Danmark vs. Frankrig

>> søndag den 30. januar 2011

Dagen startede tidligt ud med finalekamp i herrernes verdensmesterskab i håndbold 2011 mellem Danmark og Frankrig. Takket være en anden dansk udvekslingsstudent, fandt jeg ud af at downloade et program, så jeg kunne se kampen live på TV2. Eller live og live, jeg var et minut bagud grundet den store afstand. Men jeg fik da set kampen!
Jeg havde min computer med mig overalt, mens kampen blev sendt; da jeg glattede hår, lagde make-up osv. Lidt inde i kampen skypede jeg med Cecilie, som egentlig ikke går op i håndbold, og ikke havde tænkt sig at se kampen. Men efter at have set og hørt på mig sidde og hoppe op og ned foran skærmen af spænding, tændte hun altså for sit fjernsyn!
Den næste halvanden time brugte vi på at skrige, hvine, råbe, og bide negle af bar spænding. En virkelig tæt finale, og begge hold kæmpede til sidste dråbe! Efter at have gået over til at spille på ekstra tid, endte det dog med en sejr til Frankrig på 37 - 34. Øv bøv, jeg havde ellers håbet på en sejr til Danmark, specielt når jeg nu heppede på dem fra den anden side af jorden!
I det mindste fik jeg skypet med min overskønne veninde Cecilie - for første gang herovre! Jeg undskylder meget, at det måtte blive mens vi så fodboldkamp, og at du måtte holde inde med dine udbrud, fordi jeg var et helt minut bagud. Som jeg sagde, evig kærlighed til dig ♥
Skypede lige hurtigt med min mor inden vi tog i kirke, som var så irriterende at holde med Frankrig. Hvad skete der med at støtte sit fædreland? Jeg må være adopteret! Haha, bare rolig mor, jeg laver bare sjov :)

Det var kun Mike og jeg, som tog i kirke i dag, da Claire er begyndt at gå i en kirke for singler senere på dagen. Efter en time kørte han dog videre, da han havde et møde, så da var alle fra min værtsfamilie andetsteds. I stedet for at møde med vores aldersgruppe i dag, blev alle os piger mellem 12 og 18 år kørt hen til en anden kirke, hvor vi skulle høre på den mormonske kirkes præsidents datter. Hun talte om en masse, men lige præcis hvad kan jeg ikke huske. Jeg var træt, havde rigtig ondt i ryggen, og var ikke i så godt humør. Har jeg forresten nævnt, at stort set hver søndag, får jeg inddirekte at vide, at mit liv ikke har noget formål? Ja, tak for komplementet.
Da jeg kom hjem skypede jeg lidt med min mor, hvorefter jeg færdiggjorde den mest spændende thriller-bog jeg hidtil har fået fingrene i. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg brugte resten af dagen på, da mine søndage ligner hinanden.

Three Days Later

>> lørdag den 29. januar 2011

Ja, bogstaveligt talt tre dage senere! Undskylder at der bliver længere mellem opdateringerne, men der er ikke så meget at fortælle hver dag.
Torsdag spillede vi kamp mod Sunrise Mountain på hjemmebane, hvor vi fuldstændig jævnede dem med jorden med et endeligt resultat på 12 - 0. Jeg spillede det meste af 2. halvleg, så det var fint. Før kampen var jeg også forbi skolens sportslæge, hvor jeg fik undersøgt min ryg. Efter kampen fik jeg en stor ispakke på, hvilket hjalp midlertidigt.
Fredag tog jeg med Kady hjem efter en tur forbi sportslægen efter skole, i stedet for at tage til fodboldtræning. Hendes veninde kom forbi og farvede vores år; Katie farvede sit hår mørkere med et rødligt skær, og jeg fik mit afbleget, i et forsøg på at komme af med resterne af mine mørke undertoner (hvilket ikke helt lykkedes). Fint resultat, når man tænker på at vi gjorde det hjemme.
Vi hang ud til omkring klokken halv 8, hvor Shelby kom og hentede mig. Vi kørte hen til hendes ven, hvor vi hang ud med nogle af hendes andre venner. En rigtig hyggelig aften!


Lørdag sov jeg længe (ja, klokken 11 er "længe" for mig herovre), hvorefter jeg spiste morgenmad og tog en løbetur. Derefter mere mad, efterfulgt af endnu en løbetur. Efter at have taget et bad, kørte Mike mig over til Kady, hvorefter vi kørte hen og hang ud på militærbasen. Vi spiste på Pizza Hut og tog et spill pool, hvorefter vi gik i biografen og så Three Days Later - for kun $4.50! Filmen var vildt god, med maser af spænding. Den kan helt klart anbefales!
Bagefter hentede vi Clarence og kørte op ad Frenchman Mountain, for at nyde synet af oplyste Las Vegas. Det var dog kortvarigt, for Kady havde lånt sin mors bil, og hun skulle have den hjemme 10:30, så jeg var hjemme allerede kl. 11 i dag. Lidt surt, for vi havde tænkt os at lave et eller andet, men vi har snakket om at hænge ud igen på fredag.
Når det så er sagt, så flytter Kady tilbage til Texas engang i februar - måske er næste weekend hendes sidste her i Vegas! De flyttede hertil lige før skolen startede sidste år, og de har været rigtig tæt på at flytte flere gange, men de er altid endt med at bliveboende. Men denne gang er det vidst alvorligt - og lige da vi var begyndt at blive rigtig gode venner! Er vildt ærgerlig over det :( Hun er en af de få personer herovre, som jeg rent faktisk vil kalde en ven!
Heidi og Micah er forresten taget til Californien i denne weekend, og Layne besøger en ven i St. George i Utah. De burde alle komme hjem i morgen aften, men indtil da er det bare Mike, Claire og jeg herhjemme.

I morgen skal jeg (forhåbentlig) følge finalen i herrernes verdensmesterskab i håndbold, hvor Danmark og Frankrig jo skal møde hinanden - spændende! Skal også skype med Cecilie før vi tager i kirke, hvilket bliver første gang herovre, så jeg glæder mig!

Shopping for sadies

>> onsdag den 26. januar 2011

Lige siden 2. semester begyndte, og jeg fik ændret mit skema, har mine skoledage forløbet meget bedre. Sidder nu med en ny gruppe mennesker i spisefrikvarteret, hvor jeg ikke længere føler mig udenfor, og jeg har fået en ny, afslappet klasse i stedet for student council. Dejligt!
I går begyndte vi på vores research opgave i Am Lit. Det skal først være færdig til den 10. maj, så det siger vist noget om hvor stort det er! Mit emne er "same-gender marriage", hvor jeg har valgt at skrive fra pro-siden (positiv; går ind for). På grund af dette skal vi skal tilbringe de næste dage par dage på biblioteket for at lave research, så i dag fik vi et super langt foredrag af bibliotekaren om hvordan man bedst researcher osv. De er jo meget kræsne med deres stile herovre!
Vi havde også en fodboldkamp mod Canyons Springs i går på hjemmebane, som endte 1 - 1. Vi førte det meste af kampen, men de scorede kun lidt over et minut før kampen sluttede, hvilket var rigtig ærgeligt! Jeg spillede kun 10 - 15 min. i starten af første halvleg, så jeg sad og gloede på sidelinjen som bænkevarmer det meste af kampen.


Jeg fik et lift hjem af Hadley efter fodboldtræning, hvorefter jeg løb omkring 1 mile for lidt ekstra motion. Efter at have taget et bad, kørte Layne og jeg hen og hentede Kayla. Efter et stop forbi Walmart, samlede vi Austin, Randi og Paulo op, og kørte mod Galleria Mall for at shoppe efter matchende skjorter for sadies. Austin er Layne's date, Randi er Kayla's date og Paulo er min date.
At finde matchende skjorter viste sig at tage længere tid end forventet, så vi endte med at bruge 2 timer i henholdsvis Hollister og American Eagle. Både Layne & Austin og Paulo & jeg endte op med at købe skjorter fra Hollister, mens Kayla og Randi købte trøjer i American Eagle. Pigerne betaler som sagt ALT for sadies, så det var selvfølgelig os som betalte skjorterne - Paulo's og min skjorte var ret så dyre, men de var virkelig fede, og der var ikke andre, som vi kunne lide. Plus vi har begge planer om at gå med dem bagefter, så det er jo ikke spild af penge!
Paulo fik også den spontane ide at købe et "Livestrong" armbånd til os alle sammen :)


På vejen hjem stoppede vi ved Sonic og spiste aftensmad. Paulo betalte for mig, hvilket var virkelig sødt af ham :) Jeg smagte en "Limemade Chiller Strawberry", som er limonade med is, en interresant men god komibnation. Fik godt nok indtaget 1000+ kalorier på det ene måltid...
Det var en super hyggelig dag, og den fik mig bare til at glæde mig endnu mere til sadies! Kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til den 5. februar! Desværre døde mit kamera i samme øjeblik jeg trak det op af tasken, så det blev ikke til nogle billeder denne gang :(

Starten på et nyt semester

>> mandag den 24. januar 2011

Den første dag af 2. semester begyndte med guidance, da nogle elever har fået rykket rundt på deres skemaer, for at "gavne resten af skolen". Jeg var dog heldigvis ikke blevet rykket rundt, men jeg fik skiftet student council ud med Commercial Design I.
Jeg glemte min franskbog i dag, og eftersom vores lærer giver eftersidning for ikke at medbringe den hver dag, fik jeg lov af Shelby at låne hendes. Hun har fransk lige før mig, så det var meningen at vi skulle mødes, så jeg kunne få den, men vi fandt åbenbart aldrig hinanden? Heldigvis slap jeg på en eller anden måde for at blive opdaget - jeg sad bare og lod som om jeg havde travlt med at skrive hele timen!
Min veninde Kady plejede at have zoology i 1. time, men hun blev rykket over i 4. time i dette semester, så nu har vi hele tre timer sammen; Zoology H, Commercial Design I og U.S. History H! Sørgede selvfølgelig for, at hun fik en sideplads ved siden af mig :)
Din 5. time bestemmer, om du har 1st eller 2nd lunch, og siden jeg blev flyttet over i commercial design, har jeg nu 1st lunch i stedet for 2nd. Kady og jeg satte os ved Dena og hendes venners bor, hvilket var hyggeligt. Er lidt glad for at jeg skiftede spisefrikvarter, for der er flere jeg snakker med i 1st lunch. En dejlig bonus ved at skifte klasse!
Commercial design er en lille klasse, og den var generelt meget afslappet. Vi blev introduceret til kunsten "quilling", og kunsteren Yulia Brodskaya. Du kan prøve at slå det op på Google, det er faktisk rigtig flot! Vi skal selv prøve at lave det med et slogan, som vi selv finder på. Mit slogan er "travel the world" :)

Fodboldtræning efter skole var... jeg ville sige forfærdelig, men det er måske at overdrive det lidt. Det fik virkelig mit humør ned! Jeg fik et lift hjem af Hannah, hvorefter jeg skyndte mig at skifte, og lidt efter kom Kady og hentede mig. Sammen med hendes lillesøster kørte vi hen til Nellis Air Force Base, en luftmilitærbase her i Las Vegas. Kady's far har været i militæret, så hun skal bare vise sit ID og så får hun adgang!
Det er en hel lille by for sig selv, med pool, biograf, golfbaner, fast food restauranter, sportsarealer osv. Vi fik tiden til at gå med at kigge i butikkerne, hvor jeg fik købt mig et par hvide lærredssko og en hårfarve - jeg prøver stadig at komme af med resterne af sort i mit lyse hår!
Da butikkerne begyndte at lukke efter klokken 6 (de lukker tidligt på basen), kørte vi hjem til hende, hvor vi spiste aftensmad - en blanding af mexicansk suppe og pizza. Bagefter spillede vi Wii bowling med hendes bror og deres lejer, indtil hun kørte mig hjem lidt før klokken halv 10.
Det var en super hyggelig aften, og jeg er virkelig glad for at vi endelig fik hængt ud! Hun flyttede hertil fra Texas lidt før skolen startede, og hendes mor overvejer at flytte tilbage dertil igen, men jeg håber og krydser fingre for, at de bliver boende her i Las Vegas. Vi havde det super sjovt, og har allerede planer om at hænge ud igen snart!

Planlægning af sadies

>> søndag den 23. januar 2011

Søndag stod jeg lidt tidligere op, for at gøre mig klar til kirke i god tid, så jeg kunne skype inden da. Jeg fik skypet med familien Ægidius i lidt under to timer, hvilket var hyggeligt, da de ikke var hjemme sidste søndag. Fik skypet med dem i lidt under to timer, og fordi vi nu skyper tidligere, fik jeg også snakket med Gustav, som viste mig hans nye, seje gi :)


Kirken i dag var hyggeligere end den hidtil har været, da jeg er begyndt at snakke meget mere med de andre piger på min alder. Ved ikke hvorfor det har taget mig så lang tid, for det ærgrer mig lidt, men bedre sent end aldrig!
Efter kirke skypede jeg med min mor, men det blev ikke engang til en time, hvilket jeg blev rigtig ærgerlig over! Klokken 15 skulle Layne og jeg nemlig hen til Kayla (hun bor næsten lige over for os), fordi vi skulle planlægge Sadies. Jeg vil ikke afsløre hvad vi skal, for jeg ved at Paulo har været inde og stalke min blog et par gange, så jeg tager ingen chancer! Undskyld kære læsere, men i må vente i spænding - eller kontakte mig privat ;)

Om aftenen gik jeg over til Kayla, da jeg skulle hjælpe hende med at spørge hendes Sadies-date. Rebecca og McKell, samt hendes to søstre var der også, og efter at have afprøvet vores lightere på stjernekasterne, kørte vi af sted mod hans hus.
Hun havde tidligere på dagen bagt en hel masse cupcakes, så vi stavede til "SADIES?" med dem ude foran hans hus, og så satte vi stjernekastere i dem, mens vi havde musik i baggrunden.
Stjernekasterne gad dog ikke tænde, så de brændte alle sammen ud på forskellige tidspunkter. Da han langt om længe kom ud, var der kun én der brændte! Men han forstod da idéen, og han sagde ja - selvom det ikke er officielt før han har svaret tilbage "ordentligt".
Efter det stod vi og snakkede lidt i en halv times tid. Halvdelen af vores gruppe var der faktisk, så det var godt at få mødt de andres dates og få sat ansigter på dem! Bagefter fik vi alle et lift hjem, og jeg er nu ved at gøre klar til at gå i seng!
I morgen stater 2. semester, den sidste halvdel af skoleåret 2010/2011!

Game night

>> lørdag den 22. januar 2011

Lørdagen startede stille og roligt ud for mig. Jeg vågnede op lidt før middag, hvor jeg så tilbragte de næste par timer på bare at slappe af. Jeg havde snakket med Paulo og Katie om at løbe til U-Swirl ved middagstid, men ingen af dem vendte tilbage med svar, så det blev ikke til noget. Jeg var dog ude at løbe en tur selv om eftermiddagen.
Før min løbetur skypede jeg med min dejlige veninde Gitte. Vi snakkede i over to timer, indtil hendes internetforbindelse desværre besluttede at tage fri resten af dagen. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor skønt det var at få snakket med hende igen!
Efter en mindre rengøringssession efter Heidis ønske, samt aftensmad, tog Claire, Layne og jeg hen til familien Davies' hus, hvor vi skulle have en game night. Udover os var der Robert, Linda og Amy (Davies søskende), samt Rebecca og Jessica, som også er søskende.
Det meste af aftenen blev brugt på at spille The Game of Things..., som nok er mit nye favoritspil! Et kort bliver trukket med et spørgsmål, f.eks. "What should you not write on a valentines letter?", og så skriver alle deltagere deres svar ned på et papir. Bagefter bliver alle svarene skrevet ned, og så skal man prøve at gætte, hvem der har svaret hvad. En af svarerne til det eksempel jeg gav, var "I have a kid. Will you babysit?" Simpelthen et genialt spil, og vi fik en masse gode grin ud af vores mærkelige svar.
Mens vi spillede, proppede vi os med tortilla chips, oreos og "roundies" - søde, runde sukkerstænger, som vi ikke vidste hvad hed, så jeg døbte dem roundies, og så kaldte vi dem det. Det var en smadder hyggelig aften, for ikke at nævne sjov!


Der er intet bedre end at skype med Gitte ♥

Chuck E Cheese's

>> fredag den 21. januar 2011

Torsdag var jeg til eksamen i zoology, hvilket faktisk var overraskende nemt. Spørgsmålene var stort set helt magen til dem på vores review papirer, hvilket vores lærer normalt aldrig gør, og så endda i samme rækkefølge! Er ret sikker på at jeg fik scoret mig et A.
Efter skole havde vi fodboldtræning som sædvanlig, men på grund af det med indbetaling af pengene, så var vi kun 8 - 9 stykker til træning. Mange på holdet er meget fornærmede over at de skal betale, og at vores træner ikke har "sagt det noget før" - også selvom pengene skulle være betalt i midten af december sidste år! Alt i alt synes jeg bare det er for sløvt, at de ikke bare får fingeren ud og betaler det de skylder.
Efterfølgende gik jeg hjem til Paulo, hvor jeg smed mine ting af, og så tog vi ellers ud at løbe en tur rundt i området nær skolen. Eller løb og løb, vi gik vist halvdelen af vejen, for mine ben var utrolig ømme, efter jeg er begyndt at løbe hver dag igen. Men det var meget hyggeligt, og bagefter fik jeg et lift hjem. Om aftenen var jeg ude at løbe igen, denne gang med Claire og Robert. Det blev kun til omkring 1 mile, men det var i et rask tempo, og det føltes godt.

Fredag fik jeg sovet lidt ekstra, da jeg først skulle møde op kl. 9. Jeg behøvede nemlig ikke tage min U.S. History H eksamen, da min lærer har en speciel regel om, at hvis du får A i både første og anden del af 1. semester, så behøver du ikke tage eksamen. I stedet var jeg kun på skolen i to timer mellem 9 og 11, hvor jeg to min eksamen i American Literature Honors. Det var helt klart den sværeste eksamen!
Der var en masse spørgsmål om The Crucible, som vi læste i efteråret, plus en læseprøve, samt spørgsmål om grammatikregler. Ved læseprøven og spørgsmålene om The Crucible var der mange gange hvor alle svarmulighederne passede, hvilket gjorde det ret så vanskeligt. Og ved grammatikreglerne... lad os bare sige, at jeg fik mindre en halvdelen af dem rigtige. Engelske grammatikregler er på ingen måde lige som de danske, og de går meget mere i dybden - for slet ikke at nævne de utroligt komplekse ord, som bruges til at beskrive reglerne med! Jeg fattede nul og niks af det meste af den del. Jeg kan sagtens anvende reglerne, men hvis du beder mig beskrive reglerne, så går jeg i sort. Nej, det kan jeg sgu ikke.


Junior 2012 t-shirten som skal bruges til fundraising for stu co - er ikke helt tilfreds med designet...

Fodboldtræningen var aflyst i dag, da alle på holdet tog hen og spiste frokost på Cici's Pizza i stedet. Heidi havde dog inviteret mig til frokost, da det er en tradition de har, når de er færdige med deres eksamer. Så da klokken blev 11 hentede Claire mig, hvorefter vi tog en tur forbi biblioteket.
Lidt efter klokken 12 kørte vi til Capriotti's, som nok er den mest kendte sandwich-kæde her i Las Vegas. Jeg fik den lækreste sandwich nogensinde, men stoppet til bristepunktet med kalorier!
Da vi kom hjem slappede jeg lidt af, og senere tog jeg ud at løbe 2 - 3 miles. Da jeg kom hjem var klokken omkring 4, så jeg gik i bad, da vi skulle køre til Caleb's fødselsdag klokken 5. Lige som jeg er kommet ud af badet og har fået tøj på, ringer Katie og spørger hvad jeg laver. Hende og Paulo har åbenbart været ude på en løbetur (nærmere gåtur, haha), og de besluttede åbenbart at klatre op af bjerget bag vores nabolag. Så jeg måtte rende ud på vejen og om bagved hvor bjerget begynder, og så stå og kigge efter dem. Det tog 10 min. før jeg fik øje på dem, efter at vi havde råbt og skreget frem og tilbage af hinanden, alt imens jeg havde vådt hår og ingen make-up på i fuldt offentlighed. Forfærdeligt? Ikke rigtigt, nej.
Til sidst besluttede de at komme ned fra bjerget, for at aflægge mig et besøg, så jeg skyndte mig ind igen, så jeg kunne få orden på mit hår. Da de kom inviterede jeg dem indenfor, så de kunne få noget vand, og det endte med at vi gav dem et lift hjem på vejen hen til Caleb's fødselsdag.


Claire, Robert, Layne og jeg kørte sammen hen til Caleb's fødselsdag, som blev holdt på Chuck E Cheeese's, hvilket nok bedst kan beskrives som et casino for børn. Det er en stor hal med spillemaskiner i lange baner (selvfølgelig ikke enarmede tyveknægte og den slags), hvor du kan købe mønter til at spille for. Man får kuponer efter hvert spil, så man kan samle på dem, og ved enden af sit besøg bytte dem til en mærkelig lille tingest, fordi alle de gode gaver koster over 1000 kuponer! Ydermere har de en fast food afdeling, som sørger for at børnene bliver pumpet fuld af energi, så de kan fortsætte med at spille i timevis!
For fødselsdagsbørn har de et specielt program, hvor deres maskot (en mus med t-shirt, gummisko og kasket) kommer og optræder osv. Dette involverede en masse skrigeri, syngen og kaos, hvilket var underholdende i begyndelsen, men som blev lidt anstrengende efterhånden.
Claire, Robert, Micah, Layne og jeg var dog også henne og prøve nogle af de sjovere maskiner, som Skee Ball (en blanding af bowling og det der spil, hvor du skal kaste en bold ind i huller med forskellige pointværdier) og Super Shoot, hvor du skal få så mange basketballs i nettet som mulig.
Fik spist en masse pizza, plus en smule kage og slik, så det satte lidt en stopper for min ellers så succesfulde uge mht. mad, men ellers var det en hyggelig aften. Melissa og Ernie havde glemt deres eget kamera, så de stjal mit, og fik mig til at love at sende dem billederne. Da vi kom hjem, brugte jeg en halvanden time i garagen, hvor jeg løb 5 miles, lavede styrketræning og strakte ud. Rigtig dejligt med en omgang motion efter aftenens spisning!

Midterm exams

>> onsdag den 19. januar 2011

I går var sidste normale skoledag i første semester, og i dag begyndte vores "midterm" eksamener så, hvilket er eksamener du tager halvvejs inde i skoleåret. I dag stod den på algebra 2 og fransk. Dagen startede kl. 7:05 som den plejer, hvor jeg startede med algebra 2, eftersom det er min første time. Prøven var meget lettere end jeg havde troet, men jeg skal selvfølgelig ikke råbe for højt om det, før jeg får mit resultat!
Fransk var lidt sværere, da halvdelen af prøven bestod i at lytte og svare på spørgsmål ud fra hvad man hørte. Som alle nok kender til, så er de indspillede indlæringsprodukter som skoler investerer i, for at lære elever et andet sprog, ikke særlig gode. Udtalelsen er ekstra underlig, pga. indspilningens formål, og det er svært at skille ordene fra hinanden. Den skriftlige del gik dog helt smertefrit og uden problemer. Jeg blev nød til at blive i 20 min. ekstra efter prøven, fordi jeg havde misset et spørgsmål ved lytte-delen af prøven, så måtte gennemgå det igen - men at få rettet mine forkerte svar, var det værd!
På grund af dette (og fordi min fransklærer, Mr. Denis, lige snakkede lidt med mig bagefter) var jeg først færdig kl. 11:15, hvilket er en halv time senere. Hver eksamen tager en 1 time og 45 min.
Jeg skyndte mig derfor at klæde om, og løbe hen til fodboldbanen, hvor de andre lige var blevet færdige med at varme op. Bagefter løb vi fire runder rundt om sportsarealet, hvorefter Mr. Montague (vores træner) sendte os hjem. Han sagde, at dem der ikke havde betalt deres penge for vores fundraiser (pengeindsamling, hvor du sælger ting såsom lodsedler, kuponer etc.), skulle aflevere deres taske (som vi har fået udleveret til låns) i morgen tidlig og ikke møde op til træning, før de havde betalt. Jeg tror kun vi er 3 personer, som har betalt... Så det bliver spændende at se, hvordan træningen bliver i morgen!

Heidi kom og hentede mig, hvorefter vi kørte hen og spiste frokost på In-N-Out, en fast food restaurant, hvor de laver maden fra bunden af, så den er frisk. Jeg fik en utrolig god milkshake, samt nogle mindre gode pomfritter. Men det var stadig hyggeligt.
Da jeg kom hjem slappede jeg af, indtil lidt efter klokken 15, hvor jeg tog ud at løbe en tur i 20 - 30 min. Har jeg forresten nævnt, at sommeren er kommet et halvt år for tidligt her? Vi er oppe på 20 grader om dagen! I januar måned! Hvad sker der lige? Det er jo sommer-vejr i Danmark! Ugh, jeg gruer lidt for når sommeren vender tilbage for fuld styrke med 45 graders hede hver dag!

Gensyn med Salt Lake City

>> mandag den 17. januar 2011

Lørdag morgen stod vi alle tidligt op, og lidt efter kl. 5 kørte vi afsted mod Salt Lake City i den nordlige del af Utah. Køreturen derop tager normalt 6 - 7 timer, men vi stoppede et par gange undervejs, så vi nåede først frem lidt efter kl. 13. Jeg havde hele bagsædet for mig selv under køreturen (vi kørte i "minibussen"), så jeg sov seks timer undervejs, hvilket var dejligt forfriskende.
Da vi kom frem, tømte vi bilen og slappede ellers bare af. Om eftermiddagen kørte Micah og jeg til en boghandel, hvor jeg fik købt mig en krimi-bog. Om aftenen spiste vi lækker mad, og hyggede os med at spille "speed scrabble" og "catch-phrase", hvilket var utrolig hyggeligt.

Søndag morgen tog vi i kirke kl. 11, men vi blev der kun for den første times messe. Bagefter den tog vi hjem, hvor gæsterne begyndte at ankomme, for at fejre at Blake (tante Julies søn) var kommet hjem fra hans mission til North Carolina. Der var lækker mad i mange baner, og masser af mennesker! Jeg fik snakket med en del, selvom det til tider føltes lidt akavet, fordi jeg ikke rigtig kendte nogen udover min værtsfamilie.
Hen ad eftermiddagen blev jeg rigtig træt, så jeg lagde mig og tog en lur på 1 - 2 timer. Da jeg vågnede op igen var de fleste gæster gået hjem, så jeg satte mig bare og læste i min nye bog, som har vist sig at være yderst spændende - jeg kan næsten ikke lægge den fra mig!
Om aftenen tog Heidi, Mike, Claire, Blake og jeg til downtown Salt Lake, hvor vi besgøte the Temple Grounds. Vi var først inde i konferencecenteret, hvor mormonerne hvert halve år har General Conference, som bliver sendt på tv. Vi fik en rundvisning, og bagefter snakkede jeg med en mand, som for mange år siden havde været på mission i Danmark. Vi snakkede dansk, hvilket var en sjov oplevelse, for den amerikanske accent er virkelig morsom! Han var rigtig god til at udtale æ, ø og å, og han præsenterede mig også for hans ven, som havde været på en mission i Norge.
Efterfølgende gik vi hen til selve the Temple Grounds, hvor vi inde i det sydlige besøgscenter. Her snakkede Heidi og jeg med to kvindelige missionærer, den ene fra Sydkorea og den anden fra Boston (USA). Det er rigtigt interessant at tale med missionærer, og det giver stof for eftertanke. Jeg bliver hver gang imponeret over hvor sikre de er i deres tro, også selvom det ikke ville være noget for mig.

Mandag morgen tog vi alle i biografen med Julie og Blake, hvor vi så en ny udgave af en sand gammel Western film kaldet "True Grit". En rigtig barsk film om en pige, hvis far bliver dræbt, så hun hyrer en mand og tager med ham ud for at fange hans morder. Ikke lige noget for mig, men meget interessant at se. Bagefter spiste vi frokost - jeg fik en lækker smoothie fra Jamba Juice! Bagefter sagde vi farvel og kørte tilbage til Las Vegas, hvor vi ankom lidt efter kl. 8 om aftenen.
Husk, spørgerunden kører stadig. I har indtil på søndag til at stille spørgsmål ;)


Tournament of Kings

>> fredag den 14. januar 2011

I dag havde vi et "birthday bash" i student council, hvilket som altid bestod af en masse mad, råben og skrigeri. Ellers stod det bare på gennemgang og forberedelse til vores midterms eksamener i næste uge, som kører fra onsdag til fredag.
Efter skole snakkede jeg med min skolevejleder og min lærer om at blive taget ud af student council. Min lærer skal først sende en mail til min vejleder, før vi kan komme videre, så indtil da skal jeg have snakket med læreren for Commercial Design (den klasse jeg vil bytte student council med), og se om der er plads i klassen, og om jeg vil kunne følge med i 2. semester.
Vi var kun halvt så mange til fodboldtræning som vi plejer at være, hvilket endte med at være ret hyggeligt. Vi lavede enkle øvelser, og jeg fik scoret 4 - 5 mål da vi trænede hjørnespark. Sara kaldte mig "Sophie, the top-scorer of Denmark", hvilket er ironisk, eftersom jeg stort set aldrig scorer. Men vi havde det rigtig sjovt, så måske er fodbold alligevel ikke så slemt!

Jeg fik et lift hjem af Hannah fra holdet, hvorefter jeg tog en løbetur rundt i nabolaget, for at forbrænde noget af al maden fra "birthday bash" tidligere på dagen. Om aftenen kørte Heidi og jeg hen til the Strip, hvor vi mødtes med resten af familien samt Melissa, Ernie og deres børn på hotellet Excalibur - som forresten er bygget som et slot. Det var Caleb's fødselsdag i dag, så vi fejrede den ved at se Tournament of Kings.
Det er et ret underholdende show, hvor du sidder ved aflange borde rundt om en aflang arena, hvor selve showet foregår. Du sidder så side om side ved bordende og får serveret et måltid mad - som skal spises med fingrene, ligesom de gjorde tilbage i kongernes tid! Bordene var delt op i forskellige sektioner alt efter lande: Irland, Rusland, Norge, Spanien, Østrig, Drage (de onde i showet) og Frankrig. Vi sad i Frankrigs sektion, hvilket jeg var ganske tilfreds med!
Undervejs i showet skulle vi så banke i bordende og råbe "huu-ZAR" og smide hænderne i vejret for at heppe på vores eget land - i vores tilfælde, Frankrig! Det var en sjov oplevelse, og det mindede mig om turismens side af Las Vegas, som jeg kun sjældent ser noget til af. Casinoer med kæmpe spilleområder, barer med dansende, halvnøgne piger på bordende og en kakofoni af lyde! En dag vil jeg vende tilbage, og så skal jeg altså bare opføre mig som en komplet turist!
Lige nu er jeg ved at pakke til Salt Lake City, som vi kører mod i morgen tidlig mellem kl. 4 og 5- tidligt!

Spørgerunden fortsætter, så hvis der er noget i går og spekulerer over, så sig frem! Hvis i har et bestemt emne, som i gerne vil høre mere om, kan i også bare sige til, så vil jeg få skrevet et indlæg om det på et tidspunkt (f.eks. high school drama, amerikansk mad, stereotyper osv.)




Den franske konge, som vi selvfølgelig heppede på!

Halvt fyldt eller halvt tomt?

>> torsdag den 13. januar 2011

Så er den dag kommet, som jeg aldrig troede jeg skulle opleve. Jeg er nu halvvejs gennem mit udvekslingsophold - en tanke så fjern og urealistisk, at det er svært at forstå. Der er fem måneder siden jeg sidst betrådte dansk jord; fem måneder siden mit livs store oplevelse begyndte.
Det har været en oplevelse på både godt og ondt. Det er ikke alle dage, der er lige gode, og der er tider hvor det hele synes trist og deprimerende. Men der er også tidspunkter hvor jeg har det som blommen i et æg, selvom jeg dog godt kunne ønske mig flere af disse tidspunkter.
Kender i ordsproget om, at glasset enten er halvt fyldt eller halvt tomt, afhængigt af hvordan du ser det? Lad os kigge på en lille opsumering og se, om mit glas er halvt fyldt eller halvt tomt!

Min værtsfamilie er helt fantastisk, og jeg føler mig virkelig godt tilpas her. De er alle vældig søde, og de er gode til at inkludere mig i deres aktiviteter. Jeg har været i Disneyland med dem, til Salt Lake City, fejret jul og nytår med dem, samt været med til alle familiesammenkomsterne. Alle i deres familie er utrolig søde og imødekommende, og jeg nyder deres selvskab! Der vil selvfølgelig aldrig være nogen, som kan måle sig med ens naturlige familie, men det kan man heller ikke forvente.

Skolen går udmærket, i den forstand at jeg har topkarakter i alle mine fag. Det er dog kedeligt i længden at have de samme fag dag ud og dag ind, og det er surt at have flere quizzer/prøver om ugen. Jeg er heller ikke så begejstret for student council længere, så jeg overvejer at skife når vi kommer ind i det nye semester. Jeg overvejer at skifte klassen ud med Commercial design (fotoredigering, design osv.) eller at blive en "student aide" (assistent for en lærer). Det sidste lyder måske nørdet, men det er rigtig godt, fordi du ikke laver så meget, og mange gange kan du få lavet lektier i den tid! Men jeg ved ikke helt hvad jeg skal vælge - og jeg bliver nødt til at snakke med min rådgiver i morgen efter skole!

Venner kan være lidt vanskeligt at få, når du er udvekslingsstudent og kun skal være her for et enkelt skoleår. Mange herovre er overfladisk interesseret, altså de stiller masser af spørgsmål i en dag eller to, og efter det er du næsten bare luft for dem. Derudover virker amerikanerne også mere umodne end jeg er vandt til derhjemme (bemærk, dette er en generalisering), hvilket også kan gøre det lidt svært.
Jeg har fået mig nogle venner herovre, plus utallige bekendte. Jeg har ikke en masse gode venner, og de er desværre meget spredt mht. skole og hvor meget jeg ser dem. En god ting ved amerikanerne er dog, at selvom du måske ikke kender dem så godt (måske kender du ikke engang deres navn, eller også har du aldrig set eller snakket med dem før), så kan du sagtens føre en samtale med dem.

Sporten jeg dyrker her til vinter er fodbold, og jeg er som sagt på varsity (førsteholdet). Vi næsten 20 spillere på et 11-mandshold, så vi har altid en masse udskiftere, og for det ikke skulle være nok, så er det begrænset hvor meget vores træner skifter ud. Da jeg ikke er en af de bedste, bruger jeg meget tid som bænkevarmer, hvilket ikke altid er lige sjovt - det er jo trods alt vinter, lige meget hvor mild den er her i Las Vegas. Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at starte med track & field (atletik) til foråret!

-

I andledningen af dagens betydning, synes jeg at vi skal have endnu en spørgerunde! Så hvis i har et eller flere spørgsmål, så bare smid en kommentar med dem, og jeg vil svare engang om en uges tid. Så fyr endelig løs, lige meget hvor dumme de end må lyde ;)
Jeg undskylder til Nanna, som spurgte mig mht. til legater for noget tid siden, jeg lover at besvare dit spørgsmål sammen med de andre!

Lektielæsning for en dag

>> onsdag den 12. januar 2011


En af de mange billeder af mine fantastiske veninder, som jeg fik i julegave.

Første semester slutter i næste uge, hvor vi har "midterms", hvilket er eksamer som man tager halvvejs gennem skoleåret. Det betyder at jeg have udfyldt og terpet alle mine noter - hooray!
I går spillede vi kamp mod Desert Pines, men jeg fik ingen spilletid. På trods af vores dårlige afleveringer og boldspil, vandt vi 4 - 1. I morgen har vi endnu en kamp, denne gang mod Rancho, som er vores største konkurrent i vores division. Vi er stadig ubesejrede, så forhåbentlig fortsætter vi med at være det.
Jeg skippede fodboldtræning i dag, fordi jeg skulle have indhentet en masse lektier og noter for næste uge. Dagens motion kom i stedet til at bestå af en lang løbetur med Paulo - vi snakkede så meget, at vi faktisk endte med at løbe for langt! Fordi jeg ikke kom til træning i dag, kommer jeg ikke til at spille i kampen i morgen, så i stedet tager jeg til track & field intramurals (før-sæsonstart træning for atletik), og så bliver jeg og ser resten af kampen bagefter.

Jeg har forresten fundet en gruppe til Sadies. Den består af Layne, Kayla og McKell, plus deres dates, så vi bliver otte i alt. Vi tager ikke til selve skoledansen, da den altid ender med at være utrolig kedelig, men det passer mig helt fint. De har planlagt en masse sjove ting, som vi skal lave, så jeg glæder mig rigtig meget!
Min letterman's jacket burde komme inden for en måned - jeg krydser fingre :)

Tron Legacy

>> mandag den 10. januar 2011

Jeg stod tidligt op søndag, i den tro at vi skulle i kirke kl. 9. Da klokken blev lid i 9 fandt jeg dog ud af, at vi var blevet rykket til kl. 11 - man skifter tid hvert halve år. Men jeg blev hjemme sidste uge pga. ondt i maven, og folk glemte at fortælle mig det aftenen før. I stedet skypede jeg i over en time med min mor, hvilket var rigtig dejligt efter en lang uge med hjemve. Katie var med i kirke, men ellers var alt som det plejede.
Om aftenen kørte Heidi mig til casinoet Boulder Station, hvor jeg mødtes med Paulo og hans to søstre. Vi gik i biografen og så den nye film kaldet Tron Legacy - meget bedre end dens forfader fra 80'erne udfra hvad Paulo sagde, men plottet var lidt usammenhængende. Paulo beskyldte mig for at spise alle vores M&Ms, hvilket jeg nok ikke kan løbe fra - men det var ham selv som spiste alle de syrlige vingummier!
Bagefter fik jeg et lift hjem af dem, og vi snakkede om at gøre det igen.
Det var en rigtig hyggelig afslutning på weekenden!

I dag var det tilbage i skolen, hvilket var... kedeligt. Jeg havde en knap så sjov dag, og gad bare ikke fodboldtræning bagefter. Nogle gange er det svært at bedømme sine venner herovre, men jeg tror jeg er ved at lære det. Det er bare svært at finde nye midt inde i året.
I weekenden skal vi til Salt Lake City i Utah for at fejre, at tante Julies søn er kommet hjem fra hans mission. Tror det bliver hyggeligt, men er lidt ærgerlig over ikke at kunne hænge ud med nogle af mine venner, som jeg ikke ser dagligt. Men det bliver godt at komme til Salt Lake City igen - skøn by!

"Will you go to Sadies with me?"

>> lørdag den 8. januar 2011

Så er ferien forbi, og endnu en skoleuge er ovre. Mandag startede skolen op igen i ferien, og trods første dag "tilbage på jobbet" gik godt, kan det samme desværre ikke siges om resten af ugen. Resten af skoleugen var knap så sjov, og jeg havde utrolig meget hjemve. Onsdag spillede vi en fodboldkamp mod Eldorado, som vi vandt 4 - 2. Fredag lysnede det lidt op igen, selvom jeg havde 2 quizzer og 2 prøver at skulle igennem, før jeg kunne nyde weekenden. Nej vent, det stoppede ikke engang der. Vi havde en fodboldkamp mod Valley på udebane, som vi vandt 4 - 1, hvilket betyder at vi stadig er ubesejrede i vores division. Jeg spillede i mere end en halvvej, hvilket var dejligt, selvom jeg ikke følte, at jeg gjorde så meget for holdet. Efter kampen kørte Heidi og jeg forbi Jamba Juice på vejen hjem.

Til morgen vågnede jeg op og trak i løbetøjet. Jeg fik et lift hen til Paulo's hus af Micah, hvor det var meningen at jeg skulle skrive "Will you go to Sadies with me?" i indkørslen til hans hus med farvekridt, for at spørge, om han ville tage til Sadies med mig. Garagen var dog åben, og han kom ud før jeg kunne gå i gang - øv! Vi løb hen til Sonic, hvor vi drak slushies og "ocean water", og spiste mozzarella sticks og onion rings. "Death by onion rings", som Paulo sagde, haha! Paulo gav, hvilket var smadder sødt af ham. Bagefter gik vi tilbage til hans hus, mens jeg prøvede at færdiggøre min slushie, som var fuldstændig frosset til. Siden mit trick med kridtet slog fejl, spurgte jeg ham bare lige ud - han sagde heldigvis ja :)
Sadies er en skoledans, hvor det er pigernes tur til at spørge drengene. Det er ikke formelt på samme måde som Homecoming og Prom. I stedet køber man matchende skjorter, og i nogle tilfælde også matchende sko. Sadies er i starten af februar, men jeg er ikke sikker på datoen - det må jeg vidst hellere finde ud af!

Jeg fik et lift hjem af Paulo's fætter, og herefter var resten af min dag temmelig begivenhedsløs. Jeg læste lidt, løb en lille tur rundt i nabolaget og spillede lidt Nintendo. Jeg spurgte Paulo om han ville tage hen og se den nye film Tron Legacy i biografen om aftenen, da vi havde snakket om den tidligere, men hans forældre sov, så han kunne ikke spørge. Claire og Layne skulle ud at spise, så de spurgte om jeg ville med, men jeg blev hjemme, da jeg stadig afventede svar fra Paulo. Mike, Heidi og Micah tog til en koncert ikke lang tid efter. Paulo fik aldrig svar fra sine forældre, så vi har snakket om at gøre det i morgen i stedet.
Min aften gik med at se nogle episoder af Bones, hvilket var godt, eftersom jeg ikke har haft tid til det i evigheder! Fik også læst lidt i min bog, og skrevet med min mor over skype.

Starten på et nyt år

>> søndag den 2. januar 2011

Så kom vi også ind i år 2011 her i Nevada, på trods af at vi var 9 timer længere om det end Danmark. Mine første par dage inde i det nye år har været ganske stille og rolige, uden noget egentligt indhold - hvis man da ikke tæller tøjvask med, hvilket jeg har haft masser af efter vi kom hjem fra hytten.
Overraskende nok, savnede jeg Danmark mere til nytår, end jeg gjorde til jul. For selvom julen er anderledes i USA, så fejrer de den trods alt. Nytåret er ikke noget specielt herovre, og de fleste amerikanere holder sig knap nok vågne til midnat. Dette er jo stik modsat af Danmark, hvor vi fester og skyder fyrværkeri af hele natten igennem. Las Vegas har godt nok fyrværkeri på The Strip, men det er udelukkende til ære for turisterne, og ikke noget de lokale interesserer sig for.

På årets sidste aften, hvor så mange samles med familie og venner, skal vi ikke glemme dem, som må fejre nytår langt herfra.
Nedenstående citat er taget direkte ud af Dronningens nytårstale for år 2010, som kan læses her. Mange tak til min kære mor, for at have sendt linket - lidt danskhed skal der jo til ;)
Når det så er sagt, så er jeg ked af, at jeg missede tv-duellen mellem Helle Thorning og Lars Løkke i dag.
Nytår er selvfølgelig ikke noget uden nytårsfortsættere, så her kommer en lille liste fra mig:
  • Gå tidligere i seng, så jeg ikke føler skidt tilpas til hverdag.
  • Komme af med noget af al den ekstra vægt, som jeg har tilegnet mig herovre.
  • Spare lidt mere på pengene, og ikke gå shop-amok hver gang jeg er inde i en tøjbutik.
  • Gøre en større indsats for at komme ind på livet af amerikanerne.
  • Lave mine lektier i god tid, og ikke vente med at lave dem til sidste øjeblik.
  • Skrive ansøgning til gymnasiet før slutningen af februar, så jeg er stress-fri i marts måned.

I går modtog jeg langt om længe min julegave fra familien Ægidius, efter at den har været næsten en måned undervejs. Jeg fik bunkevis af dansk slik, nisser, en "bedste søster" kuglepen og en sej løbe t-shirt med det danske flag og "Denmark" på ryggen - jeg elsker den! Mange tak :)
I morgen starter skolen igen, og eksamenerne for første semester nærmer sig. Fodbolden bliver genoptaget, og snart vil igen jeg være begravet under et bjerg af lektier. Amerikanerne har ingen vinterferie, så næste ferie er ikke før i slutningen af april! Hvor kunne jeg dog godt bruge en ekstra uges ferie...