Sidste dag i Danmark!

>> torsdag den 12. august 2010

Så er tiden endelig sluppet op. Dagen jeg har gået og ventet på det sidste års tid er endelig kommet, og min sidste dag i det danske land er opbrugt. Det her mit sidste indlæg fra Danmark.
I går havde jeg afskedsfest, hvor jeg havde inviteret lidt venner og familie. Tusind tak til alle jer der kom, i gjorde dagen uforglemmelig. Det var utroligt hyggeligt, men selvfølgelig også trist, da folk tog hjem og der skulle siges farvel. Jeg kommer til at savne jer alle så meget, men man skal ikke tage sorgerne på forskud, selvom det er svært.

Dagen i dag blev brugt udelukkende på at pakke tingene på mit værelse ned, pakke kuffert og håndbagage, samt få orden i alle mine rejsepapirer. Cecilie, min uovertrufne dejlige veninde, kom forbi om eftermiddagen for at sige farvel en ekstra gang, hvilket jeg sætter stor pris på.
Aftenens menu stod på lækre, hjemmelavede fiskefrikadeller med rugbrød og pasta salat - dansk mad når det er bedst. Kommer til at savne vores lækre (og sunde, i forhold til amerikansk) mad.
Jeg har netop vundet en to timers lang kamp med min kuffert, som viste sig at veje 8 kg for meget (det skal så lige siges, at 6,5 af de kg var selve kufferten) - den maksimale vægt i de danske lufthavne er 23 kg, og 22,5 kg i inderigs i USA. Efter at have taget en drastisk mængde tøj og skønhedsprodukter op, samt flyttet gaverne til værtsfamilien over i håndtasken, kom jeg endelig ned på en acceptabel vægt - men krydser fingrene for en sikkerheds skyld.
Jeg kan ikke takke min mor og Grethe nok for deres tålmodighed, optimisme og hjælpsomhed i kampen mod min kuffert, i har virkelig reddet min garderobe!

Jeg føler mig på ingen måde klar til at sige farvel i lufthavnen i morgen og undvære min familie og mine venner i 10 lange måneder, men jeg ville under ingen omstændigheder vente en dag længere
Jeg håber i alle får et fantastisk år herhjemme i Danmark - håber i ikke glemmer mig helt ;)

2 kommentarer:

Camilla Holm 13. august 2010 kl. 06.31  

Du er ikke den eneste der havde lidt kamp med kufferten!
Men god tur! - Hvis du ikke er her allerede. Haaber du noed flyveturen, for det er noget af det bedste. At sidde i spaending med 50 andre udvekslingsstudenter. Eller det synes jeg i hvert fald.

Naeste indlaeg: Sophie i LAS VEGAS! :P
Ha' et godt aar soede<3

Send en kommentar