Fletcher Canyon

>> mandag den 6. september 2010

Søndagen gik med tre timers kirke som sædvanlig, selvom det føltes længere denne gang på grund af de emner der blev diskuteret. Som jeg har nævnt før, så er mit synspunkt på mange områder anderledes fra mormoners. Collette og Justin drog til lufthavnen tidligt om morgenen, og Natalie og Mark rejste videre efter kirken. Så nu er huset tomt igen - eller så tomt som det nu bliver med fem mennesker under samme tag!
Resten af dagen gik med at skype med Karen, Charlotte og Nikoline, hvorefter jeg også fik snakket en smule med min mor. Det var utrolig dejligt, og jeg nyder at snakke med jer derhjemme! Om aftenen kom to af Micah's venner forbi, som blev og spiste med og overnattede.

I dag stod vi tidligt op for at drage mod Mount Charleston, bjergene på den anden side af Vegas, hvor vi skulle hike. Vi hikede på stien kaldet Fletcher Canyon, som min værtsfamilie ikke havde prøvet før. Det var en virkelig smuk tur, med masser af træer, buske og andre former for planter, som du ikke ville have troet mulige at finde her i Nevadas ørkenlandskab. Det lignede et område i Utah! Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal ud at hike :)

Forresten, så hænger alle det amerikanske flag op i deres forhave her, på de amerikanske helligdage (se billede længere nede). I morgen er det tilbage i skolen. Det bliver svært at vænne sig til igen, efter fire fridage! Håber jeg har fået udskiftet min historie- og matematik klasser til i morgen.





1 kommentarer:

Mor,  6. september 2010 kl. 23.31  

Hej skat

Ja man vænner sig hurtigt til en STOR familie - og der er en vis forskel fra "nine to five" :-)

Hvor må det have været en dejlig oplevelse at hike - og sikke nogle flotte billeder - du får så mange fantastiske oplevelser som vi alle nyder at følge med i.

Men jeg er rigtig misundelig på vejret - herhjemme føles det som om efteråret er stærkt på vej - men det har selvfølgelig også sin charme.

Elsker dig

Send en kommentar