Sidste skoledag

Så oprandt dagen langt om længe. I går var min sidste skoledag, hvilket betyder at jeg nu officielt er gået ud af folkeskolen. Jeg mangler stadig fire mundtlige eksamer og translokationen, men efter det kommer jeg sandsynligvis aldrig tilbage. Det er en underlig tanke, den gør mig trist, men på samme tid giver den mig sommerfugle i maven, for det betyder at min udveksling nærmer sig!

Vi mødtes og spiste morgenmad sammen om morgenen (min klasse, parallelklassen og vores lærere), hvilket var hyggeligt. Bagefter kastede vi med karameller - for at være helt ærlig, så var lige netop dét punkt på dagsordenen ret kedeligt. Men det var utrolig sjovt at lave show for skolen og vores forældre, især da jeg var oppe og danse sammen med nogle andre piger fra klassen. Der var lidt kaotisk til slut, men ellers gik alt som planlagt. Efter det var overstået, ryddede vi op, og derefter drog vi ud på vores gåtur rundt til forældrene, hvor vi fik god mad og drikkelse. Fordi en af pigerne havde skadet benet, havde vi fået lavet en trækvogn med sæde, køleboks og ølkasse bagpå, samt en ghettoblaster foran. Det var utrolig hyggeligt at gå rundt i byens gader og fra hus til hus, og vi blev først færdige en halvanden time senere end planlagt - så folk nåede ikke hjem og sove, som de ellers havde tænkt sig :P Om aftenen mødtes vi hjemme hos en pige fra klassen, hvor vi alle spiste aftensmad sammen med vores klasselærer og nogle forældre. Efter noget tid gik vi hen til festen, hvor vores parallelklasse allerede var.

Dagen var utrolig sjov og hyggelig, og jeg ville ønske, at vi havde nogle flere af slagsen! Jeg er rigtig glad for, at jeg har tilbragt de sidste ti år af mit liv med mine (forhenværende) klassekammerater, og jeg vil altid tænke tilbage på min tid i folkeskolen med et smil på læben. Jeg kommer til at savne at tilbringe mine hverdage sammen med dem, og ikke længere skulle sige godmorgen til de samme mennesker. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre klasse

For også at få noget udvekslings-relateret ind i dette indlæg, så må jeg hellere tilføje, at det nu er 110 dage siden SMG og ISE begyndte at lede efter en værtsfamilie til mig. Spændingen stiger!