Mormonisme, nu på dansk!

>> søndag den 24. oktober 2010

I dag var min BFF (Best Foreign Friend) AKA Katie med i kirke, hvilket gjorde det hele lidt hyggeligere. Der var et specielt program i dag, da børnene mellem 2 og 11 år havde fået dedikeret dagen til dem. Så de yngre børn sang salmer og sagde små vers foran os alle, hvilket var ret sødt. Heidi tog Katie og mig med i en af søndagsskolens klasser, som forklarer grundprincipperne i den mornonske tro. Dagens emne var eternal marriage (evigt ægteskab). Det er en meget smuk tanke, men nogle af ideerne bag det er jeg ikke enig med, f.eks. det at de er imod ægteskaber af samme køn. Den sidste time havde vi et fælles møde mellem unge og gamle kvinder, hvorefter vi blev delt op i vores aldersgrupper. Vores emne i Laural-gruppen (16 - 18 år) var Word of Wisdom. Jeg fik ikke helt fat i hvad det var, men temaet i dag var hvordan man skulle passe godt på sig selv og sin krop.
Efter kirke skulle Heidi til en begravelse, så hun kørte Katie hjem på vejen. Layne, som fik sit kørekort i onsdags, kørte os hjem. Derefter stod de næste par timer af min søndag på skype. For første gang siden jeg forlod Danmark, snakkede jeg med min super skønne veninde Gitte. Gud hvor har jeg dog savnet at snakke med den tøs! Vi snakkede i næsten to timer, hvorefter hun blev nødt til at gå i seng - øv bøv for 9 timers tidsforskel :(
Næste skype session var med min dejlige mor. Vi snakkede en del om, hvilket gymnasium jeg skal gå på, når jeg kommer hjem til Danmark. Det er en svær beslutning, for jeg vil gerne et nyt sted hen, men samtidig ikke for langt væk fra venner og familie. Plus studieretningerne og faciliteterne skal jo være i orden. Det skal derudover også gå op med job og bolig. Så der er mange krav at opfylde! Men efter næsten to timer kom jeg (måske) frem til en beslutning. Mange tak til min fantastiske mor, som altid støtter mig og er der for mig!


Mormonernes magazin New Era, dansk og engelsk udgave af den Mormonske Bog og slik fra dagens Laural-møde.

Vi spiste tidlig aftensmad i dag, og bagefter tog Heidi og Mike til et møde, og det samme gjorde Layne. Egentlig skulle jeg bruge min tid alene hjemme på at studere til min super vigtige zoology test for første semester i morgen, men som den dovenlars jeg er, så gjorde jeg det selvfølgelig ikke. Endnu en halv-kedelig søndag med skype og hjemve...
Endnu engang har jeg tilbragt hele min weekend sammen med Katie Childress. Det er vidst ved at blive en vane! Spiste aftensmad hos hende fredag og vi hang ud sammen hos Shelby til sent om aftenen, lørdag aften var vi på the Strip sammen og søndag morgen var vi i kirke sammen. Best Foreign Friend!
Jeg fik forresten The Book of Mormom (oversat til Mormons bog) på dansk af Heidi her til morgen. Nogle af missionærerne havde åbenbart fundet den og givet den til hende, som en gave til mig. Meget sødt, selvom jeg nok aldrig nogensinde kommer til at åbne den :P

Mange tak til dejlige mor og skønne Gitte, i var min søndags højdepunkt

4 kommentarer:

Mor,  25. oktober 2010 kl. 12.45  

Hej min skat

En weekend i hyggens og afslapningens tegn, tyder din blog på. Dejligt for dig - og tiltrængt tror jeg.

Også mange tak til dig skat - du er altid min søndags højdepunkt ♥

Elsker og savner dig ♥

Anonym,  25. oktober 2010 kl. 12.59  

Hej Sophie

Vi var også i den lokale kirke i weekenden, men det var nu til Michael Falch koncert:)

Anonym,  7. marts 2013 kl. 00.44  

Appreciate this post. Let me try it out.

my website; http://proactivechiropractic.com.au
My web site :: cleaning services

Anonym,  15. marts 2013 kl. 23.02  

Awesome article.

Feel free to visit my homepage - toenail fungus treatment

Send en kommentar