Lille juleaften

>> torsdag den 23. december 2010

Jeg startede ud at vente i en time på at kunne komme i bad, eftersom vi var 7 mennesker om et badeværelse. Efter lidt morgenmad blev resten af formiddagen brugt på at proppe de sidste ting ned i tasken og pakke bilerne. Natalie, Mark, Colette, Justing og Caleb kørte som de første mod hytten, og en times tid efter kørte Heidi, Claire, Layne, Ernie og jeg.
Vi stoppede i Saint George i
Utah for frokost, hvor vi spidste på Cafe Rio. Køreturen op til hytten kom til at tage længere tid end forventet, da vi for vild på det sidste stykke. Heidi havde kørselsinstruktionerne på sin iPhone, men hun fik slettet dem, og vi kunne ikke hente dem igen, fordi der ingen mobilforbindelse var oppe i bjergene. Så efter at have kørt rundt i mørket i en del tid, vendte vi om og kørte ned af bjerget til den nærmeste tankstation, hvor vi fyldte op med gas og hentede kørselsinstruktionerne igen.
En halv times tid senere fandt vi endelig hytten, som nærmere kan beskrives som en stor villa-version af en træhytte. Justin og Mark var kørt ud for at lede efter os, så den næste times tid gik med, at Colette og Natalie kørte ud for at lede efter dem. Alt endte dog godt, og de fandt tilbage, og Mike, Micah, Melissa og Ernie ankom ikke lang tid efter.

Da alle var ankommet, puttede vi alle gaverne under træet (som fulgte med hytten og er af normal størrelse) - og jeg skal lige love for at der er mange af dem! Vi hang også alle sokkerne op på trappegelænderet, hvilket var min ide, fordi der ikke var noget at hænge dem op på over ildstedet.
Lige nu sidder vi alle og snakker nede i stuen, med undtagelse af Ernie og Caleb, som blev lagt i seng for nogle timer siden. Hytten er helt utrolig hyggelig; jeg elsker den! Der er dog kun 4 værelser, så Layne og jeg fik tildelt sofaerne ovenpå foran det gigantiske fladskærms-tv.
I morgen skal jeg skype med familien før middagstid, hvilket svarer til juleaften i dansk tid. Glædelig lille juleaften til jer alle sammen!

OBS: Jeg har glemt kablet til mit kamera, så jeg kan ikke uploade nogle billeder til computeren, før vi kommer tilbage til Las Vegas igen. Aaaaaaaaarghhh! :(

4 kommentarer:

lillesøster,  24. december 2010 kl. 01.48  

I miss you so much at this time!!! ;/
(stavet osv. rigtigt..? - thi-hi)
Men glæder mig til at skype med dig senere:D

Mor,  24. december 2010 kl. 02.33  

Kæreste Sophie

Dejligt at du stadig kan holde os alle opdateret selv mens du befinder dig i en hytte i Utah. Ærgerligt at du glemte kablet men jeg ser frem til at se billeder, når du igen er tilbage i Las Vegas - det var trods alt værre, hvis du havde glemt kameraet.

Noget af en tur I har været på - godt at I alle fandt frem til hytten, så kan julefreden sænke sig :-)

Glæder mig til at skype med dig om ikke så længe ♥

Elsker og savner dig ♥

Anette,  24. december 2010 kl. 08.04  

Sophie sophie sophie! Hvad var det jeg sagde med de billeder, altså pigebarn dog! xD

Grethe,  25. december 2010 kl. 06.53  

Næste gang må Heidi hellere printe kørevejledningen ud :)Men godt I fandt hytten. Det lyder lækkert, glæder mig til at se billeder af hytten, når du kommer tilbage til LV

Send en kommentar