Accessory Day & Wildcat Rally

>> onsdag den 6. oktober 2010

I dag var det accessory day, hvilket betød at vi alle skulle iføre os så mange smykker så muligt. Jeg nøjedes dog med nogle armbånd og halskæder, eftersom mit udvalg er temmelig begrænset. Skolen var det samme som altid. Fandt dog ud af, at jeg fik en perfekt score på min test på første akt af The Crucible i min American Literature H klasse, med en score på 104%. Er virkelig glad, for den test tæller for en stor del af vores karakter for dette semester :D
Cross country træningen var ikke særlig hård i dag. Shelby havde fået lavet en tatovering i går (peace-tegn på skulderen), så det var dagens emne, kan man sige. Efter træning tog jeg med Shelby hjem i en times tid, hvorefter jeg tog tilbage til skolen for at hjælpe til med Wildcat Rally.
Wildcat Rally er en konkurrence mellem freshmen, sophomores, juniors, seniors, personalet og alumni (tidligere elever). Det var lidt surt at skulle tilbringe hele dagen der, specielt fordi der ikke var så meget at lave, og fordi jeg ingen penge havde med til mad eller noget. Heldigvis reddede Shelby Emilee, Aaron og mig fra at dø af sult, ved at køre forbi Sonic og hente os en ægte gang fast food. Bagefter blev vi alle tre enige om, at Shelby var den mest awesome person nogensinde! Jeg så faktisk ikke nogle af legene mellem holdene, eftersom Emilee, Aaron og mig sad inde i vægtløftningsrummet og spiste vores usunde mad. Så finalen mellem juniors og personalet, som bestod af en omgang dodgeball (lidt a lá høvdingebold). Uheldigvis tabte juniors, så personalet vandt. Øv øv :(

Bagefter gav Katie mig et lift hjem, hvorefter jeg satte mig til at færdiggøre min overbevisende stil til historie og studere for min vocab test i morgen. Var ude at løbe en tur rundt om nabolaget for en times tid siden, for at få forbrændt noget af al den fast food jeg indtog i dag.
Fik forresten hele to nye t-shirts i dag. Jeg fik en Wildcat Rally Student Council t-shirt i mørkeblå (juniors farve), samt vores cross country t-shirt. Rigtig skulle jeg også have haft joggingbukser, hættetrøje og shorts, men de løb tør for størrelse small, så jeg må vente til på lørdag, når de har fået bestilt nogle flere. Det eneste der irriterer mig er, at de ikke har x-small i skole t-shirts, og størrelserne er som regel større end normalt. Men nu har jeg da min xc-tee, som jeg kan iføre mig i morgen, hvor vi har Extreme Spirit Day!

2 kommentarer:

Anonym,  7. oktober 2010 kl. 11.52  

Grethe sagde
Hey miss Sophie
Dejligt med gode venner, så du fik MAD. Måske godt med en lille "nødpung" i tasken. Og jeg kan stadig kalde dig 12er, flot score. Jeg har været til dejlig massage hos søde Anne og skal hilse dig. Din mor havde lavet en lækker provencekylling til jeg kom hjem, ren forkælelse:)

Mor,  7. oktober 2010 kl. 11.53  

Hej skat

STORT tillykke med din flotte score i American Literature - kan godt forstå du er glad.

JEG er glad for at Shelby reddede dig fra at dø af sult-også selv om menuen stod på fastfood :-)

Må se et billede af dig i hele cross country outfittet, når du har fået det sidste på lørdag.

Have a nice Extreme Spirit Day.

Love and miss you very much <3

Send en kommentar