Viser opslag med etiketten Før afrejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Før afrejse. Vis alle opslag

Sidste dag i Danmark!

>> torsdag den 12. august 2010

Så er tiden endelig sluppet op. Dagen jeg har gået og ventet på det sidste års tid er endelig kommet, og min sidste dag i det danske land er opbrugt. Det her mit sidste indlæg fra Danmark.
I går havde jeg afskedsfest, hvor jeg havde inviteret lidt venner og familie. Tusind tak til alle jer der kom, i gjorde dagen uforglemmelig. Det var utroligt hyggeligt, men selvfølgelig også trist, da folk tog hjem og der skulle siges farvel. Jeg kommer til at savne jer alle så meget, men man skal ikke tage sorgerne på forskud, selvom det er svært.

Dagen i dag blev brugt udelukkende på at pakke tingene på mit værelse ned, pakke kuffert og håndbagage, samt få orden i alle mine rejsepapirer. Cecilie, min uovertrufne dejlige veninde, kom forbi om eftermiddagen for at sige farvel en ekstra gang, hvilket jeg sætter stor pris på.
Aftenens menu stod på lækre, hjemmelavede fiskefrikadeller med rugbrød og pasta salat - dansk mad når det er bedst. Kommer til at savne vores lækre (og sunde, i forhold til amerikansk) mad.
Jeg har netop vundet en to timers lang kamp med min kuffert, som viste sig at veje 8 kg for meget (det skal så lige siges, at 6,5 af de kg var selve kufferten) - den maksimale vægt i de danske lufthavne er 23 kg, og 22,5 kg i inderigs i USA. Efter at have taget en drastisk mængde tøj og skønhedsprodukter op, samt flyttet gaverne til værtsfamilien over i håndtasken, kom jeg endelig ned på en acceptabel vægt - men krydser fingrene for en sikkerheds skyld.
Jeg kan ikke takke min mor og Grethe nok for deres tålmodighed, optimisme og hjælpsomhed i kampen mod min kuffert, i har virkelig reddet min garderobe!

Jeg føler mig på ingen måde klar til at sige farvel i lufthavnen i morgen og undvære min familie og mine venner i 10 lange måneder, men jeg ville under ingen omstændigheder vente en dag længere
Jeg håber i alle får et fantastisk år herhjemme i Danmark - håber i ikke glemmer mig helt ;)

Om præcis 1 uge...

>> fredag den 6. august 2010

...sidder jeg i flyet på vej mod New York. Om en uge oprinder dagen, som jeg har ventet på i over et år. Det er en underlig tanke, som giver sommerfugle i maven, og jeg både glæder og gruer mig.
Siden sommerferien begyndte føles det som om tiden bare er fløjet afsted. Jeg kan huske alt hvad jeg har lavet i løbet af sommeren, som var det i går. Det er helt uvirkeligt, at jeg kun har en uge tilbage i Danmark, og at jeg snart skal forlade landet i 10 måneder.
Jeg føler mig både spændt og skræmt på én og samme tid. Jeg gruer for at skulle sige farvel til min familie og mine venner, men på samme tid kan jeg ikke vente til min udveksling begynder.
Jeg er sikker på det bliver et fantastisk år i mit liv, og jeg er utrolig taknmmelig til alle for at have hjulpet og støttet mig, og ikke mindst min mor, som har gjort det muligt for mig at opfylde min drøm!

De næste to dage skal bruges på at få pakket en del af min kuffert, så jeg får et nogenlunde overblik over hvad jeg skal have med, og hvad jeg mangler. På søndag skal jeg mødes med Andrea Barr fra Canada, som er på udveksling i Danmark i år, og som jeg har skrevet med i næsten 8 måneder :D
Onsdag den 11. august holder jeg en lille afskeds-tamtam for venner og familie om aftenen, og fredag morgen siger jeg så farvel til de nærmeste i lufthavnen og drager mod USA.

6 dage, 22 timer, 56 minutter og 7 sekunder til mit fly mod New York letter!

Kastrup - Newark - Milwaukee - McCarren

>> torsdag den 22. juli 2010


Hotel Wyndham Garden hvor vi skal bo under opholdet i New York. Jeg glæder mig helt vildt!

Da jeg åbnede min mail i dag, fik jeg en rigtig glædelig overraskelse. Jeg har fået min afrejse- og hjemkomst dato, samt mine flybilletter, som jeg selv skal printe ud. Befinder mig i Århus lige nu, men har ladet mig fortælle, at mit visum er ankommet.
Nu er det officielt; jeg forlader Danmark til fordel for USA om ikke mindre end 22 dage!

Skal mødes med de andre udvekslingsstudenter og Explorius kl. 09:25 ved informationsskranken i Terminal 3 i Kastrup lufthavn den 13. august. Flyet mod New York letter kl. 12:25 og er fremme i Newark lufthavn 14:50 lokal tid.
Derefter står det på to dages Soft-Landing Camp med sightseeing, shopping og hygge med de andre fra Explorius. De guidede ture inkluderer bl.a. Central Park, Times Square, China Town, World Trade Center Site, Soho, Rockefeller Center, Brooklyn Bridge, Wall Street District, Greenwich Village og meget mere. Rejser du også den 13. august? Let me know ;)
Den 16. august skal jeg igen møde op i Newark airport , hvor jeg først skal med et fly til Milwaukee airport i Wisconsin kl. 11:25 ved middagstid. Ankommer i lufthavnen 12:50, hvorefter jeg har ca. en times ventetid, indtil mit fly mod McCarren airport i Las Vegas letter kl. 14.05. Efter at have været undervejs i lidt over 6 timer og være fløjet 3 timer tilbage i tiden, lander jeg i Las Vegas kl. 15:52.



Den 12. juni 2011 rejser jeg tilbage til Danmark, hvor jeg ankommer i Kastrup lufthavn den 13. juni kl. 07:25, den dag der også er kendt som min fødselsdag! I er velkomme til at stå tidligt op, køre hele vejen ind til lufthavnen og ønske mig tillykke og velkommen hjem ;)

Min amerikanske familie

>> tirsdag den 20. juli 2010


Tænk at her er jeg om blot lidt under en måned. Lille mig i kæmpe store Las Vegas, wow!

Jeg har nu fået mailet en smule med min host-mom, Heidi, så jeg har nu fået svar på en del spørgsmål, og derfor lidt mere at fortælle om familien Wixom.
Min værtsfar hedder som sagt Michael, men Heidi kaldte ham Mike, så jeg tror det er hans kaldenavn. Han er avodkat og har sin egen advokatpraksis, og derudover er han også medlem af bestyrelsen i Board of Regents, som overser alle gymnasiaer og universiteter i Nevada, hvilket skulle være meget tidskrævende.
Min værtsmor, Heidi, har undervidst i skolen, men er nu direktør for læsefærdigheder i en organisation kaldet Opportunity Village, som hjælper mentalt handicappede. Hun virker som en sød og åben person, som er villig til at svare på mine mange spørgsmål.
De har også en hund ved navn Wishbone, som er en American Eskimo, en virkelig flot race med lang, hvid pels. Den er den er meget gammel, så Heidi skrev at de håbede jeg kunne nå at møde den. Jeg elsker hunde, så jeg holder mine fingre krydsede!
Så vidt jeg kan se på deres Facebook-profiler, så er de medlem af The Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints, hvilket betyder at de er mormoner. Jeg har ikke nogen bestemt holdning til lige præcis den religion, men det bliver i hvert fald spændende at finde ud af, hvor troende de er.

Heidi forklarede, at alle deres døtre havde gået/går på Las Vegas Academy of International Studies, Performing and Visual Arts, som er en af USA's mest prestigefyldte kunstskoler, og at hun gerne ville prøve at kontakte rektor for at høre, om jeg kunne plads der. Det er dog en 'magnet school', hvilket betyder at de ikke har nogle sportsgrene selv, så eleverne deltager i sportsgrene hos skolen i deres område (i mit tilfælde ville det blive Eldorado), hvilket jeg er lidt ærgelig over. Men fagene virker interessante, og synes virkelig det er et sødt tilbud af Heidi at komme med.
Jeg er lidt i tvivl på grund af det med sporten, fordi alt det med school spirit omkring skolens sports-teams virkelig er noget jeg har set frem til at opleve. Jeg skrev tilbage at hun gerne måtte prøve at snakke med rektor, men efter at have tænkt over det i en time, kunne jeg mærke, at det ikke føltes rigtigt. Jeg vil ikke træffe nogle forkerte beslutninger mht. til mit udvekslinsgår, og endda slet ikke jeg allerede er taget afsted, så jeg sendte endnu en mail, hvor jeg forklarede det med sporten og udtrykte, at Eldorado nok vile være det bedste valg for mig.
Heidi skrev tilbage, at Eldorado High School er kendt for at være den værste high school i hele Clark County distriktet, og at det var derfor hun prøvede at opmuntre mig til at finde en anden skole. Det skræmte mig lidt, for helt ærligt, den værste? Man kan da ikke sende udvekslingsstudenter til distriktets værste skole!? Jeg ved ikke om jeg skal beholde min plads på Eldorado og så tage det som en oplevelse eller ej.

Heidi sagde, at hun ville prøve at snakke med rektoren fra Las Vegas Academy når vedkommende kom hjem fra ferie i August, og så hvis skolen accepterede mig, kunne jeg få lov at få en 'tour' af begge skoler når jeg kom der over, og så træffe en beslutning der. Har sendt en mail afsted til Linda fra Explorius og spurgt om det er muligt.
Uff, alt det her er så forvirrende. Vil helst bare have fundet en løsning NU, men det lader sig desværre ikke gøre :(

Værtsfamilie i Las Vegas!

>> torsdag den 15. juli 2010



Så blev det endelig min tur til at få en værtsfamilie! Jeg tjekkede SMG's hjemmeside ved ottetiden, for at se om der var noget nyt. Da jeg så kom derind, kunne jeg se at der var ændret noget under "Host Family Information". Desværre var der en fejl på siden, som forhindrede mig i at se noget som helst, så jeg måtte kontakte en fra SMG for at få løst fejlen. Da han er færdig skriver han så, at det burde være i orden og at jeg nu kunne se min værtsfamilie information.
Jeg hoppede op og ned, dansede rundt i hele huset og smilede fra øre til øre. Jeg tror aldrig jeg har været så glad i mit liv! Den næste time gik med at prøve at finde ud af mere om familien og skolen, mens jeg knap nok kunne forholde mig i ro.

Familien Wixom består af Michael og Heidi, som har i alt 6 børn - alle sammen piger. Tre af dem er gift og flyttet hjemmefra, mens Micah på 30 år og Layne på 15 år bor hjemme. Deres 19årige datter Claire er i England fra august til december, så hun er ikke hjemme det første halve år.
Som sagt bor familien Wixom i den nordlige del af Las Vegas i en forstad ved navn 'Sunrise Manor'. Deres hus ligger for foden af Freshman Mountain, og ser ud til at være rimelig stort - selvfølgelig, når de nu har haft 6 børn boende! Las Vegas ligger i Clark County, som er det mest beboede county i Nevada, og er kendt for sine casinoer, fine restauranter og shopping-muligheder. Byen ligger midt i Mojavo-ørkenen og er omringet af bjerge, og det er ikke for ingenting, at Nevada er den tørreste og tredje varmeste stat i USA.


Tænk at jeg skal opleve alt dette om lidt over en måned! Viva Las Vegas, here I come :D

Skolen jeg skal gå på hedder Eldorado High School, og ligger blot 2.1 miles fra familiens hus. Det er en stor skole, med over 3.000 elever, hvilket er 10 gange større end jeg er vandt til! ESH tilbyder en masse forskellige fag og sportsgrene, som jeg håber at jeg kan få mulighed for at prøve. Første semester starter den 30. august, men inden da er der et orienteringsmøde den 18. august, som jeg også skal med til. Andet semester slutter den 5. juni, hvor alle går på sommerferie.
Jeg må indrømme at jeg fik noget af et shock, da jeg så at første lektion starter kl. 07.05 om morgnenen, hvilket er en hel time og ti minutter tidligere end hvad jeg har været vant til gennem de sidste 10 år! Til gengæld slutter dagens lektioner allerede 12:46 efterfulgt af en halv times frokostpause - og så har man fri resten af dagen.
Jeg kan ikke andet end at elske skolens navn; 'Eldorado'. Det minder mig om Dreamworks' film af samme navn, som handler om to gutter der finder Eldorado, byen af guld =]

Jeg fandt et billede af dem hver på Facebook, og jeg synes de ser utrolig søde ud alle sammen :) Har allerede skrevet en mail til dem, og kan næsten ikke vente med at høre fra dem!
Det er ikke til at fatte, at jeg har en værtsfamilie som har valgt netop mig, og som jeg skal bo hos de næste 10 måneder! Denne dag kunne ikke blive bedre :D

Besøg på ambassaden

>> onsdag den 14. juli 2010



Så kom dagen endelig, hvor jeg blev færdig med min visumansøgning. Den har også været 2 - 3 uger undervejs på grund af forskellige årsager.
Jeg udfyldte min DS-160 allerede i slutningen af juni, kun få dage efter jeg fik min DS-2019 tilsendt. Der var nogle forhindringer undervejs, da jeg hverken havde fået familie eller skole endnu, men efter nogle mails frem og tilbage mellem Explorius fik vi det løst. Næste skridt mod mit J-1 visum var besøget på den amerikanske ambassade, US Embassy Copenhagen. Fordi jeg skulle holde en uges ferie på Kreta, blev det først idag jeg tog derind, eftersom jeg skulle bruge mit pas i lufthavnen.
Jeg havde bestilt tid til kl. 08:55, og efter at gå igennem security endte jeg op i venteværelset, hvor jeg mødte Katrine, og senere Trine (fra orienteringsmødet i maj). Vi havde bare taget plads i sofaerne, men heldigvis var der en mand der var så sød at fortælle os, at vi skulle huske at checke in. Vi endte med at stå i kø til check-in skranken i en halv time.
Efter at have checket in måtte vi derefter vente på at få scannet alle vores fingre for fingeraftryk, hvilket resulterede i en times ventetid mere. Efter det var gjort, måtte vi tilbage i sofaerne og vente (igen) på at komme ind til interview. Efter næsten en halvanden time blev jeg kaldt ind til et super kort interview, der knapt nok varede 2 minutter.
Jeg gik ind på ambassaden da klokken var lidt i 9, og jeg kom ud igen i solskinsvejret da klokken var lidt i 12. Det tog sin tid, men nu kan jeg endelig læne mig tilbage og vente i ro og mag, for nu har jeg gjort min del af arbejdet. Nu er resten (værtsfamilie og afrejse) op til Explorius, SMG og ISE!

Min fødselsdag

>> søndag den 13. juni 2010

I dag var det min 16 års fødselsdag, også kendt som "Sweet Sixteen" af amerikanerne. Jeg blev vækket med fødselsdagssang og gaver på sengen allerede ved 7 tiden, da gæsterne var inviteret til brunch kl. 11. Vi fik selvfølgelig 'American breakfast' - meget passende, ikke sandt? ;)
Det var en skøn dag, og fik nogle herlige gaver. Blandt disse gaver var blandt andet et Canon 500D spejlreflekskamera, som jeg har gået og sukket efter i månedsvis! Tusind tak til min mor og Grethe, jeg lover jeg nok skal tage nogle smukke billeder på den anden side af Atlanterhavet :) Fik blandt andet også et stooort verdenskort (137 x 89 cm), som jeg skal dekorere når jeg kommer hjem, så jeg kan holde styr på, hvor i verden jeg har været. Der var også andre skønne ting, men det ville blive et alt for langt indlæg, hvis jeg skulle til at remse dem alle op. Det er underligt at tænke på, at jeg højst sandsynligt vil skulle fejre min fødselsdag i United States til næste år!
På tirsdag skal jeg op til engelskeksamen, så hele dagen i morgen er dedikeret til det engelske. Jeg glæder mig til næste weekend, hvor jeg skal holde fødselsdag med nogle veninder :)

Forrige morgen modtog jeg nogle dokumenter, som Explorius havde videresendt. Det var blandt andet papirer til ansøgning af visum, 'student handbook' fra ISE (International Student Exchange, min under-underorganisation) og diverse papirer. Jeg nåede at læse håndbogen igennem få minutter efter kuverten var blevet åbnet! Udover det er der intet nyt. Folk bliver ved med at spørge, om jeg har fået værtsfamilie, men jeg må desværre skuffe dem - jeg venter stadig i spænding!

Sidste skoledag

>> lørdag den 29. maj 2010

Så oprandt dagen langt om længe. I går var min sidste skoledag, hvilket betyder at jeg nu officielt er gået ud af folkeskolen. Jeg mangler stadig fire mundtlige eksamer og translokationen, men efter det kommer jeg sandsynligvis aldrig tilbage. Det er en underlig tanke, den gør mig trist, men på samme tid giver den mig sommerfugle i maven, for det betyder at min udveksling nærmer sig!

Vi mødtes og spiste morgenmad sammen om morgenen (min klasse, parallelklassen og vores lærere), hvilket var hyggeligt. Bagefter kastede vi med karameller - for at være helt ærlig, så var lige netop dét punkt på dagsordenen ret kedeligt. Men det var utrolig sjovt at lave show for skolen og vores forældre, især da jeg var oppe og danse sammen med nogle andre piger fra klassen. Der var lidt kaotisk til slut, men ellers gik alt som planlagt. Efter det var overstået, ryddede vi op, og derefter drog vi ud på vores gåtur rundt til forældrene, hvor vi fik god mad og drikkelse. Fordi en af pigerne havde skadet benet, havde vi fået lavet en trækvogn med sæde, køleboks og ølkasse bagpå, samt en ghettoblaster foran. Det var utrolig hyggeligt at gå rundt i byens gader og fra hus til hus, og vi blev først færdige en halvanden time senere end planlagt - så folk nåede ikke hjem og sove, som de ellers havde tænkt sig :P Om aftenen mødtes vi hjemme hos en pige fra klassen, hvor vi alle spiste aftensmad sammen med vores klasselærer og nogle forældre. Efter noget tid gik vi hen til festen, hvor vores parallelklasse allerede var.

Dagen var utrolig sjov og hyggelig, og jeg ville ønske, at vi havde nogle flere af slagsen! Jeg er rigtig glad for, at jeg har tilbragt de sidste ti år af mit liv med mine (forhenværende) klassekammerater, og jeg vil altid tænke tilbage på min tid i folkeskolen med et smil på læben. Jeg kommer til at savne at tilbringe mine hverdage sammen med dem, og ikke længere skulle sige godmorgen til de samme mennesker. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre klasse

For også at få noget udvekslings-relateret ind i dette indlæg, så må jeg hellere tilføje, at det nu er 110 dage siden SMG og ISE begyndte at lede efter en værtsfamilie til mig. Spændingen stiger!

Orienteringsmøde

>> mandag den 3. maj 2010

Så kom dagen endelig. I går drog jeg med min mor til Ungdomsbyen i Rødovre, hvor dette års orienteringsmøde for 'outbounds' (kommende udvekslingsstudenter) hos Explorius. Klokken 12 sad vi pænt på vores pladser i teatersalen, hvor et slideshow kørte på den store projekter med billeder taget af andre udvekslingsstudenter. Alt imens vi ventede på, at de sidste ankom, sad vi alle med en stor konvolut i hænderne med vores navn samt det amerikanske flag på, som indeholdt papirer til visum-ansøgning. Udover det indeholdt konvolutten også en bog ved navn 'Xenophobe's guide to Americans'. Det er en lille handy bog, som fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide om Amerikanerne og deres kultur med en vis portion humor - så den skal tages med et gran salt ;)

Jacob (leder af Explorius' afdeling i Danmark) startede orienteringen med at fortælle os om alle de generelle ting, såsom processen indtil nu, status vedrørende værtsfamilier osv. Alt det jeg skrev i en af mine tidligere indlæg. Mellem 10 - 20% har fået en værtsfamilie nu, og Explorius forventer at i slutningen af juni, vil 50% være blevet valgt af en familie. Den sidste halvdel, siger de, bliver typisk valgt henover juli og nogle så sent som i august. Dette kan skyldes det langsommelige parpirarbejde, som skal udfyldes af både værtsfamilien, skolen og organisationen. Derudover var der også tre 'rebounds' (tidligere udvekslingsstudenter) til stede, som fortalte om deres ophold og oplevelser.

Det endte med at vi fik brugt lidt ekstra tid, så vi endte op med en kortere pause. Rigtigt skulle jeg have haft mig noget frokost, men jeg endte op med at bruge hele pausen på at stå i kø, for at få taget foto til min visum-ansøgning - så jeg håber at det blev godt! Efter en halv liter vand og to-tre bider kage gik jeg over til 'rådhuset' hvor alle os outbounds skulle mødes for at deltage i en 'student workshop'. Vi startede ud med nogle 'icebreakers', som bogstaveligt talt skulle bryde isen aka den pinlige tavshed, der opstår, når du fylder et stort rum med ca. 50 teenagere, som ikke kender hinanden. Vi skulle lave nogle forskellige øvelser, f.eks. finde ud af at stille os op i en cirkel i alfabetisk rækkefølge, gå rundt med små spørgsmålskort i hænderne og spørge og bytte med hinanden osv. Det var der jeg mødte Nanna, den eneste anden danske udvesklingsstudent med Explorius, hvis blog jeg har kunnet opspore.

Efter en kort pause, hvor vi fik mulighed for at snakke med hinanden om mere end bare allerede udfærdigede spørgsmål, fik vi et kort kursus i konflikthåndterig, samt nogle spørgsmål som vi skulle snakke om to-og-to. For mit vedkommende kom det dog til at foregå i en gruppe på fire. Derefter var det tid til nogle cases. Vi blev opdelt i syv grupper, hvorefter vi fik en case hver, hvor vi så skulle tale om hvad udvekslingsstudenten i den case havde gjort forkert ud fra 'De gyldne regler' - Explorius' nyeste påfund.

Til sidst var vi lige en tur tilbage i teatersalen til en fælles afslutning, hvorefter vi betalte for visum-billederne og begyndte at drage hjemad. Jeg fik også snakket med en pige ved navn Trine, som har fået værtsfamilie i en forstad til Las Vegas i Nevada. Jeg håber også jeg bliver placeret i en forstad, men hvis jeg ikke gør, så er det jo bare det - jeg glæder mig utrolig meget, uanset hvorhenne jeg skal tilbringe mit år!

Det var dejligt at få mødt nogle andre unge, som er i samme situation som en selv, og dette orienteringsmøde har pludselig bragt det hele så meget tættere på. Jeg kan ikke vente, til jeg er færdig med eksamerne og skolen, så kun sommmerferien adskiller mig fra mit livs oplevelse :)

Cultures Shocked

>> søndag den 11. april 2010


Kender du Cultures Shocked? Hvis du er udvekslingsstudent - om du så er outbound, inbound eller rebound - så burde du! Det er et stort forum for alt hvad der har med ungdoms-udveksling at gøre. Hvis du har brug for hjælp, gode råd eller bare nogen at snakke med, som er i den samme situation som dig, så er det stedet. Der er endda en sektion til de bekymrede forældre. Alle derinde er rigtig venlige og åbne, og du kan være sikker på, at du kan få besvaret alle dine spørgsmål.

Jeg har lige indset, at mange af mine med-udvekslingsstudenter fra Explorius ikke kender dette forum, hvilket er en skam. Så derfor besluttede jeg mig for at reklamere lidt for det. Lige nu er jeg den eneste outbound med Explorius sammen med Lene, som Pallavi og mig fik til at tilmelde sig i går. Du burde også tilmelde dig :)

Kommende orienteringsmøde

>> torsdag den 18. marts 2010

I onsdags fik jeg tilsendt information vedrørende orienteringsmødet her i foråret samt datoen. Det kommer til at blive den 2. maj i København, dog er de stadig ved at få en aftale på plads om det præcise mødested. Det bliver lige præcis dagen før min første skriftlige eksamen, som er dansk. Ugh, jeg glæder mig ikke til eksamerne S: Men nu er der da noget at se frem til :) Her kommer nogle af de emner, som Explorius har tænkt sig at dække på mødet;

» Status for placeringer
» Visumregler
» Forsikring
» Cirius papirer
» Lommepenge
» Computer/Telefon
» Bagage
» Ankomst til værtsfamilien
» Besøg hjemmefra
» Kontakt med familien derhjemme
» Konflikter
» Hjemve
» Evalueringer undervejs
» Returrejse

Der er nu gået 38 dage siden SMG begyndte at lede efter værtsfamilie til mig. Jeg krydser fingre for, at jeg får en inden slutningen af april, men nu må vi jo vente og se ^^

Chat nights for outbounds

>> søndag den 14. marts 2010

Den her weekend har været fantastisk! Også selvom jeg skulle arbejde både fredag og lørdag - 8 timer den sidstnævnte dag. Omkring midnat lørdag/søndag talte jeg med Andrea, Graceanne og Pallavi over Skype, eftersom vi havde arrangeret en "chat night" via Cultures Shocked. Vi kaldte den "Skandinavian Chat Night", fordi Andrea skal til Danmark, Graceanne og Pallavi skal til Sverige, og jeg kommer selv fra Danmark. Vi snakkede sammen via voice chat, hvilket var super! Andrea øvede sine nylærte danske danske scoretricks, og jeg tror hun vil få et MEGET spændende år, hvis hun kommer til Danmark og det er det eneste dansk hun kan xD  På et tydspunkt besluttede vi os for, at vi ville snakke over webcam i stedet for - alle sammen på én gang - så vi prøvede Meebo, ooVoo osv. Det virkede bare ikke :( Det endte med at vi var fuldstændig forvirrede, men det var stadig storartet xD Kelsey og Hanna sluttede sig til os senere hen - jo flere desto bedre, ikke sant? :)

Alt i alt var det totalt "legit"! Tak til Graceanne for at lære mig det ord forresten :P Graceanne og Pallavi fik oprettet en msn i dag, så lige nu chatter jeg med dem og Kelsey. Hvilket nok ikke er så godt, når man tænker på hvad klokken er her i Danmark.. Oh well, jeg har det sjovt :D

Boostervaccine

>> mandag den 1. marts 2010

Min mor har snakket med Linda fra Explorius i dag, og Linda fandt frem til, at de havde alle dokumenterne, så hun skulle nok sørge for at sende dem til SMG igen. Det eneste som jeg manglede er en boostervaccine mod stivkrampe, så jeg skal nok snart ind og stikkes igen - ugh! Men er bare glad for at det ordnede sig :)

I dag (1. marts) er det faktisk tre måneder siden, at jeg begyndte at tælle ned til mit udvekslingsår. Dengang var der hele ni måneder tilbage, men nu er der kun seks måneder aka et halvt år tilbage! Og kun tre måneder til skolen slutter. Glæder mig som et lille barn :D

Manglende dokumenter

>> søndag den 28. februar 2010

I går modtog min mor en mail fra Linda fra Explorius. Hun havde åbenbart været på ferie i 3 uger, så det var derfor hun først svarede på vores mail om state guarantee nu - selv hun vidste ikk rigtig hvad det var. Men heldgivis har der været mange fine mennesker, som har kunnet fortælle mig dette :) Hun videresendte også noget, som SMG havde tilsendt hende:

Sophie Frederiksen (20666) Missing Documents
TB Tine Skin Test, 1 DPT-DT vaccine, Booster of Polio, 2 Varicella vaccine, 2 Hepatitis B vaccine and Authorization to Treat a Minor is not dated.

Kan ikke forstå hvorfor den siger at TB Tine Skin Test 1 og 2 Hepatitis B vaccinerne mangler, for dem sendte vi ind til Explorius straks efter jeg havde fået dem? o: Og Varicella (skoldkopper) har jeg også fået taget, så det kan jeg ikke forstå. Angående DPT-DT vaccine og Polio booster-vaccinen, så ved jeg det ikke helt.. Men det er åbenbart ikke noget der haster eller er ekstremt vigtigt for min ansøgning, for SMG leder fortsat efter værtsfamilie til mig, og begge organisationer godkendte min ansøgning på trods af dette.

Håber jeg kan få det ordnet hurtigst muligt :)

Amerikanske dollars

>> søndag den 21. februar 2010

Jeg var på ferie i USA tilbage i 2008, hvor jeg sammen med min mor rejste rundt i de vestlige stater California, Nevada, Utah og Arizona. Det var min konfirmationsgave, og det blev den bedste tid i mit liv, plus grundlaget for min udveksling. Her til aften kom min mor så ind med to konvolutter, hvilket viste sig at være de resterende dollars, som vi ikke fik brugt. Det blev lige $26.35 dollars til mig! Skønt siger jeg bare (: Men jeg må indrømme at jeg lige skulle bruge 2 minutter på at sætte mig ind i deres cents-system. Det er utroligt så mange små mønter de har! Og 10¢ er meget mindre og lettere end 5¢, og kaldes for "one dime" i stedet for 10¢. Forvirrende? Nah, jeg skal nok klare mig - må bare passe på ikke at forveksle 5¢ og 10¢ med hinanden xD!

Opdatering

>> lørdag den 20. februar 2010

Der er ikke rigtigt sket noget nyt siden sidste indlæg. Jeg venter forsat på at SMG finder mig en værstfamilie, og på at den danske gren af Explorius får sendt mails ud om orienteringsmøde, besøg hos ambassaden og SLEP-testen.
Som sagt har jeg fået statsgaranti på Nevada. Jeg håber på, at jeg får mulighed for at opleve Las Vegas, hvis jeg får en værtsfamilie i den stat. Det ville være fantastisk, især fordi det var en af de byer, jeg ikke fik set tilbage i år 2008, da jeg sammen med min mor var på ferie rundt om i de vestlige stater. Forresten, vidste du Nevada er den tredje varmeste stat i USA? :D

  • 101 dage til jeg er færdig med skolen (ca.) 
  • 174 dage til jeg rejser til USA (ca.)
Der er kun to dage tilbage af vinterferien, så starter skolen op igen. Vi skal dog have projektuge hele uge 8 og halvdelen af uge 9 går med at fremlægge projekt. Det bliver lidt stresset, men jeg ser nu alligevel frem til det :) Hvis min mor har ret, så er der 9 dage til jeg får tildelt en værtsfamilie, 15 hvis jeg har ret. Hvis ingen af os har ret, så er det mange dages ventetid endnu :P

"How hard it is to escape from places. However carefully one goes they hold you- you leave little bits of yourself fluttering on the fences lige rags and shreds of your life."
- Katherine Mansfield

Jagten på værtsfamilien!

>> mandag den 8. februar 2010

 
OMGYES!!! Min mor kom ind for få minutter siden og sagde, at der var noget jeg skulle komme og se. Jeg kunne bare se på hende, at det var noget om USA, så jeg sprang op og løb ind i stuen, mens jeg havde spurgte igen og igen, om SMG havde godkendt min ansøgning. Det var lige præcis hvad de havde, fandt jeg ud af. Hoppede op og ned af glæde, kunne slet ikke styre mig! Nu er jagten på min værtsfamilie endelig begyndt :D Argh, jeg kan slet ikke sidde stille!

Derudover er der også blevet skrevet en kommentar om mig:
Sophie is independent, curious, fun loving, cheerful, and humorous. She's an inquisitive girl who takes pride in doing her best in everything that she does. Sophie is and A-B+ student that is alwasy very well prepared in all subjects. She has an advanced level of English and speaks very well. Sophie participates in soccer and is a good team player. She says "it is better to participate than to win". Sophie has participated in Girl Scouts, likes traveling, reading and writing her thoughts. Sophie loves animals.

Oooh,  der står at mit engelsk-niveau er avanceret, yay! Pigespejder er mange år siden, men det skader vel ikke :P Og se lige hvad der også stod og ventede på mig:

Region: Rocky Mountain - Guaranteed - Nevada Guaranteed

Jeg har fået statsgaranti :D Jeg ved ikke helt, om det betyder at de kun vil lede efter familie til mig i Neveda, eller at de bare garanterer, at de vil kunne finde mig en familie fra den stat, men det er super lige meget hvad! Selvom Arizona var mit absolutte første valg, så jeg utrolig glad for, at jeg fik Nevada - det var trods alt min anden plads ;D

Er der nogen, som ved hvad statsgaranti går ud på?

Nyborg gymnasium

>> torsdag den 4. februar 2010

Siden der ikke er noget nyt fra hverken Explorius eller SMG, så tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om hvad jeg vil efter mit udvekslingsophold. I går var jeg til et orienteringsmøde på Nyborg gymnasium på Fyn, hvilket er ca. 2 timers kørsel fra hvor jeg bor nu. Det lyder måske lidt underligt, at jeg vil på et gymnasium der ligger så langt væk, men Nyborg gymnasium tilbyder mere end almindelige danske gymnasier gør. For det første, så tilbyder Nyborg gymnasium ikke bare de to almindelige linjer STX og HF, men også den internationale linje IB, som betyder International Baccalaureate. På IB linjen foregår al undervisning på engelsk, og linjen er især for dem som gerne vil fortsætte deres uddannelse i udlandet. Derudover har Nyborg Gym også en tilhørende kostskole, for de elever som ikke bor i området, eller hvis forældre befinder sig i udlandet. På sin vis kan man kalde det en gymnasial udgave af en efterskole.

Orienteringsmødet startede kl. 19, hvor alle samledes inde i en stor sal på gymnasiet, hvor rektor og studievejlederen fortalte om gymnasiet og linjerne generelt. Derefter kunne man gå forskellige steder hen, alt efter hvilke linjer man ville høre om. IB foregik i salen, så jeg kunne mageligt blive siddende på min plads. Det meste af hvad der blev sagt vidste jeg godt i forvejen, efter at have slugt gymnasiets hjemmeside rå, men det var alligevel meget spændende, specielt fordi det hele foregik på engelsk - yay :D!
Først var der en lærer, som fortalte uddybende om linjen. I starten troede jeg slet ikke hun var dansker, for hun talte fuldkommen flydende engelsk. Så forestil jer lige, hvor overrasket jeg blev, da hun sagde noget på dansk til nogle af eleverne! Jeg har aldrig hørt en dansker, som talte flydende engelsk før, det var helt utroligt! Bagefter var der to lærere, som fortalte om deres fag. Den førstes fag var economics og social science, og han talte utrolig meget om sine egne fag - han brugte faktisk for lang tid O: Den næste var sådan en lidt gammel mand, som talte utroligt utydeligt og hakkende engelsk, ikke særlig imponerende. Men han havde kun ét fag der havde med IB linjen at gøre - basic science - og det er kun på Pre-IB året, heldigvis! Til sidst var der tre elever, som fortalte om det at være IB-elever. De to drenge var danske, men pigen var fra New Zealand, og hun havde boet 13 år i Afrika og 3 år i Asien. Det var tydeligt, hvem der snakkede bedst engelsk af dem :P

Rundturen på kostskolens område begyndte 20:40, men på det tidspunkt var præsentationen om IB stadig ikke færdig, så jeg blev lidt nervøs for at jeg skulle gå glip af den. Men det havde jeg ikke behøvet, for dem der skulle vise os rundt ventede heldigvis udenfor *pyha* Så efter en del forsinkelse kom vi endelig afsted. Først fortalte to kostskole-pædagoger kort om kostskolen, hvorefter to kostskole-elever fortalte om hvordan det var at gå der med en PowerPoint-præsentation. Derefter kom turen til rundvisningen, det jeg havde glædet mig mest til. Kostskolen virker fin med en utrolig hyggelig atmosfære - selvom værelserne er liiidt små :P Men alt i alt var det super. Ingen tvivl om hvor jeg skal hen efter USA ;D

For lige at slutte dette urelaterede indlæg af, så har jeg set at mange nordmænd har fået tilsendt datoer for orienteringsmøde, og sågar også om visum og SLEP-test O: Kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor vi danskere endnu ikke har fået noget at vide?

SMG udflugter

>> tirsdag den 26. januar 2010

Har set at udflugterne for år 2010 er kommet op på SMGs hjemmeside nu - altså for udvekslingsstudenterne i '09-'10. Det fik mig til at tænke... Mon jeg skulle tage med på sådan en tur næste år? Det kunne være fedt med en tur til Hawaii, men det koster 849 $ (4487,64 DKK), plus man skal selv betale for flybilletterne frem og tilbage. Så enten skal jeg spare sammen til turen, eller håbe på at nogen i min familie vil slå sig sammen, og give mig turen som gave?


Men hvorvidt jeg tager afsted eller ej kommer jo an på, hvordan jeg har det om et års tid. Måske har jeg slet ikke lyst til at rejse væk fra min værtsfamilie i en uge, hvem ved? Jeg må bare vente og se ^^

Nogle andre som har SMG, og som overvejer at tage på en udflugt? :)

Ansøgning modtaget af SMG

>> mandag den 25. januar 2010

Status: Reviewing - Your application has been received and it's under review by SMG.

Your application is under review by SMG. If SMG denies your application due to missing or incomplete information, it will be first sent back to Explorius Education AB - Denmark who may be able to provide the additional information. If Explorius Education AB - Denmark is not able to provide it, it will be rejected back to you so you can provide the information and then resubmit it for processing.

If SMG approves your application it will immediately be available for placement.

Yes, endelig sker der noget! Min mor kaldte på mig for lidt siden inde fra stuen, og da jeg kom ind, sagde hun at min ansøgning var blevet opdateret i dag. Det viste sig, at SMG nu officielt har modtaget den og er i gang med at kige den igennem. Ugh, jeg kan slet ikke klare spændingen! Skynd jer SMG :D