Twin Day & Fashion Show Mall

>> tirsdag den 12. oktober 2010

Dagens tema var Twin Day, og Katie var min tvilling. Vi havde begge to vores football t-shirts på, som vi købte til kampen i lørdags. Hun havde endda laver en sød polka-plettet hårsløjfe til mig :) Egentlig skulle vi have matchet mere, men Katie tog ikke sine ballerinaer på og jeg tog shorts på i stedet for jeans.
Havde en test i Zoology i dag, som var ret svær. Fandt ud af at jeg havde glemt at læse op på havldelen af materialet, så jeg bliver nok nød til at tage testen igen i løbet af ugen, for at min karakter ikke skal lide alt for meget. I American Lit. havde vi grammatik test. Det er heldigvis ikke så slemt, da vi må arbejde sammen 2-og-2 og læren hjælper også en smule. Vi blev ikke helt færdige, så vi får ekstra tid i morgen. Så jeg kan heldigvis nå at studere lidt endnu.
Cross country træningen gik rent ud sagt af helvede til. Mit højre ben begyndte at gøre helt vildt ondt på siden af mit knæ, allerede efter vores to opvarmningsrunder. Kira, udvekslingsstudenten fra Tyskland, havde også problemer med sin fod, så vi kørte begge med Coach Darcie ud til ruten hvor de andre løb, hvor vi stod klar med vandflasker. Da Shelby kom løbende på hendes sidste runde, løb jeg sammen med hende tilbage til skolen, for at teste mit ben, som var holdt op med at gøre ondt. Det gik da også findt, indtil det sidste stykke hvor jeg måtte sætte farten ned, fordi det gjorde ondt hver gang jeg lagde min vægt på højre ben. Det gør åbenbart først ondt, efter jeg har løbet i et stykke tid. Så mens de andre løb nedkølingsrunder, var Kira og jeg inde hos skolens sportslæge. Han fik os til at lave nogle øvelser, hvorefter vi fik store isposer bundet rundt om den ømme muskel. Fik min bundet rundt lige omkring knæet, så jeg gik som en handicappet med et stift ben, haha.

Ved 5 tiden kørte Heidi og jeg til Fashion Show Mall, for at jeg kunne lede efter nogle sko. Dum som jeg er, medbragte jeg ingen sneakers, fordi jeg regnede med at få købt mig et par Converse relativt hurtigt. Men næh nej, jeg kan slet ikke finde Converse Allstar med tynde såler herovre. Hvad er meningen?
Efter at have brugt lang, lang tid i Wet Seal (min yndlingsbutik) for at lede efter et par nr. to bukser (køb et par, få et par for $10), måtte jeg opgive og bare nøjes med et par. De havde ikke den rigtige længe, størrelse og farve i de jeans jeg prøvede, desværre. Men jeg kom ud derfra met et par bukser, en trøje og en cardigan. Fik også købt mig et par sorte støvler til lige under knæet. Det virker måske sindssygt at købe støvler, men her går man i tøj som var det køligt efterår - også selvom det er over 30 grader udenfor.

Vi kom sent hjem ved 9 tiden, hvorefter jeg spiste en sandwich til aftensmad og læste lidt. Har heldigvis ikke rigtigt nogle lektier for i denne uge, kun en masse tests og prøver jeg skal læse til.


Her ses noget af Fashion Show Mall. Mangler stadig at få kigget mig ordenligt omkring.


Dagens shopping bestod af nye jeans, t-shirt, cardigan og lange støvler. Alt sammen for kun lidt over 600 DKK.

2 kommentarer:

Mor,  13. oktober 2010 kl. 13.34  

Hej skat.

Når du skriver twin kommer jeg til at tænke på Twin Peaks :-) do you remember ?

Det er stadig ikke godt med dit/dine ben - håber det har bedret sig. Hvis ikke, er det nok klogest at lade være med at træne .... ja, ja ved godt at det ikke er populære ord :-(

Fashion Show Mall ser spændende ud - og stort. Der må være en masse forretninger, du ikke har besøgt endnu ??

Og så har du fået købt noget lækkert tøj. Men støvler i 30 graders varme - det har jeg svært ved at forestille mig..

Love and miss you <3

Anonym,  13. oktober 2010 kl. 13.41  

Grethe sagde
Sikke en god handel, andre priser end i DK.
Pas på med dit knæ, ved af bitter erfaring, at man skal lytte til sin krop, men jeg glemmer det som regel:) Er der ikke en massør i nærheden?
Er stadig i Rudkøbing og har besøg af din søde mor

Send en kommentar