Et lille stykke Danmark

>> mandag den 15. november 2010

De første fire timer i skolen fra mandag til torsdag, skal for mit vedkommende bruges på at tage færdighedsprøver i læsning, skrivning, matematik og videnskab. Normalt er det kun sophomores, som tager disse prøver, men eftersom jeg er junior og ikke har taget dem, må jeg tage dem nu. Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor udvekslingsstudenter skal tage dem, men Mr. Rapp (zoology lærer) sagde - halvt jokende, halvt alvorligt - at det var fordi udvekslingsstudenter trak skolens gennemsnit op. Okay så!
I dag tog jeg færdighedsprøen i læsning, hvilket var temmelig nemt. Jeg blev færdig efter kun en ud af fire timer, så jeg brugte resten af tiden på at læse bogen, som vi har for i historie, færdig.
Efter skole var jeg til min første varsity fodboldtræning. Klubtræneren Mr. Hard, som trænede os i sidste uge, stod for noget af vores træning i dag. Vi lavede fitness-træning (ikke noget særligt, når man har været vant til at løbe flere miles om dagen), teknik og boldbessidelse. Efter træning fik vi en oversigt over alle vores kampe, samt en liste for folk som vil købe fodboldtøj af os. Derefter ventede jeg i over 20 minutter på at blive hentet af Heidi.


I dag modtog jeg et lille stykke af Danmark med posten - lidt danske godterier fra Grethe. Mange tak! :)

Rigtigt skulle vi have haft en fundraiser for student council i dag, men det blev alligevel ikke til noget. Det passede mig egentlig fint, for jeg har har en kæmpe bunke lektier, som jeg skal have lavet i løbet af de næste par dage. Jeg fik næsten færdiggjort mine opgaver for zoology og algebra 2, men der er stadig meget andet at gå i gang med!

2 kommentarer:

Mor,  16. november 2010 kl. 07.10  

Hej skat.

Jeg kan ikke helt se logikken i, at du skal tage de færdighedsprøver men btw hvis det kan hjælpe på gennemsnittet, er det da godt for noget :-)))

Kan fornemme, at der er rigtig mange lektier, så der er nok at se til ud over fodbolden - men prøv nu alligevel at "forbedre" det med søvnmønsteret - du har godt af det skat.

Bon appetit :-)

Elsker dig <3

Grethe,  16. november 2010 kl. 12.13  

Velbekomme dig Sophie, med alt det sport du dyrker, kan du godt tåle det:)
Med de fine karakterer, du får, er det sandelig godt for skolens gennemsnit.

Send en kommentar