Juleferien er kommet til byen!

>> fredag den 17. december 2010

Efter den længste uge nogensinde, er det endelig blevet juleferie! Sidste skoledag før ferien gik fint nok, og var egentlig meget afslappet. Kan i huske at jeg fortalte om min matematiklærer, som giver bonus point hvis du giver hende et julekort? Vi brugte hendes time på bare at lave kort aka ingenting. Fransktimen bestod som altid af undervisning, ikke nogen undtagelse dér. Vi tog en test og lavede opgaver.
Der var ingen guidance i dag, så det var direkte til zoology. Mr. Rapp tog til Norge i går for at tilbringe julen sammen med hans norske kone, så vi havde vikar og så film. I student council pyntede vi gymnastiksalen for dagens assembly, altså en slags forsamling for hele skolen - eller dem som gider komme - hvor der er opvisning, lege osv. I historietimen så vi bare film, og halvvejs inde i sidste time (American Lit) blev varsity soccer, varsity bowling og varsity basketball undskyldt og vi gik til gymnastiksalen, fordi vi var med i den.
Hovedtemaet for the assembly var de vintersportsgrene, som startede op i midten af november. Hver sport var oppe og præsentere alle på holdet (kun varsity), og selvom vi blegnede lidt ved siden af basketballpigernes komiske optræden med både sang og dans, så så vi da stadig utrolig seje ud i vores fodboldhættetrøjer ;)

Fodboldtræningen var en kølig fornøjelse i dag, med både regn og blæst. Vejret var været meget gråt og overskyet her de sidste par dage, så det ser ud som om det danske efterår endelig er nået frem til Las Vegas. Jeg fik et lift hjem af Hadley, hvor jeg rettede lidt på min litteraturstil og fik den sendt til min lærer.
Om aftenen tog Heidi og jeg hen til Las Vegas Speedway sammen med Claire, Ernie og Caleb, hvor hele området var dekoreret med julelys og blevet lavet om til et drive-thru lysshow. Det bliver kaldt "Gift of Lights", og eftersom nogle af lysene ikke virkede pga. regnen, fik vi en gratis billet til at komme igen en anden gang. Det var meget fint, men vi var alle godt trætte da vi kom hjem!
I morgen skal Mike, Claire, Melissa, Ernie, little Ernie, Caleb og jeg deltage i et løb, og jeg skal løbe et 5K (5 km). Det starter klokken 7, og vi skal ud af døren allerede kl. 5:30, så jeg vil se at komme i seng, da jeg allerede er bagud mht. søvn med omkring 3 måneder. Så meget for at sove længe i min juleferie, haha!


Billede af student council da vi dekorerede gymnastiksalen.


Dena og mig, med Jace som julemand. Det var dagens frokost-aktivitet - at få taget billede med Santa!

2 kommentarer:

Mor,  18. december 2010 kl. 09.37  

Hej min dejlige Tulle

Dejligt med juleferie - det er vist mere end tiltrængt. Håber du får indhentet noget af den manglende søvn.

En sidste skoledag inden ferien lidt i afslapningens tegn - dejligt at der også er plads til det.

Og så tror jeg faktisk, at det er første gang i dit liv at du er blevet fotograferet sammen med Santa - bedre sent end aldrig :-)

Håber jeres/dit løb forløber godt.

Elsker og savner dig ♥

Grethe,  18. december 2010 kl. 13.53  

Skønt og velfortjent med en lang juleferie.
Flotte fodboldtrøjer
Jeg fik styr på mit værksted og er så stolt af mig selv:)

Send en kommentar