En laaaaang indkøbstur

>> onsdag den 22. december 2010

Morgenen startede ud med indendørs fodboldtræning, eftersom det for 6. dag i træk stod ned i stænger. Ja, i hørte rigtigt, det har regnet uafbrudt i næsten en hel uge i USAs tørreste stat! Vi lavede forskellige øvelser, og ellers spillede vi bare indendørs fodboldkamp på to små mål. Jeg må nu sige, at jeg foretrækker udendørs fodbold - bare minus al regnen og mudderet!
Da jeg kom hjem stod den på frokost, løbetur og et dejligt varmt bad. Natalie og Mark ankom fra lufthavnen kl. 2 om eftermidaggen, og ikke alang tid efter tog de sammen med Mike, Melissa og Ernie ind for at se en football-kamp mellem Boise (Idaho) og Utah. Vi har måttet bestille en anden hytte, som ligger lidt tættere på, eftersom støremmen var gået i den anden hytte, og vejen dertil var spærret af på grund af sneen. Den nye hytte er lidt mindre, men så længe vi kommer af sted skal det nok gå alt sammen!
Colette og Micah lavede en indkøbsliste for alle de ting, som vi skal have med op til hytten, så jeg satte mig ned og planlagde, hvad jeg skulle lave af mad. Jeg bestemte mig for, at jeg vil lave fiskefrikadeller med remoulade, eftersom de var sådan et stort hit sidste gang, og så for deres årlige "cookie bake-off" konkurrence (småkage konkurrence) vil jeg bage klejner.

Da det var ved at være aften, tog Heidi, Micah, Colette, Claire og jeg til Costco for at handle varer ind - Costco er et kæmpe supermarked, hvor man køber en masse ting på én gang, og du kan kun komme ind hvis du har et medlemskort. Bagefter fik jeg byttet mine sliders til den rigtige størrelse, og efter et stop forbi Trader Joe's, spiste vi aftensmad på Pei Wei. På vejen hjem brugte vi en del tid i Premium Outlet, hvor jeg fik købt mig et par nye ballerinaer og tights. Jeg kan ikke tage nogle steder herovre, uden at shoppe lidt ;)
Min kære veninde Anette klagede over, at der manglede billeder på bloggen, så for hendes skyld kommer der nu et billede af de 5 nyeste ting jeg har købt:


Sorte tights, ballerinaer med spænde, solbriller, hårbånd og sliders.

4 kommentarer:

Anette,  23. december 2010 kl. 03.07  

Det er nemlig helt rigtigt at jeg klagede! :D men du må tage en masse billeder nu hvor du skal op i den hytte, pumpkin. :*

Unknown 23. december 2010 kl. 09.45  

Hej Sophie,
Jeg er helt enig jeg synes også udendørs er sjovest..Og her er så meget sne og ingen udendørs før i det nye år :
)God jul.
Nicolai

Mor,  23. december 2010 kl. 09.55  

Hej skat

Ved ikke helt om jeg er enig i det med fodbold - jeg har mange gode minder og pokaler fra indendørs fodbold :-)))

Jeg glæder mig til at smage dine fiskefrikadeller og dine klejner.

Rigtig dejlige ting, du har fået købt - er du lidt "shopaholic" ?? :-)))

Love and miss you so much <3

Grethe,  23. december 2010 kl. 09.56  

Hej miss Sophie
Vi har fået rigtig meget sne på den lille ø, så det bliver en hvid jul. Var ude og køre i formiddags og sad selvfølgelig fast. Blev trukket fri og kom godt hjem. Vi savner dig i vores midte. Jeg håber du får en god jul med din værtsfamilie

Send en kommentar