Meet the Coaches Night

>> onsdag den 25. august 2010

Dagen startede tidligt med en times yoga klokken 6 om morgenen, hvorefter jeg røg direkte hjem på hovedet i seng igen. Stod op igen omkring kl. 10, hvor jeg spiste noget morgenmad. Det var på det tidspunkt, at der kom en masse piger fra kirken forbi, som skulle udøve 'service' ved at hjælpe Heidi med at lave flashcards til Opportunity Village. Så det brugte jeg de næste 4 timer på at hjælpe med. Pigerne var smadder søde, og selvom størstedelen af dem gik i middle school, så var de smadder hyggelige og havde en masse sjove spørgsmål om Danmark. Der var pizza til sidst, men gemte noget i køleskabet, fordi man risikerer at kaste op ved at spiste før en løbetur i varmen.
Klokken to om eftermidagen, da det var 43.5 grader celsius varmt, mødtes cross country. Vi løb to opvarmningsrunder rundt om sportsarealerne, hvorefter vi lavede styrketræning, for til sidst at tage ud på vores daglige løbetur - som sagt, i den højeste temperatur hidtil. Vi løb kun til Charleston Avenue, hvilket er en rimlig kort tur efter holdets standard, men det føltes lige så hårdt som de forrige dages lange ture. Jeg havde det som om jeg var ved at smelte, dehydrere og mine fødder føltes som om der var ild i dem. Utroligt nok blev jeg den første pige til at færdiggøre dagens løbetur, fordi alle løb langsommere end normalt til sidst. Fik snakket en del med en anden junior kaldet Katie - hun spurgte flere gange om jeg havde brug for et lift hjem, men havde allerede en aftale med Heidi. Vi bestilte en brugt telefon til mig i dag, så glæder mig til at kunne komme i kontakt med folk, så jeg kan lave nogle aftaler selv.

Efter træning hentede Heidi mig, hvorefer vi tog ud at handle. Vi kom hjem kun en time før vi skulle videre til Meet the Coaches Night på skolen, så jeg skyndte mig at hoppe i bad og spiste min tilsidesatte pizza. Alle atleterne og deres forældre samledes i gymnastiksalen, som er præcis som de ser ud på film. Vi fik en masse info om college-sport osv, hvilket var ubrugeligt for mig. Bagefter mødtes vi med vores egne trænere, som gav os nogle papirer der skulle udfyldes, plus en oversigt over dage for meets (cross country løb). Jeg kan deværre ikke deltage i det første løb, som er den 1. september, fordi man skal have været til træning 10 gange, og jeg har kun været 7 til den dag.
Coach Darcy fortalte dog Heidi, at jeg gav konkurrence til Shelbi (senior), som var holdets løber nr. 1 af pigerne, så det er jeg super glad for at høre :D
Det tog kun ca. 45 minutter, så da vi kom hjem gik jeg hen til kirken, hvor der var et arrangement for 'young women', som Layne havde været med til at arrangere. Det var en slags jeopardy, med spørgsmål ud fra artikler fra et mormonsk magazin. Mit hold vandt! Fik smagt Root Beer med vanille-is (nej, det er ikke øl), hvilket var... underligt, og ikke lige mig. Da vi kom hjem hjalp jeg Heidi med at lave cookies, og senere kom Melissa forbi og afleverede Ernie, som skal være her i et par dage. Layne tog med Melissa hjem, så hun skal blive der til fredag.


Pigerne som hjalp med at lave flashcards til Opportunity Village.

1 kommentarer:

Mor,  26. august 2010 kl. 11.01  

Godt gået med cross country - du har en viljestyrke, som jeg beundrer rigtig meget. Men husk nu at drikke meget vand - ja ja en lille løftet pegefinger kan du nok klare :-)

Jeg synes det er fantastisk, hvor meget du når på en dag - og det er mange forskellige ting - jeg tror du nyder det, suger til dig og fremfor alt engagerer du dig - you're incredible

Send en kommentar