hendes værtsfar, var jeg dejlig solbrun og i godt humør.
Skulle egentlig have været i biografen med Selina, men hun aflyste, hvilket jeg på en måde er glad for, da jeg havde en super dag sammen med Kira. "Everything happens for a reason" som man siger.

Surprise birthday party

Denne weekend var for det meste centreret rundt om Kira's 18 års fødselsdag. Hun havde fødselsdag om fredagen, så torsdag aften to Selina og jeg hjem til Noora, hvor vi bagte cupcakes og lavede plakat til hende. Fredag morgen overraskede vi hende så i 1. time, hvor vi gik ind og gav hende tingene. Hun blev rigtig glad!
Fredag aften tog Selina og jeg hjem til Kira, hvor vi badede i poolen og sad i boblebadet i mørke (der var self. lys i begge), samt fejrede hende sammen med hendes forældre. Det var en hyggelig aften, selvom Kira troede alle havde glemt hendes fødselsdag, hvilket skyldtes at vi holdt en surprise fødselsdagsfest for hende lørdag, så ingen ville risikere at sige noget.

Kira med vores gave; cupcakes og plakat, som havde billeder på bagsiden.


Whitney, Kira, Noora og mig i spisefrikvarteret.


Selina, Kira og jeg ved poolen om aftenen.
Lørdag sov jeg for en gangs skyld længe, hvilket måske er 2. eller 3. gang herovre for mig, og om aftenen tog Noora, Selina og jeg hen til Kira's kæreste, hvor festen blev holdt. Kira kom en times tid senere, og nøj hvor blev hun bare overrasket! Hendes ansigtsudtryk var det hele værd! Havde en rigtig sjov lørdag aften.


Kaveo, Noora, mig, Hector og Kira med Tyrone i baggrunden.
Søndag morgen måtte jeg tidligt op, hvorefter Paulo, hans søster og hans far hentede mig kl. 8. Vi satte kurs mod ørkenen, og... ja, den historie får i når jeg engang er kommet hjem, og kan skrive frit her på bloggen ;)
Om aftenen var jeg på buffet med Selina, hendes værtsfar og hendes forældre. Hendes forældre kom fra Tyskland og tilbragte lidt tid på østkysten, før de ankom til Vegas lørdag aften. Det var rigtig skønt at møde dem, og de er begge rigtig søde mennesker. Glæder mig til at besøge dem i sommerferien :)
Vi var som sagt på buffet, hvilket var første gang for mig her i Las Vegas. Amerikanske buffets er altså noget for sig selv; mad i lange baner, både forret, hovedret og dessert. Jeg var stopmæt da vi tog derfra, specielt fordi vi måtte spise hurtigt, da Selinas forældre skulle nå et show på the Strip.

Dette var min sidste fulde weekend i Las Vegas, hvilket egentlig er trist at tænke på. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til at komme hjem til alle jer skønne mennesker, det er der slet ingen tvivl om. Men jeg har nu alligevel fået knyttet mig til byen og menneskerne her...
Hvad glæder du dig mest til ved at jeg kommer hjem? Smid en kommentar med svaret nedenunder ;)

Track & Field banquet

Så er track sæsonen officielt afsluttet. High school sport er nu et færdigt kapitel af mit liv, øv øv!
Onsdag aften havde vi vores banket for track & field, hvor vi alle mødtes til mad og drikke i cafeteriet for at få taler, diplomer og awards. Før banketen havde jeg været i Target for at købe en t-shirt til Coach Vette, som vi alle skrev på til banketen, hvorefter vi gav den til hende som gave.
Jeg fik mit diplom og mit 'white letter' (som allerede sidder på min letterman's jacket), og da jeg gik op på scenen og fik det af Coach Vette sammen med et kram, sagde hun at hun ville savne mig, og var bare super trist over ikke at kunne være med på holdet næste skoleår.
Jeg modtog også Coaches Award for pigerne, som er et award der bliver givet af trænerne til en rigtig god atlet, som altid møder op til træning og stævner, og præsterer sit bedste osv. Det bedste awards man kan få, så det var jeg rigtig stolt og glad for!

Bagefter var det tid til at aflevere uniformer. Ville ikke af med min, da jeg har haft den siden cross country sæsonen (track og xc bruger de samme), så Coach Vette havde nær aldrig fået den fra mig. Men så var hun så sød at give mig en af uniform toppene, hvor der sad noget klister fra et klistermærke på, og sagde at det nemt kunne fjernes, og at dén måtte jeg blev holde. Blev rigtig glad, det er et super minde!
Det var en rigtig hyggelig aften, og det var dejligt at se hele holdet igen. Jeg er virkelig trist over, at jeg ikke kan være med til cross country og track næste år, det er det jeg har elsket mest ved dette år.
At kunne dyrke sport på sådan et niveau er virkelig noget helt andet, og jeg har udviklet mig mere end jeg nogensinde havde turdet drømme om. Det har jeg specielt min fantastiske Coach Vette at takke for, som har været min coach både for cross country og track. Uden hende var jeg aldrig kommet i så god form, og formået at opnå så meget på så lidt tid. Hun er fantastisk!

Fik en stor krammer af Coach Vette, da hun gav mit mit diplom.


Jeg fik overrakt The Coaches Award af Coach Gray.


Stolt fremvisning af mit Coaches Award og mit Varsity diplom.


Mig, Selina, Francine og Charlai med Reggie i baggrunden.


Royce, mig og Reggie.


Mig om min favorit træner, Coach Vette. Elsker hende!


Coach Vette med hendes t-shirt fra alle os piger og lang-distance løbere.

The Stratosphere

Efter 9½ måneders længsel nåede jeg endelig op i the Stratosphere. For dem af jer som ikke ved det, så er det en høj tårn-agtig bygning for enden af the Strip. Der er er 3 forlystelser på toppen, og den bedste udsigt over Las Vegas, som du nogensinde kunne ønske dig.
Selina og jeg tog derind sent om eftermiddagen, omkring kl. 5. Vi brugte lidt tid på at gå rundt indenfor, hvorefter vi tog elevatoren helt op og knipsede løs med kameraet. Vi prøvede X-Scream, som ikke er nær så skræmmende som den lyder. Insanity var desværre lukket pga. kraftig vind, hvilket var virkelig surt!
Vi prøvede derfor Big Shot (tårnet) på toppen en hel del. Det er det vildeste nogensinde! Forestil dig det Gylnde Tårn på toppen af et super højt tårn, og så hvor du bliver skudt op i luften og nærmest flyver ud af sædet, mens Las Vegas suser forbi. Det bedste bedste tårn jeg nogensinde har prøvet, og tvivler på at nogen forlystelse som den nogensinde vil leve op til dén standard!

Det var også i det tårn, at vi mødte 4 mænd fra South Dakota, som troede vi gik på universitetet, og spurgte om vi skulle på klub senere på aftenen. Venlige, men lidt skumle typer, haha. Dem er der masser af her!
Vi mødte dog også en sød, forholdsvis ung fyr, som sad ved siden af os i Big Shot. Vi faldt i snak med ham, og det viste sig at han havde boet i Tyskland i 4 år, og så snakkede vi ellers bare derudaf. Det endte med at vi tilbragte resten af aftenen sammen med ham, og vi tog alle sammen hen og spiste på Roxy's Diner, en burger-bar i 50'er stil. Her købte Selina og jeg nogle 24oz (0.7 L) glas formet som the Stratosphere, hvilket nok er min næst-bedste souvenir hidtil (min letterman's jacket er og forbliver den bedste). Kan ikke vente til at komme hjem og fylde den op med sprut! Hahahaha :D
Efter et stort måltid mad var det blevet mørkt, så vi tog helt op på toppen igen, hvor vi prøvede Big Shot med udsigt over hele Las Vegas med lys på. Las Vegas er måske ikke så pæn om dagen, men når lysene bliver tændt om aftenen, er byen utrolig smuk!
I dag var uden tvivl en af de bedste dage jeg har haft som udvekslingsstudent i Las Vegas!

Letterman's jacket

Så er min letterman's jacket endelig helt færdig med alle mærker syet på og det hele. Jeg fik den hjem i eftermiddags, og nøj hvor er den bare flot! Jeg elsker - helt klart min bedste (og dyreste) souvenir!
Uheldigvis har de (endnu en gang) ikke fået syet et af mærkerne ordentligt på, så i næste uge skal vi ind med den igen, og så får jeg den tilbage kun 3 dage før jeg skal flyve hjem. Vildt irriterende!

The Exchange Student Dress Code Day

Så her i Las Vegas er der en tradition om, at alle udvekslingsstudenter bryder deres skoles dress code en dag, for at få de store t-shirts og shorts på, for at tage billeder i dem. Som udvekslingsstudenter er det jo vores pligt at bryde reglerne mindst én gang (gerne flere, haha).
I dag var det derfor The Exchange Student Dress Code Day, hvor vi alle sammen kom i skole med tøj der ikke viste for meget hud (noget så simpelt som en top er ikke tilladt). Vi havde noget udover indtil vi mødtes i guidance, hvor vi sammen gik på kontoret og meldte os selv. Vi forklarede dog at det var en tradition, og vi fik derfor ikke eftersidning eller nogen anmerkning. Nice!
Vi grinede en hel del mens vi tog billeder inde på kontoret. Tror aldrig at nogen har været så fornøjede over at blive "dress coded". Resten af dagen spurgte alle selvfølgelig hvad vi havde haft på, og måtte forklare igen og igen, at det var med vilje, at jeg havde tøjet på. Mr. Olsen kiggede helt overrasket/forfærdet på mig i sidste time (jeg er hans top-elev), men efter jeg forklarede ham det, synes han nu at det var ret sjovt.
De sidste to dage har været ret gode. Har en masse lektier at lave for American Lit, og eksamerne nærmer sig, men det er jo high school, og mine karakterer her tæller ikke, så stresser ikke over skolen. I zoology dissekerer vi rotter fra mandag til onsdag, hvilket ikke er særlig lækkert. I dag fejrede vi Micah og Ernie's fødselsdag, hvilket var hyggeligt nok. Der har været en del gode nyheder hjemmefra, og jeg glæder mig generelt bare til at se alle jer derhjemme igen!

3 uger tilbage

I dag er der præcis 3 uger til, at jeg sidder på mit fly mod Kastrup lufthavn. Der er slet ikke til at tro, at jeg kun har 20 dage tilbage her i Las Vegas. Det bliver trist at skulle tage afsked med byen og menneskerne her, men når alt kommer til alt, så er citatet "Ude godt, men hjemme bedst" 100% sandt. Jeg glæder mig ufatteligt meget til at se min dejlige familie igen, for ikke at nævne mine skønne veninder ♥
Jeg er også så småt begyndt at sortere i mine ting, og pakke noget af det varmere og knap så brugte tøj ned. Købte for en uges tid siden en stor taske (jeg kan betale mig fra at have 2 kufferter), som jeg så småt er begyndt at fylde op. Efter i dag er den faktisk over halvvejs!

Lørdag tog jeg ikke til volleyball-træning, da hverken Francine eller Charlai kunne komme, og jeg havde ikke noget lift hjem. I stedet satte Heidi og Mike mig af ved Fashion Show Mall på the Strip, hvor jeg tilbragte de næste 4 timer på at shoppe. Fik da også brugt alle mine kontanter, haha ups!
Fik som altid købt nogle dejlige ting, denne gang inklusiv gave til min dejlige lillesøster, som blev konfirmeret i fredags. Jeg må dog nok indrømme, at det højst sandsynligt var min sidste, rigtige shoppetur herovre. Både min pengepung og bankkonto er vidst ved at være godt kvæstede efter de sidste 9½ måneder!
Søndag skypede jeg med familien Ægidius igen for første gang i lang, lang tid. Deres computer gik i stykker, og blev inficeret af virus lige så snart den var blevet repareret, så det har været en del uger siden sidst. Vi skypede vidst også i omkring 2½ timer, hvilket var skønt. Jeg gav dem en mindre rundtur på grunden, og fiskede efter detaljer om Nikolines konfirmation. Skønt, skønt, skønt!
Bagefter nåede jeg lige at fange min mor på skype, inden hun gik i seng. Vi skypede sammen aftenen forinden, men det var dejligt at få sagt hej igen. Elsker at skype med jer danskere!

Og så synes jeg ellers godt at i kunne blive bedre til at kommentere altså! Ikke for at herse rundt med jer, men det bringer virkelig et smil på læben, når jeg læser dem :)

The Golden Nugget

Fredag efter skole tog Selina og jeg ind til Fremont Street. Vi fra den ene ende til den anden, hvor vi så svævebanen der er blevet ophængt gennem gaden. Vi overvejede lidt at prøve den, men gjorde det dog ikke.
Herefter var vi en tur forbi Starbucks, hvor vi begge fik købt os en dejlig vanilla bean frappuchino med ekstra karamel, samt en muffin til deling. Mums!
Derefter tog vi hen på hotetllet/casinoet The Golden Nugget, hvor vi betalte os vej ind til deres pool, hvor de blandt andet har en vandrutsjebane, som går gennem et akvarium med hajer og fisk. Det var ikke så varmt som vi kunne have ønsket os (kun 29 grader), men det var nu alligevel super.
Vi plaskede rundt i poolen i godt 3 timer vil jeg tro, og i løbet af den tid formåede vi da også at drikke halvdelen af bassinet! Selina havde en eller anden ide om, at det ville være sjovt at blive ved med at dukke mit hoved under vand, så lad os give hende skylden!
Om aftenen tog vi til Sam's Town, hvor vi så den fjerde film af Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides, som havde premiere selv samme dag. Den var underholdende, men ikke nær så god som de forrige film. Den manglede ligesom noget...

Svævebanerne ovenover Fremont Street. Folk kom susende henover hovederne på os!


Jeg måtte lige posere ude foran min favorit-café.


2 vanilla bean frappuchinos with extra caramel, 1 blueberry banana nut muffin.


Poolen på the Golden Nugget, med haj-akvariumet i baggrunden.

Nikolines konfirmation ♥

Jeg vil starte med et stort tillykke til verdens bedste lillesøster, Nikoline, som blev komfirmeret i dag. Jeg håber at du havde en fantastisk og uforglemmelig dag. Jeg ville ønske jeg kunne have været der for dig!

Jeg stod op kl. 04:30 om morgenen, for at gå i bad og gøre mig klar. Jeg skulle på skype til min lillesøsters konfirmation kl. 05:30, hvor de havde arrangeret det sådan, at jeg kom på storskærm med højtalere.
Jeg fik dog et mindre panikanslag, da netværket blev ved med at smide mig af, og jeg derfor ikke kunne oprette forbindelse over skype. Det viser sig af en eller anden grund kun at række sig til min computer, så jeg lånte en af min værtsfamilies bærbare, og så virkede det heldigvis uden problemer.
Vi fik oprettet forbindelse, og jeg fik holdt min tale. Det var meget svært at komme gennem den, og vi fik begge to fældet nogle tårer undervejs. Der har aldrig været et tidspunkt, hvor jeg havde mere lyst til at give min lillesøster et kram, end da jeg var færdig med talen!
Bagefter kom nogen af de andre gæster over og sagde hej. Det var rigtig skønt at få set og snakket lidt med jer, jeg savner jer alle rigtig meget! Følte mig helt og aldeles klar til at hoppe på det næste fly hjem, bare for at se jer alle sammen igen. Specielt min dejlige lillesøster!
Da klokken passerede halv 7 måtte jeg dog forlade computeren og drage i skole. På trods af hvor meget jeg savnede alle jer derhjemme denne morgen, så var jeg i rigtig godt humør. Smilede for mig selv hele dagen!

Min smukke og dejlige lillesøster Nikoline, konfirmanden. Jeg elsker dig ♥

Amerikansk high school

Jeg har jo ikke skrevet så meget om den amerikanske high school i sig selv, så jeg tænkte at jeg ville prøve at give jer et lille indblik hverdagen. Det er i hvert fald ikke nogen hollywood-klassiker!
På min skole starter skoledagen kl. 07:05 om morgenen og ender kl. 13:30 (kl. 13:00 om fredagen). Skemaet er det samme hver eneste dag (på min skole), med de samme 50 min. lange klasser på samme tidspunkt. Det er det samme i hver klasse; læreren taler, eleverne lytter, og der er evt. et powerpoint kørende, hvis de altså er ekstra kreative. Der er 5 minutter mellem hver time, som du bruger på at komme frem til dit næste klasselokale, hvilket til tider kan være svært, da min skole rundt regnet har cirka 3000 elever!
På min skole har vi ikke homeroom, men nærmere guidance. Hvis du har C eller bedre i alle dine fag, har du "open guidance" og kan derfor tilbringe disse 25 min. i hvilket som helst lokale du lyster, inklusiv gymnastiksalen og cafeteriet. Hvis du har et D i et eller flere fag, skal du sidde i et bestemt klasselokale og lave lektier. For mange er det åbenbart svært at score C eller højere...
Kantinemaden er om sandsynligvis værre og mere usund end McDonalds, selvom de ikke burde være muligt. Pizza, brownies og andet mad med højt fedt- eller sukkerindhold kan købes dagligt for bare $1 eller mindre.
Man får masser af lektier for, selvom lektierne i de fleste tilfælde egentlig burde høre til i hvad svarer til vores mellemtrin (4. - 6. klasse) hjemme i Danmark, og alle svarerne kan kopieres direkte fra bøgerne. Prøverne er der også nok af, men de er "multiple choice" prøver, hvor du får 4 - 5 svarmuligheder at vælge ud fra, hvilket giver god mulighed for at øve sig på udelukkelsesmetoden eller happy-go-lucky metoden.
Din karakter i et fag bliver beregnet ud fra dit gennemsnit, som består af alle dine lektier, prøver osv.
Hvis du får en dårlig karakter i en prøve, kan du tage den om igen inden for en uge, og dermed ændre din karakter. Hvis du dumper til en færdighedsprøve, hvilke du skal bestå for at kunne gennemføre high school, kan du bare fortsætte med at tage dem, indtil du består.
Amerikanerne bliver på mange måder holdt i hånden hele deres obligatoriske skolegang igennem.

På trods af hvor nemt det er, at score god karakterer, så er der foruroligende mange amerikanere, som dumper hvert år. Jeg har svært ved at forstå det, da du skal have under 65% i gennemsnitlig karakter, for at få et F og dermed dumpe i et fag. Hvis man bare gør det læreren beder om, så er det utrolig let at få topkarakteren A, en karakter som kræver en hel del mere arbejde at få i Danmark.
Det lyder så godt, når jeg siger, at jeg fik topkarakter i alle mine fag herovre, og så endda når alt var på engelsk. Jeg vil selvfølgelig ikke sige, at det ikke er fordi at jeg stort set er 100% flydende i engelsk nu, men noget af det skyldes bestemt også den lave sværhedsgrad i de amerikanske skoler.
Når alt dette er sagt, er det vidst tydeligt at jeg savner det danske skolesystem, som jeg på mange (stort set alle) områder synes er bedre. Det eneste jeg kan klandre de danske skoler for, er at de ikke har skolesport, noget som efter min mening burde indføres snarest muligt!

Min første baseball kamp

Om morgenen tog jeg til volleyball træning i et nærliggende motionscenter (var medlem der tilbage i september måned). Francine, en af pigerne fra track, inviterede mig med, da hun vil begynde at træne for efterårets volleyball-sæson. Men da jeg så kom derhen, viste det sig, at hun ikke kunne komme alligevel, fordi hun skulle babysitte. Der var dog heldigvis to andre piger jeg kendte.
Jeg har prøvet volleyball i vores idrætstimer i folkeskolen før, men det er intet sammenlignet med rigtig volleyball. Det var 2 timers god, planlagt træning, og jeg følte at jeg gjorde store fremskridt, i betragtning af at det var min første træning. Det er et blandet hold med både piger og drenge, og de træner hver lørdag. Det koster kun $2 per gang, så skal helt klart træne med dem de sidste 4 lørdage jeg har tilbage her i Vegas!

Om aftenen tog Micah, Ernie, Caleb og jeg til en baseball kamp, hvilket var min første her i USA. Det var en minor league kamp, altså begge hold var fra 2. division. Jeg tror faktisk ikke engang, at der er nogle hold i Las Vegas, som er med i major league, haha!
Det var Las Vegas 51s på hjemmebane, som spillede mo Red Rock Express. Noget af et ordspil med navnet "51s" - i har vidst alle hørt om Nevadas kendte "Area 51" ikke sandt? Gæt hvad deres maskot var? EN ALIEN!
Vi fik gratis billetter af Micah's arbejde, så vi havde fået en god plads ude i hjørnet af stadium, hvor der er græs at sidde/ligge på. Vi smed nogle tæpper på jorden, og så var det ellers som en hel picnic. Vi købte mad på stadium, men det var ikke ligefrem den bedste kvalitet, tværtimod!
Efter at have været der i to timer, kan jeg dog indrømme at jeg ingen anelse havde om hvem der førte osv. Micah forklarede mig reglerne, hvilke minder ret meget om rundboldt, men spillet går så udmådeligt langsomt, så jeg fulgte ikke ligefrem med. Jeg ønskede endda at jeg havde haft en bog med at læse i!
Det var dog en must-have amerikansk oplevelse, så det var godt at opleve det!