Las Vegas Invitational

>> lørdag den 11. september 2010

Måtte tidligt op i dag, for at tage bussen med mit cross country team fra skolen kl. 6.30 om morgenen. I dag var mit første cross country meet, altså løb. Vi kørte i en af de klassiske gule skolebusser, som USA er blevet så kendt for, og ankom til Boulder City ved 7 tiden, hvor Las Vegas Invitational meet blev afholdt. Vi slog os ned på en bakke, hvorefter vi varmede op ved at løbe halvdelen af ruten, så os der løb her for første gang kunne få et overblik over ruten.
Jeg skulle løbe varsity, som er det bedste hold, og vi skulle ikke løbe før kl. 10. Det lyder måske som lang tid at vente, men tiden gik overraskende hurtig, fordi de forskellige hold løb hver halve time. Først freshman/sophomores drengene, så pigerne, derefter varsity drengene, så pigerne, og til sidst junior varsity drengene, så pigerne. De skyder løbene i gang med en pistol her, hvilket jer personligt synes er ret sejt. Vi heppede fra sidelinjen, hvilket var utrolig morsomt, fordi at her hepper folk ikke kun på deres eget hold, men alle deltagere. Især Keaton og Cary var højlydte. De råbte og skreg af løberne, hvilket faktisk fik nogen til at løbe hurtigere, mens andre bare kiggede mærkeligt på os.

Da det endelig blev varsity pigernes tur til at løbe, var jeg utrolig nervøs. Vi var 168 piger i alt, og på de første 100 meter bliver vejen du løber på snerpet ind til et fortov! Så det er bare om at løbe hurtigt ved starten, så du ikke bliver fanget mellem folk. Så da startskuddet lød skyndte jeg mig derudaf, hvorefter jeg halvvejs inde i løbet finder ud af, at jeg brugte for mange kræfter i starten. Men jeg løb faktisk som den forreste fra mit hold i et godt stykke tid. Det blev holdest bedste pige, Shelby, råbt for af vores træner. Da hun så overhalede mig, var det mig der blev råbt af, haha. Men det er vældig motiverende, så det er super! Overhalede en del på den sidste del af løbet, hvor alle bruger deres sidste kræfter på at sprinte til målstregen. Shelby overhalede mig og kom i mål et nanosekund før mig, men på tavlen har vi samme tid.
Jeg blev nr. 62 ud af 168 varsity piger, og løb den 5 km lange rute på 24:42 minutter, med 7:57 minutter per. mile. Er ret stolt af mig selv! Det skal dog lige siges, at det er det hårdeste jeg nogensinde har gjort! Min mund føltes som om Mojave-ørkenen havde taget bolig i den, og jeg havde brækfornemmelser halvvejs inde i løbet. Da jeg langt om længe nåede målstregen, var jeg ved at kaste op! Den eneste grund til at jeg ikke gjorde det, var fordi jeg ikke havde spist noget indenfor den sidste time. Cross country er virkelig en ekstremsport i den her hede!
Bagefter vi havde løbet, gik Shelby, Melissa, en af drengene og mig hen til vandparken, en slags vandlegeplads, hvor gjorde os selv plaskvåde. Da vi var blevet kølet af gik vi hen og heppede på vores junior varsity piger. Det var virkelig hyggeligt, og jeg vil mene, at følelsen af at skulle dø er det værd. Glæder mig allerede til vores næste meet på tirsdag!

Micah hentede mig da vi var færdige, hvorefter jeg tog et bad efter vi kom hjem, og ellers satte jeg mig ned og lavede nogle lektier i et stykke tid. Vi tog over og babysittede little Ernie og Caleb (Melissa's børn) ved 6 tiden, eftersom Melissa og Ernie skulle til en forretningsmiddag sammen med Heidi og Mike. Fik lavede nogle af mine U.S. History H lektier, før aftensmaden som bestod af pizza ud af huset. Siden Ernie og Caleb er helt forgabt i Harry Potter, så vi lidt af den første film før de blev lagt i seng - hvilket var en temmelig svær opgave.
Ernie og Melissa kom hjem igen ved 10 tiden, hvor Micah sad og så en Jackie Chan-film mens jeg var ved at falde i søvn på sofaen. Micah, Melissa og jeg snakkede i en times tid, før vi begav os hjemad. Vi hentede Layne (som kom hjem fra camp tidligere i dag) hos en veninde på vejen og var hjemme omkring midnat. Pyha, sikke en lang dag!

Folk har haft det amerikanske flag hængene i forhaverne i dag, fordi det er den 11. september, præcis 9 år siden terrorangrebet på World Trace Center. En tanke for alle dem som mistede livet eller en af deres kære den dag.
Emma, en amerikansk pige på udveksling i Danmark, skrev et smukt og rørende indlæg om denne dag, som jeg gerne vil dele med jer andre. I kan læse det ved at klikke her.




6 kommentarer:

Mor,  12. september 2010 kl. 13.08  

Hej min skat (frederiksen 689)

Det har været en spændende og meget lang dag for dig. Du kan være rigtig stolt af dig selv - et meget flot løberesultat har du opnået - og så under de ekstreme varmeforhold. Det er godt nok noget andet end at løbe i Frederiksværk eller på Ærø .. :-)
Men jeg ved også at du er god til at omstille dig og du yder altid dit bedste - gode egenskaber at besidde.
Tænkte meget over, hvordan amerikanerne ville mindes 11. september - dengang for 9 år siden føltes det som om verden gik i stå - INGEN kunne fatte at noget sådant kunne ske. Intet bliver nogensinde det samme igen.
Meget smukt indlæg som Emma har skrevet og du har komplimenteret hende flot på hendes blog.

Elsker og savner dig <3

Anonym,  12. september 2010 kl. 13.23  

Grethe skrev
Rigtig flot løbet, og så i den varme. Det må være fantastisk at løbe omgivet af så mange, der hepper. Datoen 11 september bliver en man aldrig glemmer, og jeg tror de fleste husker, hvad de lavede den dag.Vi har fået pakket lidt mere ud og ryddet op i ting og sager. Ved jeg har meget krims-krams, men din mor har pakket så mange toiletting ud, at jeg overvejer at lave en lille beutysalon på værkstedet:)

Anonym,  6. marts 2013 kl. 15.44  

An impressive share! I've just forwarded this onto a co-worker who was conducting a little homework on this. And he in fact bought me lunch simply because I discovered it for him... lol. So let me reword this.... Thank YOU for the meal!! But yeah, thanks for spending the time to discuss this issue here on your blog.

My web page ... www.maidbrigade.com

Anonym,  14. marts 2013 kl. 22.39  

Hey just wanted to give you a quick heads up. The words in your content seem to be
running off the screen in Chrome. I'm not sure if this is a format issue or something to do with browser compatibility but I thought I'd
post to let you know. The style and design look great though!
Hope you get the problem resolved soon. Many thanks

Here is my page: hair loss prevention products

Anonym,  3. juni 2013 kl. 19.28  

Simply wish to say your article is as astonishing. The clarity to your publish is simply cool and i could think you are a professional in this subject.
Well along with your permission let me to
take hold of your RSS feed to keep updated with impending
post. Thank you a million and please keep up the gratifying work.


My blog :: zetaclear scam

Anonym,  4. juni 2013 kl. 05.47  

It's very simple to find out any matter on net as compared to books, as I found this piece of writing at this site.

My blog post: zetaclear review

Send en kommentar