Southern Divisional XC Championship

Dagen startede tidligt for mig, da jeg stod op halv 6, efter at være vågnet flere gange i løbet af natten. Stod op, gjorde mig klar og spiste morgenmad, hvorefter Mike kørte mig til hen på skolen. Vi måtte vente 20 minutter ekstra, før vi kunne læne os tilbage i den gule skolebus og køre, eftersom to af drengene kom for sent.
Divisional blev holdt på Palo Verde High School's sportsarealer i år, hvilket er på det modsatte bjerg i den anden ende af dalen. Da vi ankom lavede vi os en lille camp med tæpper og tasker, hvorefter halvdelen lagde sig ned og faldt i søvn omgående, mens resten af os tog en kort løbetur langs løbets rute. Vi løb to divisioner i hvert løb, så i princippet var alle ikke i samme løb. Først løb Nordvest og Sydøst mod hinanden, og derefter blev det Nordøst (os) Sydvest.
De første der løb var vores Varsity drenge, som klarede sig fint nok. De kom på en samlet 3. plads og 4 af dem fik medaljer. De var knap nok kommet i gang med den 3. og sidste mile, da os Varsity piger blev stillet op på mållinjen. Vi fik scoret os en god plads, så vi havde en direkte linje til "slusen" - når man starter har man en stor, bred startlinje, men efter ca. 100 bliver man tvunget sammen af en lille port eller lign. Min mave slog kolbøtter af bare nervøsitet, og jeg var langt fra den eneste. Men vi var ubesejrede i vores division, så vi forholdt os positive!

Gabi, Sophie (mig), Katie, Emilee og Dena. Alle de andre hold kan bare komme an - vi er klar!
Da startskuddet lød og løbet gik i gang blev det straks bedre. Jeg skiftede over i mit "løbe-mode", hvor jeg ikke tænker eller fokuserer på andet end at flytte mine fødder og forsøge at indhente personen foran mig. Eller jeg prøver i hvert fald. Varmen var ikke så slemt, da det endelig er ved at blive køligere, men min mund var knastør efter ½ mile. Jeg startede stærkt ud, men blev gradvist overhalet af nogle af de dyrisk hurtige piger - langt de fleste af dem var dog ikke i min division, så det gjorde ikke rigtig noget.
Vi måtte tage to små runder og to store, og en stor runde består af bl.a. en stejl bakke, som var den rene dræber. Det var virkelig en kamp at komme op ad den, selvom første gang dog gik godt nok og jeg overhalede to piger på vejen op. Anden gang var i sidste runde af løbet, hvilket var det værste. Den smadrede stort set alles fart, og jeg brugte næsten hele resten af løbet på at genvinde pusten og få smerten ud af mine lægge. Den sidste mile var rigtig hård, men utroligt nok formåede jeg at skifte til en sprint da Coach Darcie gav ordre til det, og jeg overhalede en pige på det sidste stykke før målstreget, og var tæt på at overhalde endnu en.


Starten af vores Varsity pigers løb. Jeg er lige bagved hende i den blå uniform i midten af billedet.
Jeg kom i mål som nr. 3 for vores division ud af 39 løbere, og blev nr. 1 for vores skole. Jeg havde en tid på 22:21 for 5 km (3.1 miles), og løb gennemsnitligt 1 mile på 7:12 minutter. Dette er min nye rekord, og det er hele 2,5 minut hurtigere end mit første løb. Desuden fik 6 ud af 7 af os piger en medalje, inklusiv mig. Juhuu!
Dagen blev bare endnu mere perfekt af, at Coach Vet kom løbende hen til os med en indpakket plade for 1. pladsen, og sagde at os Varsity piger havde vundet vores division. Dette blev efterfulgt at en masse skrigen, hoppen op og ned, billedtagning af os, vores medaljer og 1. plads. WE ARE DIVISION CHAMPS!!!
De næste der løb var vores JV drenge og piger, som alle havde et super løb. Gabi og jeg løb frem og tilbage på ruten for at heppe og tage billeder. Dræber-bakken tog smilet fra de fleste, og alle så mest af alt ud som om de bare havde lyst til at lægge sig ned at dø, da de kom frem til det sidste stykke før mållinjen. Som vi tidligere fik konstateret, så ser man folk fra deres værste side i cross country - det er simpelthen bare en sport, som ikke kan dyrkes samtidig med at man ser fotogen ud. I andre sportsgrene har man i det mindste en chance!
Katie kom ind som den første for vores skole, hvilket var helt utroligt! Hun var færdig lang tid før Melissa, som normalt er vores hurtigste JV pige. Katie er blevet rigtig god inden for det sidste stykke tid. I'm so proud of you girl! :)


Vores Varsity Girls team inklusiv trænere. Se vores flotte medaljer og 1. plads!
Ikke lang tid efter de sidste fra Vegas kom i mål, kørte vi hjemad mod skolen. Busser koster ekstra i weekenden, så vi bliver kun fragtet hen til løbet og ikke tilbage. Shelby, Katie, Noora, Kira og jeg fik et lift af Gabi og hendes mor. Efter at have kørt Noora og Kira hjem, satte hun Shelby, Katie og jeg af på skolen. Snart efter kom Coach Vet kørende og satte Dena og tre af drengene af, og så klemte vi os ellers alle syv ind i Shelby's bil. Fire på bagsædet, to på passager-sædet og Shelby bag rattet, og så kørte vi ellers til Cici's Pizza, en pizza og pasta buffet.
Her mødtes vi med Gabi, Emilee, Jacob og Javier, hvorefter vi brugte godt to timer på at spise pizza og hygge os. Det var helt utroligt, så meget som drenge kunne spise - men det er jo ikke nogen overraskelse, især ikke efter divisionals! Vi stablede rent faktisk to tårne med alle vores tallerkener, og opførte os generelt set bare fjollede. Dejligt endelig at kunne slappe af, efter en hel uges nerver!
Da vi skulle hjem igen, klemte vi endnu engang 7 teenagere ind i Shelby's bil. Men med god musik og latter gør det ikke noget, at det er lidt klemt. Jeg var desværre den første der blev sat af, øv øv. Det var dog en hyggelig lille køretur!

Det er sørgeligt at i dag var JVs sidste meet og i går var deres sidste træningsdag. Men de er velkomne til at komme og træne med os Varsity de næste to uger indtil Regionals, så vi håber at de fleste af dem vil fortsætte med at komme til træning. Det bliver trist at skulle splitte holdet op :(


Vores bord i Cici's Pizza buffet. Smadder hyggelig måde at slutte et godt løb på!
Resten af dagen er gået med at uploade alle de billeder, som vi fik taget til divisionals. Fik også taget et bad og læst ca. 20 siders zoology. Om aftenen så jeg lidt af en ældre tegnefilm kaldet Fantastic Mr. Fox - folkens, jeg tror jeg er forelsket! Halvvejs gennem filmen satte vi den dog til at optage, så vi kunne komme i gang med Leap Day, en film som Mike og Layne havde lejet. Layne's veninde Sam kom forbi, og så blev der ellers set film med Layne's hjemmebagte brød og bownies. Lige nu er de nede og skære græskar ud, men jeg er alt for træt til det lige nu, og Mike er også allerede gået i seng.
I morgen skal jeg i kirke igen for første gang i mange uger. Kan ikke sige at jeg glæder mig, men har jo en Skype-session med familien at se frem til! Plus Jessica har inviteret mit med til at spille en fodboldkamp i morgen aften :)