XC Pasta party

>> fredag den 24. september 2010

Den sædvanlige skoledag, efterfulgt af cross country. Træningen var forholdsvis let i dag; vi løb en mellemlang rute i samtale tempo. For første gang skulle os på varsity løbe længere end junior varsity, så jeg tror vores trænere er ved at gøre klar til Divisions (vores liga). Jeg fik et lift af Katie hjem (igen), hvorefter jeg strøg noget tøj og hoppede i bad. Halv seks mødte jeg op hos Shelby, som holdt et pasta party i aften i anledning af løbet i morgen. Pasta party er når et sportshold mødes og spiser pasta, for at indtage en masse kulhydrater, hvilket er godt før en hård sport.
Vi spiste - selvfølgelig - masser af pasta, spillede Gatorade-pong, hørte musik, snakkede og havde det generelt bare hyggeligt. Som altid blev det kun hyggeligere og hyggeligere, som flere og flere folk tog hjem. Senere på aftenen gik vi alle sammen op i ørkenen bag ved motionscenteret, hvor Shelby's far tog billeder af os med den oplyste by i baggrunden. Bagefter tog vi hjem til Shelby igen, hvor vi så billederne fra i dag og vores løb igennem, samt billeder fra tidligere cross country sæsoner. Da kun Katie og mig var tilbage, fik vi lov at sætte vores håndaftryk på Shelby's væg med selvlysende maling; hun har en hel væg med selvlysende håndaftryk! Vi fik også set og prøvet nogle af hendes seje lysshow-stuff. Heidi kom og hentede Katie og mig ved 10-tiden.

De bedste billeder blev taget med Shelby's fars kamera, så jeg kan først få dem på mandag.
I dag var simpelthen den hyggeligste dag, jeg har haft her i USA indtil videre! Mine holdkammerater på cross country er virkelig awesome (mangel på dansk betegnelse). Bliver så trist ved tanken om, at vi kun har en måneds tid tilbage i denne sæson :( Tror ikke det bliver helt det samme på et andet hold...
I morgen drager jeg mod Grand Canyon sammen med min områderepræsentant og de andre udvekslingsstudenter i mit område, for at have et obligatorisk møde. Er lidt irriteret over det, siden jeg ikke føler at jeg har hverken tid eller penge at bruge på det, men sådan er livet jo.


2 kommentarer:

Anonym,  25. september 2010 kl. 00.05  

Grethe skrev
Dejligt dit kort virker igen, det har været en lang periode. Hvor er du flot brun og krøller i håret, det klæder dig. Vi har besøg af Nicoline og Mikky. Mikky gøede så meget af din dukke iaftes, at den måtte gemmes væk.

Mor,  25. september 2010 kl. 12.59  

Hej min dejlige skat

Hvor ser du godt ud på billedet - dejlig brun farve og dit hår sidder så godt.

Dejligt at kunne putte sig under dynen og føle at man har haft en dejlig dag i gode venners selskab - og ja det er lidt trist når I bliver spredt om en måneds tid - men måske nogle af jer kan ses indimellem og måske du også finder sammen med nogle nye omkring din næste sportsgren.

Jeg håber at du får en god tur til Grand Canyon -jeg sender dig i hvert fald en masse tanker og mindes vores tur i helikopter samme sted for snart 2 år siden.

Elsker dig af hele mit hjerte <3

Send en kommentar