Allison's Bridal & Formal

>> lørdag den 18. september 2010

Mange gange tillykke til verdens absolut dejligste lillesøster, Nikoline, som fylder 13 år i dag! Jeg håber du havde en fantastisk dag, også selvom jeg ikke var der til at fejre dig i år. Du er elsket og savnet ♥

Sov helt til kl. 9 i dag, selvom jeg vågnede flere gange i løbet af natten på grund af varmen. Stod op, tog et bad og spiste morgenmad, hvorefter Mike kørte mig over til Katie. Vi snakkede lidt mens hun gjorde sig klar, og fik også set sidste skoleårs yearbook. Skal helt klart have bestilt en fra i år!
Ved middagstid kørte vi til Chipotle, en mexicansk restaurant, hvor vi spiste frokost med hendes forældre. Efter det blev vi sluppet løs i Galleria, et kæmpe shoppingcenter i Henderson. Vi nåede dog kun ind i to butikker i de to timer vi var der, eftersom vi skulle nå tilbage til klokken fire. Det var nok også godt det samme, for jeg fik for nyligt et nyt dankort tilsendt, og banken har rodet fuldkommen rundt i det, så jeg havde ikke fået min nye kode. Takket være Katie's forældre fik jeg dog stadig shoppet :)
Efter en times tid hjemme hos Katie, kom hendes veninde Courtney og hentede os, hvorefter vi drog til Allison's Bridal & Formal, hvor Keaton, Cary, Carly og nogle andre skulle være modeller for en dag og vise deres kjoler frem. Det var super fedt! Nogle af kjolerne var utrolig flotte, andre var ikke særlig kønne.
Da klokken var lidt over ni kørte vi langt om længe tilbage mod den nordøstlige del af Las Vegas, hvor vi var et smut inde om Taco Bell (mexicans udgave af McDonalds). De synes alle det var sjovt at tage billeder af mig dér, fordi det var min første gang derinde, haha. På vejen hjem så vi et lille tivoli, og vi snakkede om at tage derhen alle sammen engang i næste weekend. Jeg var hjemme lige omkring kl. 10, hvilket passede perfekt med den tid Heidi havde givet mig.

Jeg er bare utrolig glad i dag, for jeg føler endelig, at jeg er ved at få venner her, og lære folk bedre at kende. Det er sådan en utrolig skøn følelse! Fortryder ikke et øjeblik at jeg tilsidesatte alle mine lektier i dag, også selvom jeg får ubeskriveligt travlt i morgen med kirke, lektier og Skype!
Jeg samler sammen til en spørgerunde, så hvis i går og spekulerer på noget, lige meget hvad det er, så fyr endelig løs. Jeg svarer på alle jeres spørgsmål, når jeg har fået nok til at fylde et indlæg ;)



5 kommentarer:

Lillesøster,  19. september 2010 kl. 04.02  

Taak.. Allerbedste storesøster! Savner også dig! :') Efter vi havde snakket sammen i telefonen i går, begyndte jeg virkelig at savne dig. Og kom til at tænke på at du heller ikke kommer til min konfirmation.:( Jeg håber du har godt derover!

Fik noget tøj af mor og Charlotte, En slalombane til agility så jeg kan få lavet nogle "lektier" med Mikky og Pjuske, af dyrene og så fik jeg en udviddelses pakke til Sims 3. Når Ja! Mikky er jo også min fødselsdagsgave;D Og han er helt klart den bedste jeg nogensinde har fået! XD

I dag d. 19/9 kommer Mormor, min bedstemor og bedstefar - altså Commie og Jan og så også Lis.

Endnu en gang: JEG SAVNER DIG
Knus Lillesøster <3 <3

Emilie,  19. september 2010 kl. 11.57  

Er det svært at få venner derovre? Altså er amerikanerne så imødekommende som man hører? Er det meget svært at være væk hjemmefra.? Jeg synes det er skønt at læse din blog så får man bare endnu mere lyst til at tage afsted. Jeg skal selv til et informationsmøde på onsdag med ef, jeg glæder mig :-)) jeg tænker meget på det med et high school year, og kunne virkelig) godt tænke mig det, det er bare det med at man ikke skal se sine forældre og søskende i ti måneder der gør beslutningen svær. Men virkelig, er det virkelig så slemt synes du?? Du lyder tl at have det rigtig godt derovre. ;-)) og det er jeg også sikker på jeg vil få. Hmm jeg håber ikke det er noget helt sludder det jeg lige har skrevet :) - Emilie.
I øvrigt håber jeg du får et FANTASTISK år, og jeg vil følge med i din blog :-)

Karen,  19. september 2010 kl. 12.29  

Hej tulle
Skønt at du er begyndt at få venner. Lektierne skal du nok klare, og hvis du for en enkel gang ikke klarer en test, overlever du nok også det :D
Jeg savner dig meget og havde svært ved at undvære dig igår og idag, hvor vi har fejret Niko. Så plejer du jo at være her.
Vi må snart mødes på skype igen. Det er rart at se dig på pc´en.
Du er super god til at skrive. blive endelig ved med det. Det er skønt at læse om din hverdag, så føles du ikke så langt væk.
Mange kys og kram

Mor,  19. september 2010 kl. 13.41  

Hej skat.

Dejlig blog at læse. Dejligt at mærke din glæde. Du har en fantastisk base hos Wixom family, du har fået styr på dit skema og du finder mere og mere sammen med andre på din egen alder - ting tager tid og det betaler sig ofte med lidt tålmodighed. Man skal lige se hinanden lidt an.

P.S. Lektierne skal du nok klare - kan jo følge med i dine karakterer :-)

Jeg er så stolt af dig -på alle måder <3

Elsker og savner dig

Anonym,  19. september 2010 kl. 14.20  

Grethe skrev
Hej miss Sophie

Hvor var det hyggeligt at høre dig snakke med din mor, hun stråler hver gang I er på skype

Send en kommentar