Cross country banquet

>> tirsdag den 23. november 2010

I dag fik jeg langt om længe rettet op på mit F i fransk, da jeg tog den sidste test jeg manglede i min guidance time - tilbage på et A! Jeg har forresten også fået open guidance, hvilket vil sige at jeg kan tilbringe den time lige hvor jeg har lyst til på skolen. Jeg ved dog ikke lige hvor det skulle være - jeg overvejer min historielærer, Mr. Mattox's klasselokale.
Mr. Montague råbte en del af os til fodboldtræningen i dag, og det var blæste utrolig meget, så det var ikke særlig fedt. Kunne ikke mærke mine fingre efter træning! Carrie gav mig et lift hjem til Katie bagefter, hvor jeg tog et bad og gjorde mig klar. Shelby hentede Katie og mig, efter at være en halv time forsinket, hvor vi kørte hen til diverse butikker for at finde gaver til vores cross country trænere. Vi var meget ubeslutsomme, så Katie og jeg måtte sidde på bagsædet i Shelby's bil og pakke tingene ind, skrive kort osv. Vi nåede frem til efterårssportsbanketen et kvarter for sent, men det var det værd!
Alle som deltog i en sport i efteråret, var samlet i cafeteriet, hvor der blev serveret noget enkelt mad - ikke det lækreste, men ak ja. Efter nogle folk var blevet råbt op, fordi de havde en høj GPA og en lodtrækning, blev vi delt op i vores respektive sportsgren. Cross country gik hen i teatersalen. Her blev vi kaldt op en efter en, hvor vi fik overrakt vores sportsbevis, og dem af os som havde løbet på førsteholdet (varsity) fik også vores letter. Bagefter blev der uddelt priser for forskellige titler, såsom Best Newcomer, Most Improved osv. Jeg fik prisen for "Oustanding Runner", altså den mest fremragende løber! Derefter overrakte Shelby gaverne til vores trænere, Coach Darcie and Coach Vette, med en lille tale, som hun ikke have forberedt noget til. Vi sluttede af med at se en video, som Shelby havde lavet, med en masse billeder fra efterårssæsonen 2010 - 2011. Vi havde alt for mange billeder til én video, men det var alligevel super fedt lavet! Efter kram og 'tak for alt' kørte Katie's far os hjem, efter at have sat Dena af på vejen.


Sportsdiplom, artikeluddrag, tidoversigt, Outstanding Runner Aweard og varsity letter. Yesssss! :D

Da vi kom hjem var Katie's bror kommet - han skal tilbringe Thanksgiving weekenden hos dem. Katie og jeg lavede muffins til student council i morgen, hvor vi har et brithday bash, hvilket er lig med skrigerig og mad i spandevis! Lige nu sidder hun her ved siden af mig og er helt vildt fjollet, mens hun prøver at udtale hvad jeg skriver - meget underholdende! :P

5 kommentarer:

Anette,  24. november 2010 kl. 04.32  

Det tror jeg sgu gerne - fatter hun hvad du skriver, eller sidder du og oversætter for hende? :D

Charlotte,  24. november 2010 kl. 06.13  

Hej S,

Fedt lige at se dig i søndags :-) Tillykke med udemærkelsen!!! Der er vel røget en del km. i benene på dig siden Vejby Strand Camping - det er forresten blevet vinter i lille Danevang, så jeg håber at du nyder "varmen"!
Knus C

Tina,  24. november 2010 kl. 11.10  

Hej Sophie -
Jubi sagde Jonathan - en hilsen og en medalje til Sophie.
Hvor sejt hende kender vi :)
Nicolai sagde - skriv til hende at hun skal huske vanterne til fodbold - for det er bare ikke fedt at fryse når man træner - taler vist af erfaring. Knusser fra os alle 5

Grethe,  24. november 2010 kl. 12.53  

Hej seje miss Sophie. Stort tillykke med den flotte pris, velfortjent, du har knoklet for det. Jeg tror vi må finde et glasskab til alle dine medaljer:)

Mor,  24. november 2010 kl. 13.05  

Hej skat

Et "uforskyldt" F i fransk har du fået forvand-
let til et A - du er igen der, hvor du hører til.

Og så endnu et STORT tillykke med din pris - du fortjener den for din fantastiske viljestyrke og for din evne til at tage en ny udfordring op.

Elsker dig ♥

Send en kommentar