Kirkesøndag

>> søndag den 12. september 2010

Denne søndag tog jeg ikke med min værtsfamilie i kirke som sædvanlig. I stedet tog jeg med Isabella (den anden danske udvekslingsstudent), Jeff (fra Kina) og hendes værtsfamilie i kirke. Deres religion er en gren der udspringer fra kristendommen, og kirken de går i ligger inde i det centrale Las Vegas, godt en halv times kørsel fra vores område.
Isabella og mig gik i Youth Church, hvor der var masser af musik og snak. Hendes værtsforældres nevø, Donnell, spillede på klaver. De fleste i kirken var sorte, og der var en masse tale om deres bekendte som var på stoffer eller i fængsel. Skummelt, men kosmisk på samme tid. Det var i hvert fald en helt anden slags messe, end det jeg er vandt til fra den mormonske kirke, som min værtsfamilie er medlem af. Så nu har jeg også fået den oplevelse med.
Bagefter tog vi alle ud og spiste på en restaurant, hvis navn jeg ikke kan huske, fordi Isabellas værtsbror fyldte fire år i dag. Det var den samme slags restaurant som Hash House A Go Go, hvor potionerne er så store, at du deler med andre. Vi endte med at være syv personer om at dele én stor skål pasta.
Melissa, Ernie, little Ernie og Caleb kom på besøg samtidig med at jeg kom hjem. Jeg satte mig og fik lavet resten af mine U.S. History lektier, og bagefter snakkede jeg med de andre i stuen. Om aftenen tog Melissa og Ernie hjem med børnene, mens alle undtagen Layne og mig tog til et møde.

Jeg er ret nede lige for tiden, og har nemmere ved at få hjemve. Jeg skyder skylden på skolen, som jeg gruer for at skulle tilbage til i morgen. Jeg skal tage testen i American Literature H igen, fordi jeg ikke gider at have et F, og den bliver sandsynligvis sværere end sidst. Plus jeg skal tilbringe 50 minutter i en klasse, som jeg føler mig vildt utilpas i.
Jeg synes fortsat ikke det er fair, at folk forventer at jeg skal/kan følge med på samme niveau som de amerikanske elever, men det er jeg åbenbart den eneste som synes herovre.
I må undskylde al min negativitet, jeg er bare ikke den mest glade person lige i øjeblikket. Forhåbentlig ordner alt det her sig på et tidspunkt, lige nu kan jeg bare ikke se hvad løsningen skulle være.

4 kommentarer:

Andrea Barr 13. september 2010 kl. 02.01  

Heey smukke : ) Just so you know I totally agree with the unfairness of being expected to keep up with your peers. I mean you've only been in the US like a month, and they can't expect you to be at the same level. I know if my teachers expected me to do all of my work I would not be happy at all. Exchange is about so so much more than just doing homework. I'm happy that you at least have track though!

And I agree with you about school. I've sort of come to dread it to, but for different reasons that you. It's crazy lonely to not understand anything, and making friends is so hard. I miss the American/Canadian school system so much.

But just know that I'm always here for you if you need to talk! Sorry I left so quickly in Saturday, but we should maybe skype sometime. Exchange is hard, and I think we're right in the middle of one of the hardest parts right now.

Lots of love from Denmark <3

Anonym,  13. september 2010 kl. 04.40  

Op med humøret :). Jeg er ret sikker på at du kommer i gennem det her, for du lyder som en meget stærk person. Lad ikke skolen trække dit skønne humør væk, for det ville være så ærgeligt. Kan du evt. fortælle lidt mere om niveauet på Junior årgangen, eller hvad du nu hedder? Er det MEGET sværere end folkeskole/gym.? Eller er det kun lige det her fag? Keep it up ;)

Mor,  13. september 2010 kl. 11.52  

Min dejlige datter.

En noget anderledes kirkesøndag end de forrige. Men som du selv skriver, så har du fået den oplevelse med. Når jeg læser ordene musik og sorte sammen med noget religiøst tænker jeg på gospel :-)

Jeg forstår godt dine frustrationer omkring skolen - det er en meget uholdbar situation og jeg håber af hele mit hjerte, at der snart kommer en løsning, så du kan få ro i sindet. Udveksling er andet end skole og lektier - det er jeg helt enig med dig i.

Elsker dig min Tulle

Anonym,  13. september 2010 kl. 12.32  

Grethe skrev
Der skulle meget gerne være tid til andet end at terpe lektier hele tiden. Det vil være synd, hvis skolen skulle tage hele glæden ved dit ophold.

Send en kommentar