Dansk julestemning efterlyses

>> fredag den 3. december 2010

Dagen startede dårligt ud med en alvorlig snak med Heidi på vej i skole. I første time spiste fodboldholdet morgenmad sammen med Mrs. Brockett, vores skoleinspektør, da det er en tradition for alle sportshold, at få morgenmad i starten af sænonen. Det var fint nok, med de lækre, tykke pandekager som USA er kendt for, men jeg snakkede ikke rigtig så meget med folk. Hvert andet minut resten af dagen, vandrede mine tanker tilbage til sidste års december måned i Danmark, og jeg fik bare mere og mere hjemve. I tredje time, da vi havde guidance, blev det dog lidt bedre, da jeg fik snakket med Shelby.
Efter skole havde vi et møde for junior klassen i student council, hvor vi snakkede om blandt andet vores t-shirts, som skal bestilles og sælges som en fundraiser. Det endte med det design, som jeg lige præcis ikke ville have. Men ak ja, man kan jo ikke få alt hvad man ønsker. På grund af mødet blev jeg 10 minutter forsinket til fodboldtræning, men de var heldigvis ikke begyndt da jeg kom.
Efter træning hentede Heidi mig, hvor vi var et smut forbi Great Harvest på vejen hjem. Om aftenen spiste vi lækker asiatisk salat, og bagefter kørte Micah og mig til Henderson. Hun skulle have repareret deres symaskine, og butikken lå i shoppingcenteret Galleria, så jeg fik returneret og byttet nogle ting. I dag var en af mine dårligere dage herovre, hvor jeg bare savnede alt og alle i Danmark. Det hænger på sin vis sammen med december måned, men det bliver forhåbentlig bedre.

Der er ikke den samme december-hygge her i USA, som jeg er vant til i Danmark, og det er med til at fremkalde en del hjemve. Jeg savner de gode, gamle, danske juletraditioner og alle de dejlige mennesker, som jeg plejer at fejre den sammen med! Jeg håber i alle har en smadder hyggelig december hjemme i Danmark, og at i nyder den dejlige mængde sne, som der er faldet i år ♥

4 kommentarer:

Anonym,  3. december 2010 kl. 06.20  

Det er jeg ked af at høre :/ - hvad handlede snakken med Heidi om?

Mor,  3. december 2010 kl. 14.31  

Hej min skat

December måned er nok den første store "hurdle" du skal over rent mentalt/følelsesmæssigt. Jeg forstår dig - mere end du aner. December er ikke det samme her uden DIG - men vi skal hjælpes ad med at komme igennem på en positiv måde.

Du er med i mit hjerte hele tiden - du er min stjerne, der lyser på himlen ♥

Love you

Grethe,  3. december 2010 kl. 14.36  

Kære Sophie
Det er ikke rart at være så langt væk og savne det man kender. Jeg håber du trods alt kan nyde de amerikanske traditioner, det bliver jo jul igen. Jeg mindes med glæde sidste jul på Strandvejen

Sophie 3. december 2010 kl. 16.38  

Anonym- Sorry, men hvem er du? :p

Send en kommentar