Den første måned

>> mandag den 13. september 2010

I dag er det en måned siden jeg forlod dansk grund og satte kurs mod det nordlige Amerika. Det engelske sprog kommer let til mig, og jeg har fået sat navn på en del dagligdagsting, som jeg aldrig før har haft brug for. Skolen og cross country er blevet en del af min dagligdag, og jeg er faldet godt til hos min værtsfamilie. Jeg får snakket mere og mere med folk for hver dag der går, og jeg klarer mig godt i de fleste fag, selvom det dog ikke er uden at slide med lektierne dagligt. Jeg kan ikke rigtig holde styr på tiden herovre. Jeg kan ikke rigtig tro, at en ud af mine ti måneder herovre allerede har passeret. Tiden går så hurtigt herovre, at jeg næsten ikke kan tro det!
Jeg har på ingen måde så meget kontakt med jer derhjemme, som jeg godt kunne tænke på at have, hvilket jeg beklager meget. Hvis du har sendt mig en email eller på anden på kontaktet mig, så lover jeg, at jeg nok skal få svaret. Det er bare svært for mig at finde tid til at være på computeren i hverdagene, på grund af sport og lektier.
Jeg har en del hjemve i øjeblikket, hvilket skyldes forvirringen omkring mine fag i skolen, men det er begyndt at se lidt lysere ud på dét område.

Det var meningen at jeg skulle snakke med min counselor om at skifte min Applied Algebra II klasse ud med Geometry H, fordi niveauet i min nuværende matematik klasse er lavt, men hun var der ikke i dag. Skulle også have fundet ud af noget med mit skab, men hende som tager sig af skabene på skolen var der heller ikke. Just my luck!
Cross country træningen i dag var kort og foregik i snakke-tempo, så jeg fik snakket en del med Shelby, hvilket var hyggeligt. Nora, udvekslingsstudenten fra Finland mødte op til træning i dag, så det kan være hun starter. Personligt håber jeg det ikke, for hun virker en smule snobbet og forfinet, og ville egentlig helst, at jeg var den eneste udvekslingsstudent på holdet, men det kan jeg jo ikke bestemme.
Jeg tog med Heidi ud at handle ind i Fresh & Easy efter træning, hvilket er et virkelig godt supermarked med en masse sunde ting. Da vi kom hjem fik jeg solgt en af bøgerne som vi bruger til fundraising for cross country, og Heidi kendte en som ville købe fire, så får solgt to mere end jeg skal. Siden Heidi er gået på en 2 ugers lang diet, hvor hun kun drikker "swamp water" (familiens øgenavn for hendes grøntsags smoothie), så Micah lavede aftensmad i dag. Bagefter stod programmet på lektier, family prayer og classical stretch med Heidi og Layne.

Mange tak for jeres kommentarer, de løfter altid mit humør! For at svære på Anonymes (hvad hedder du?) spørgsmål, så kommer dine klasser helt an på, hvad du vælger. Jeg har nogle klasser sammen med seniors, og jeg har også klasser med sophomores og endda freshmen. Det kommer alt sammen an på hvad du vælger.
Jeg vil ikke sige at det er meget sværere, for jeg klarer mig bedre end de fleste af mine klassekammerater i Zoology H og U.S. History H (indtil videre i hvert fald). Det eneste der kan give lidt problemer er de engelske fagudtryk, samt det at de har nogle lidt anderledes måder at regne og skrive på, men det lærer man hen ad vejen. De fleste lærere forklarer gerne hvad der er tale om, hvis man spørger :)

Skal forresten spise morgenmad sammen med rektoren, atletik-kontorets leder og cross country holdet i morgen, så jeg går glip af American Literature i første time. Hurray!

5 kommentarer:

Anonym,  14. september 2010 kl. 04.43  

Hejsa..
Hvad er det egentlig for nogle specielle fag du har?:p
Bliver lidt forvirret af alt det med Algebra II og Geometry og alt muilgt..;p

Anonym,  14. september 2010 kl. 09.12  

Mit navn er Nina :) Det var mig som skrev til dig om, at jeg ville på udveksling med Explorius i det forrige indlæg...
Din blog inspirere mig virkelig endnu mere til at tage på udveksling, og håber helt vildt meget at jeg bliver accepteret. Jeg synes det vildt sejt at du fulgte din drøm, og nu er der over + at du deler dine oplevelser med os alle ;)

Unknown 14. september 2010 kl. 10.26  

Hej Sophie.

Du er simpelthen så god til at fortælle om din hverdag og alt det du oplever :)
Det er bare så flot. Så vi herhjemme føler os rigtig godt informeret om alt det du laver.
Hjemve er en naturlig ting og vil komme men også gå over igen - vi herhjemme følger dig og beundre alt det du er igennem. Du skal vide vi også vil være her når du kommer hjem.

Vi mangler vist og berette om vores hverdag.
Herhjemme går dagene med alt det sædvanlige - vores arbejde og ungerne deres skole og børnehave. Vi sætter os sammen og sender den en mail snart. Stort knus fra os alle 5

Anonym,  14. september 2010 kl. 12.58  

Grethe skrev
Jeg synes nu du får holdt en flot kontakt, for med dit daglige og spændende nyhedsbrev kan vi følge dig. Det er måske mere os herhjemme, der ikke får skrevet så meget om, hvad vi laver. Men her i huset flytter vi altså stadig bunker:) Har lige hængt bøjlestænger op, så nu har vi næsten styr på tøjet. Tror aldrig mit klædeskab har været så fint før med strøget tøj, det er vanedannende.

Mor,  14. september 2010 kl. 13.09  

Hej min skat.

Kan kun give Tina ret - du er rigtig god til at delagtigøre alle os herhjemme i din amerikanske hverdag og jeg synes at det er fantastisk at du har overskud til det. Der er mange ting at rumme og mange ting, der er nye for dig - og du klarer det så flot.
Synes det virker som om der er lidt lys forude med hensyn til skolen og tror at det bliver bedre hen ad vejen jo mere kontakt, du også får med andre elever.
Flittig har du altid været - og lidt ærekær - så at du klarer dig godt i skolen er fuldt fortjent.
Lyder spændende med Fresh & Easy - håber I fik købt noget sundt :-) Det går du vist stadig meget op i, tror jeg :-)

Elsker og savner dig <3

Send en kommentar