Fake Injury Day

Dagens tema var falske skader, og doven som jeg er, gik jeg bare rundt med forbinding om min venstre hånd. Endelig en dag hvor jeg kunne se nogenlunde normal ud, ja tak!
I denne uge har vi solgt såkaldte Spirit Links på skolen. Det er små lapper papir, som vi sælger for 25¢ per styk, og det går alt sammen til velgørenhed. Det er en årlig konkurrence vi har med Rancho High School, og det gælder om at samle flest penge ind til velgørenhed. Vi skal hver især sælge for $25 i alt, hvilket har vist sig at være latterligt svært. Jeg har kun fået skrabet sølle $15 sammen! Det er rigtig unfair, fordi at det tæller som en del af vores karakter i klassen. Folk ved jo ikke engang hvad spirit links er, når du spørger om de vil købe, og utrolig mange elever er de største nasserøve. Hvordan i al verden skal vi hver især kunne få solgt for $25, jeg spørger bare?
Dette frusterer mig virkelig meget, fordi jeg i sidste ende selv må punge ud med de resterende dollars, og eftersom jeg ikke har nogen fast indkomst herovre, er jeg ret nærig med mine penge (shopping er dog en undtagelse).

Cross country træningen i dag var en mellem løbetur i race-tempo, så det var faktisk rimelig hårdt. Ikke på grund af længden, for jeg fik hverken sidestik eller noget, men mine ben var godt nok trætte! Mine ben er heldigvis blevet bedre, og det gjorde først ondt efter vi var færdige med ruten. Efter lidt Gatorade og nogle ord om Divisions fra Coach Vet, fik jeg et lift hjem af Shelby, som har fået sin bil repareret, og derfor giver mig et lift næsten hver dag :P
Om eftermiddagen bevægede jeg mig for første gang mere end 500 meter væk fra min værtsfamilies hus på egen hånd. Jeg cyklede en tur til det lokale bibliotek, som ligger lidt under 3 miles (4 km) væk. Cykelturen derhen gik som smurt, eftersom vi bor oppe ad Frenchman Mountain, så jeg behøvede knap nok træde i pedalerne derhen. Med to nye bøger i tasken på vejen hjem, gik det dog knap så stært op ad bjerget. Det går bare op op op, uden pauser eller pusterum, så det var noget af en workout. Det føltes dog godt at få cyklet igen, og så endda at være i stand til at komme rundt på egen hånd. Det er en sejr i sig selv!

Heidi tog afsted til Tennessee her til morgen før jeg stod op, og Micah fløj mod London (England) her til aften. Så lige nu er det bare Mike, Layne og mig herhjemme. Når man er vandt til at være mindst fem mennesker i ét hus, så bliver der pludselig meget stille, når man kun er tre. Håber de begge får en god rejse, og at Micah får tilbragt lidt tid med Claire - som forresten bestilte en hel taske fyldt med ting og sager, som Micah skulle tage med til hende, haha.
I dag blev brugt udelukkende på skole, cross country, cykeltur til biblioteket, læse og sidde foran computeren. Det er en sjældenhed i mit hektiske liv herovre, eftersom jeg normal har en hel bunke lektier, som venter på mig hver dag. Men denne uge har været dejlig afslappet, og har bestået af udelukkende tests og quizes.

Synes at dette billede var ret passende efter have cyklet 8 km i dag.