For to uger siden...

>> fredag den 27. august 2010

... drog jeg over Atlanterhavet mod New York med sommerfugle i maven og en tætpakket kuffert. Og nu sidder jeg her, to uger senere, i fuld gang med mit udvekslingsår. Det føles som om jeg har været her i evigheder, og Danmark virker så fjernt og langt væk. Men på samme tid føles det som om de sidste to uger bare er fløjet forbi mig i al hast. Det er en underlig følelse!

I dag babysittede jeg little Ernie og Caleb hjemme hos Melissa, mens Layne og Heidi var ude at spise frokost med nogle fra Layne's nye skoleprogram, og Melissa og Ernie var på arbejde. Det ene øjeblik skreg og råbte de ad hinanden, og det næste øjeblik var de bedste venner - meget underligt! Efter frokosten brugte vi resten af tiden på at lege Harry Potter, en serie som de begge to er helt fortabt i. Derefter tog jeg direkte til cross country træning. Denne gang var der ingen skyer på himlen til at dække for solen, og turen var længere end de to sidste eftermiddage. Jeg blev nødt til at gå et par gange, og min mund føltes som sandpapir hele turen - men jeg overlevede!
Resten af dagen brugte jeg på at slappe af herhjemme. Fik læst lidt i Goose Girl, en bog som Heidi har lånt mig, samt sat en sort/brun/blå tøjvask over. Efter en lille aftensmad med Heidi, Micah og Claire, kiggede Heidi og mig på et kort over USA. Heidi vil gerne tage mig med til Boston i foråret når jeg har spring break, men hun vil også gerne tage mig hen et andet sted i landet i slutningen af september. Vi snakkede om den nordlige del af Colorado, California's kystlinje, det nordlige Nevada eller det sydlige Idaho. Indtil videre går jeg mest ind for Colorado, men nu får vi se.
Micah og Claire tog ud at shoppe efter aftensmaden, så jeg blev hjemme med Heidi og så Enchanted, den mest husmorøse film jeg længe har set!

Lidt sørgeligt at der stort set er ingen der læser det her, men tror det er godt for mig at få skrevet mine oplevelser ned, så jeg kan huske tingene i den rigtige rækkefølge senere hen.
Hvis der rent faktisk er nogen som læser det her, så vær sød at lægge en lille kommentar, det er så skønt at høre fra jer hjemme i Danmark :)

9 kommentarer:

Laura,  27. august 2010 kl. 23.46  

Jeg tjekker din blog hver dag, synes det er spændende, det du skriver! Det er bare ikke altid, jeg får kommenteret :)

Hilsen Laura!

Anonym,  28. august 2010 kl. 01.37  

Din eneste ene Kleo fortæller dig:
Ahh Sophie.. Nu må du tage dig lidt sammen. Du ved alle os herhjemme fra (specielt firkløveren) følger med i dine opdateringer! Bare fordi vi ikke kommenterer betyder det ikke, at vi ikke læser dem. Er helt misundelig over alt det du oplever! Ö

Emilie,  28. august 2010 kl. 03.45  

jeg følger med i din blog, faldt lige over den den anden dag.. jeg drømmer selv om at blive udvekslingsstudent til næste sommer!! :D så jeg synes det er utroligt spændende at følge med i hvad andre oplever, og man får bare endnu mere lyst til at tage afsted!

Mor,  28. august 2010 kl. 04.46  

Jeg har også tænkt tanken at det nu er 14 dage siden at du tog afsted. Det føles som uendelig lang tid siden - ja nogen gange føler jeg at tiden nærmest står stille - og for dig er de 14 dage fløjet afsted.

Nu komemr hverdagen snart med skole, lektier og sport - spændende og udfordrende.

Det har det også været at babysitte Ernie og Caleb kan jeg forstå :-) men hodt at du kender til Harry Potter verdenen :-)

Jeg synes Colorado lyder som en god ide - der kan I sagtens få en weekend til at gå.

Der er rigtig mange der læser din blog - blive endelig ved med at skrive - det er så dejligt at kunne følge med i dine oplevelser og kunne sætte ansigt og sted på det du fortæller om.

Camilla Holm 28. august 2010 kl. 05.19  

Sophie, du har jo for fanden 35 laesere. Jeg laeser ogsaa din blog. Det er ikke saa tit at folk kommentere min, men jeg ved folk laeser den. Jeg ved min mor, far, moster, venner og andre yfu'er og exchangestudents laeser den. Det er bare ikke altid at man kommentere. Saadan noget skal du slet ikke bekymre dig om.
Men Colorado lyder mega fedt. Min vaertsfamilie tager mig ogsaa til New York City, maaske endda her i efteraaret!

Helene 28. august 2010 kl. 12.36  

Selvfølgelig læser jeg din geniale blog, sweetie - og jeg er, stadig, HELT VILDT STOLT AF DIG <3 Det er så fedt, at du har det dejligt. Du fortjener det virkelig..

Lillesøster,  28. august 2010 kl. 15.55  

Jeg læser det hele!!!;D Savner dig uendeligt meget allerede!!!;')

Tina Ægidius,  28. august 2010 kl. 23.25  

Hej Sophie,
Vi læser det også herhjemme. Det er skønt at læse hvad du oplever - og få en fornemmelse af at du har det godt :)
Du er så god til at skrive.
Pas godt på dig selv og held og lykke fortsat med dit eventyr. KNUS herfra

Anonym,  31. august 2010 kl. 00.10  

Hej søde skatte fie..
Åhh..jeg læser din blog hver dag, men jeg er jo ikke lige så god til at skrive som dig, så jeg får ikke lige altid skrevet en kommetar. Tiden går hurtigt, 14 dage. Jeg savner dig helt vildt. Men når jeg kan læse at du har det godt, får jeg det lidt bedre.
Knus din Cille

Send en kommentar