Homecoming dance

>> lørdag den 9. oktober 2010

Efter at have spist lidt frokost da jeg kom hjem fra cross country løbet, hoppede jeg i bad og begyndte at gøre mig klar. Layne kom hjem fra en veninde ca. halv tre, og hun satte mit hår op og lagde min make-up. hun hjalp også med accessories etc. Mange tusind tak til min super-duper værtssøster Layne!
Rigtigt skulle jeg have været hos Katie klokken fire, men fordi min kjole var lidt for stor og blev ved med at glide ned, måtte vi sætte den fast med sikkerhedsnåle, så jeg ankom først halv fem. Efter at have taget talrige billeder, både i grupper og par, kørte Katie's forældre os til Osaka, den japanske restaurant hvor vi spiste. Vi fik lavet vores med på en stor, varm plade lige foran os, og kokken jonglerede med alle tingene og lavede masser af tricks. Helt klart noget af det mest interessante jeg længe har set!
Efter vi havde spist tog vi videre til selve homecoming dansen. Vi mødte et par stykker vi kendte, og brugte det meste af tiden på at danse til gangster-agtige sange. Vi fik også taget et gruppebillede sammen af en fotograf. Efter lidt over to timers dans, da festen var tæt på at lukke og slukke, tog vi hjem til Katie. Efter en halv times kedsomhed besluttede folk at det var sent, og at vi skulle hjem.

For at være helt ærlig, så ser jeg ikke hvorfor folk går så meget op i homecoming her. Synes ikke selv at det var noget specielt, men min gruppe var jo også ret forvirrende. Først var vi i en gruppe, hvor vi ikke gad det samme som dem, så lavede vi vores egen gruppe for at gøre det vi ville, og så endte det op med at vi bare tog ud at spise og så til dansen. Lidt irriterende... Det var dog en okay hyggelig aften, og fik snakket en del med Dena, Katie og Michael.


Mig, Michael, Dena, Lino og Katie.


Michael og mig.

2 kommentarer:

Mor,  11. oktober 2010 kl. 05.59  

Hej skat

Hvor sidder dit hår bare flot - og du og Michael klæder hinanden.

Osaka lyder som en rigtig spændende og anderledes restaurant.

Love and miss you <3

Anonym,  11. oktober 2010 kl. 13.04  

Grethe sagde
Hvor er I søde, Layne er god til at sætte hår, det klæder dig

Send en kommentar