Mit skoleskema

>> fredag den 20. august 2010

I dag mødte jeg op på Las Vegas High School sammen med Heidi ved ottetiden med alle mine udfylde og underskrevne papirer, bare for at finde ud af, at Clark County distriktet manglede at faxe nogle papirer til hovedkontoret. Så mens vi ventede på at de fik tilsendt papirerne, fik jeg en guidet tour af skolen af to piger fra Student Counsil (en af dem var præsident og også leder af cheerleader holdet). Det hjalp en smule, selvom de kun pegede de mest generelle ting ud for mig - vi kunne ikke gå ind i selve gangene til klasselokalerne, for dørene var låst.
Jeg ville have taget billeder, men ville have følt mig dum hvis jeg havde vandret rundt med mit kæmpe kamera og opført mig som en turist.
Det passede lige præcis sådan, at da min tur af skolen var færdig, havde hovedkontoret modtaget papirerne fra distriktet, så vi kunne begynde min registartion. Det viste sig så, at Heidi havde taget to bilnøgler med, så jeg færdiggjorde registreringen alene, mens hun kørte hjem og afleverede det andet sæt nøgler. Efter registreringen blev fuldført, fik jeg tildelt en skolevejleder, som så hjalp mig med at lave et skema, som kom til at se sådan her ud:

1) American Literature H
2) French I
3) Guidance
4) Zoology H
5) Theater I
6) U.S. History H
7) Trigonometry H

H står for 'honers' og er en højere-level udgave af faget. Fordi de fleste europæiske skoler er længere fremme en amerikanske high schools, tager stort set alle udvekslingsstudenter fra Europa honors klasser. Guidance er lidt ligesom homeroom, hvor du laver dine lektier osv. Trigonomentry vil blive udskiftet med Precalculus H i mit andet semester. Sådan ser mit skema så ud hver evig eneste ugedag, bortset fra om fredagen hvor vi ikke har guidance. Måske lidt kedeligt i længden, men jeg glæder mig - fagene her virker mere spændende.
Da det var gjort var vi på atletik-kontoret for at aflevere min 'athletic package'. Ms. Hortons, damen på kontoret sagde, at hun mente ikke der ville blive nogle problemer selvom jeg havde zone variance - men man ved jo aldrig. Hun forklarede mig hvordan skolen var delt op i lige og ulige numre osv.
Alle her på skolen har bare været virkelig venlige og hjælpsomme indtil videre. Ms. Brockett (rektoren), Ms. New (dame fra hovedkontoret, som hoster Patrick fra Tyskland) og Ms. Hortons (damenn fra atletik-kontoret) har alle sagt, at hvis der er noget som helst, så skal jeg bare komme til dem. Virkelig søde mennesker :)


Min værtsfamilies amerikanske eskimo-hund kaldet Wishbone. Den er meget gammel og lettere forvirret - nogle gange knurrer den ad mig, andre gange kommer den ivrigt hen og vil kæles med.

Da vi endelig var færdige, var vi en tur forbi Las Vegas Academy, fordi Heidi skulle melde Layne ud - hun skal tage et specielt online program i år. Det viste sig så, at det skulle gå gennem rektoren, som sad i et møde, så vi tog videre til Costco. Hvad du har brug for at vide er, at Costco er et kæmpe varehus, hvor du kun kan komme ind hvis du er medlem (hvilket næsten alle amerikanere er). De havde så mange smagsprøver, at jeg nærmest fik en hel frokost derinde! Vi spiste frokost på den tilhørende cafe, hvor jeg fik et pizza-slice på størrelse med en halv pizza (!) og en virkelig sød smoothie, som føltes mere som en milkshake. Det var nok det første klamme måltid jeg har fået herovre. På caféen rendte vi ind i Cammie, en ven af Heidi (hun kender stort set alle). Hun var virkelig humoristisk og energisk, og havde gået på Rancho High School her i LV, en skole som er kendt for sin population af sorte.
Efter at have tilbragt utrolig meget tid i Costco, fordi Heidi mødte en masse kendte ansigter, tog vi lige et hurtigt smut hjem for at tømme bilen og slappe lidt af, før vi kørte hen til hendes datter Melissa, som bor i den nordvestlige del af Las Vegas ca. 30 minutter herfra. Vi spiste grillede burgere (med sunde burger-boller), hvorefter vi tog til Ernie's basketball kamp (hendes søn). De tabte, men det var hyggeligt og utrolig sødt at se på. Da vi kom hjem spiste vi Boston Creme Cake, men den var så sød, at ingen af os brød os om den. Så nu har jeg mødt fire ud af seks af Heidi og Mike's døtre: Layne, Claire, Micah og Melissa.
Da vi skulle hjem måtte vi køre i flere hold, for vi havde fem bileder med derover. Da vi kom hjem var Heidi og mig ude at gå en tur med Wishbone, hvilket var varmt, selv klokken 10 om aftenen.

På vejen til Melissa's havde jeg ringet til cross country træneren, for at få info om træningen, men hun tog den ikke, så jeg efterlod bare en besked. Hun ringede dog igen lidt senere, hvor jeg fik at vide at træningen begyndte kl. 8 om moregnen (indtil skolestart) ved skolens fodboldbane, og at jeg skulle prøve at undgå sort og blåt tøj, samt medbringe en vandflaske. Glæder mig!
Indtil videre har jeg dog kun tilladelse til at træne, og ikke til at deltlage i meets - det kan vidst tage nogle uger at få det afklaret med Clark County distriktet, men håber at det bliver inden sæsonen går rigtig  i gang.

4 kommentarer:

Camilla Holm 21. august 2010 kl. 05.31  

Jep, jeg har vaeret til traening og det hele. Det var haardt den foerste traening, men jeg moedte nogle soede mennesker som jeg loeb med.

Min starter paa mandag, saa igaar var jeg oppe paa skolen for at saette nogle boeger ind og det der lockersaet.
I torsdags var jeg til et lille infomoede hvor vi blev vist rundt. Saa jeg har hilst paa mine laerere og jeg ved nu hvor mine klasser er og mit homeroom.
Jep, jeg har mit skema. Jeg har 7 klasser, men kun seks om dagen. Saa det roterer, hvilket er fedt. :P

Mor,  22. august 2010 kl. 11.01  

Dejligt at du nu har fået dit skoleskema - der er jo efterhånden kun en uge til skolestart -det bliver spændende og noget anderledes end din skoletid i Ølsted.

En af de ting jeg lægger rigtig meget mærke til, er den store hjælpsomhed du møder overalt - og det passer meget godt sammen med det, vi sammen oplevede i 2008 da vi var i USA - det er utrolig dejligt og livsbekræftenden.

Anonym,  14. marts 2013 kl. 15.49  

I constantly spent my half an hour to read this web site's articles daily along with a mug of coffee.

Visit my webpage free online pokies

Anonym,  18. marts 2013 kl. 19.06  

What's up, its fastidious post concerning media print, we all be familiar with media is a impressive source of facts.

Review my blog - hair follicle

Send en kommentar