Gåtur på Brooklyn Bridge

>> søndag den 15. august 2010



Så er sidste dag på soft-landing camp her i New York forbi. Det er lidt trist at skulle sige farvel til folk, når man lige er begyndt at få det rigtig sjovt sammen, og har vænnet sig til at være her. De få dage vi har haft i New York har været fantastiske, og alle har været super søde at snakke med. Håber at kunne holde kontakten til folk gennem året :)
Ligesom i går lagde vi ud med nogle timers guided sightseeing i bus. Vi startede med at tage en færge til Staten Island og tilbage til Manhattan igen, for at få en sejltur forbi Frihedsgudinden. Bagefter tog vi en tur inden om det finansielle distrikt i New York, som også er den ældste bydel og det oprindelige New Amsterdam.




Sidste punkt på programmet var en gåtur på Brooklyn Bridge og rundt i området, hvorefter vi blev sat af bussen i området omkring Soho og Broadway. Jeg gik igen sammen med Kira, Ida og Kalle, men denne gang fik vi også selvskab af Carl-Emil (endnu en dansker). Vi brugte tiden på at gå ind og ud af diverse butikker langs Broadway og Soho mainstreet - og selvfølgelig shopping!



Vi tog afsked med New York og kørte tilbage til hotellet allerede kvart i seks i dag, og kl. 19 mødtes vi alle sammen og blev briefet om vores flyruter i morgen. Min gruppe er den sidste til at forlade hotellet kl. 9:20, hvilket jeg er taknemmelig for, da den tidligste gruppe er halv tre om natten! Er i gruppe sammen med Carl-Emil og Melissa, så det skal nok blive hyggeligt :)
Fandt forresten også ud af, at en af de norske piger her på campen også skal til Las Vegas, så måske skal vi mødes i løbet af året.

Tanken om at jeg skal møde min værtsfamilie i morgen giver sommerfugle i maven. Håber ikke det bliver alt for akavet i starten. Glæder mig til at møde dem!

3 kommentarer:

Nora i USA 16. august 2010 kl. 06.18  

New York virker helt fantastiskt! Lykke til med reisen til Las Vegas og møte med vertsfamilien! Gleder meg til å følge deg videre, det er utrolig gøy å lese om de som allerede har drat :)

Emilie 17. august 2010 kl. 01.48  

Å, som jeg gleder meg til NY! Masse lykke til med å reise til familien din:-)

Mor,  17. august 2010 kl. 02.50  

Måske vi skulle besøge New York sammen engang :-)

Send en kommentar