Christmas caroling

>> mandag den 13. december 2010

I dag var det præcis 4 måneder siden jeg forlod mit fædreland. I må dog vente på den store livsopdatering i endnu en måned, til når halvdelen af mit udvekslingsår er gået. Jeg lover, at jeg nok skal gå i detaljer da.
I dag var også første dag af winter week, hvilket vil sige at vi har en udklædningsdag hver dag i denne uge. I dag var det "holiday pj day", men eftersom jeg ikke havde nogen julepajamas - ja, ikke engang en almindelig pajamas - så klædte jeg mig ikke ud.
Da Heidi og Claire hentede mig efter fodboldtræning i dag, kom jeg hjem til en dejlig overraskelse. Jeg havde nemlig modtaget en pakke fra min bedstemor, med alskens gode sager fra Danmark; rugbrød (!!!), leverpostej, lakridser, haribo slik, hjemmebagte småkager, julegave og kort. Mange tusind tak! :)


Bagefter tog jeg et bad, hvorefter vi gik "Christmas caroling" med nogle andre fra nabolaget. Det er når du går fra hus til hus og synger julesange, samt giver en lille gave med godter til familierne du går rundt til. Meget hyggeligt, også selvom jeg kun kendte to sange. Der var en kvinde, som havde boet i Tyskland og Frankrig, som jeg havde nogle rigtigt interresante samtaler med.
Bagefter tog vi ud at spise på Memphis Barbecue. Det var fint nok, men jeg fik virkelig ondt i maven efter al den mad, og lige nu har jeg det bare som om min mave er ved at sprænges :(


Her ses næsten alle af os, som var ude at synge julesange.


Mange af husene her i USA bliver hvert årt pyntet op med lyskæder og julefigurer i anledning af julen.

3 kommentarer:

Charlotte,  14. december 2010 kl. 00.02  

Wow - det lysshow får vores 2 lyskæder til at blegne noget :-) Glæder mig til din ½-vejs status!

Mor,  14. december 2010 kl. 12.31  

Hej skat

Ja så fik du rundet de første 4 måneder "overthere" - jeg glæder mig også til din halvårsstatus :-)

Synes det lyder hyggeligt med "chrismas caroling" - og med den juleudsmykning er der også en masse at se på.

Er jeres hus også pyntet ?

Elsker og savner dig ♥♥

Grethe,  14. december 2010 kl. 14.21  

Sikke en hyggelig tradition med at gå rundt og synge for naboerne. Overvejer om jeg skal prøve mine naboers tålmodighed af:)

Send en kommentar