Starten på et nyt semester

>> mandag den 24. januar 2011

Den første dag af 2. semester begyndte med guidance, da nogle elever har fået rykket rundt på deres skemaer, for at "gavne resten af skolen". Jeg var dog heldigvis ikke blevet rykket rundt, men jeg fik skiftet student council ud med Commercial Design I.
Jeg glemte min franskbog i dag, og eftersom vores lærer giver eftersidning for ikke at medbringe den hver dag, fik jeg lov af Shelby at låne hendes. Hun har fransk lige før mig, så det var meningen at vi skulle mødes, så jeg kunne få den, men vi fandt åbenbart aldrig hinanden? Heldigvis slap jeg på en eller anden måde for at blive opdaget - jeg sad bare og lod som om jeg havde travlt med at skrive hele timen!
Min veninde Kady plejede at have zoology i 1. time, men hun blev rykket over i 4. time i dette semester, så nu har vi hele tre timer sammen; Zoology H, Commercial Design I og U.S. History H! Sørgede selvfølgelig for, at hun fik en sideplads ved siden af mig :)
Din 5. time bestemmer, om du har 1st eller 2nd lunch, og siden jeg blev flyttet over i commercial design, har jeg nu 1st lunch i stedet for 2nd. Kady og jeg satte os ved Dena og hendes venners bor, hvilket var hyggeligt. Er lidt glad for at jeg skiftede spisefrikvarter, for der er flere jeg snakker med i 1st lunch. En dejlig bonus ved at skifte klasse!
Commercial design er en lille klasse, og den var generelt meget afslappet. Vi blev introduceret til kunsten "quilling", og kunsteren Yulia Brodskaya. Du kan prøve at slå det op på Google, det er faktisk rigtig flot! Vi skal selv prøve at lave det med et slogan, som vi selv finder på. Mit slogan er "travel the world" :)

Fodboldtræning efter skole var... jeg ville sige forfærdelig, men det er måske at overdrive det lidt. Det fik virkelig mit humør ned! Jeg fik et lift hjem af Hannah, hvorefter jeg skyndte mig at skifte, og lidt efter kom Kady og hentede mig. Sammen med hendes lillesøster kørte vi hen til Nellis Air Force Base, en luftmilitærbase her i Las Vegas. Kady's far har været i militæret, så hun skal bare vise sit ID og så får hun adgang!
Det er en hel lille by for sig selv, med pool, biograf, golfbaner, fast food restauranter, sportsarealer osv. Vi fik tiden til at gå med at kigge i butikkerne, hvor jeg fik købt mig et par hvide lærredssko og en hårfarve - jeg prøver stadig at komme af med resterne af sort i mit lyse hår!
Da butikkerne begyndte at lukke efter klokken 6 (de lukker tidligt på basen), kørte vi hjem til hende, hvor vi spiste aftensmad - en blanding af mexicansk suppe og pizza. Bagefter spillede vi Wii bowling med hendes bror og deres lejer, indtil hun kørte mig hjem lidt før klokken halv 10.
Det var en super hyggelig aften, og jeg er virkelig glad for at vi endelig fik hængt ud! Hun flyttede hertil fra Texas lidt før skolen startede, og hendes mor overvejer at flytte tilbage dertil igen, men jeg håber og krydser fingre for, at de bliver boende her i Las Vegas. Vi havde det super sjovt, og har allerede planer om at hænge ud igen snart!

3 kommentarer:

Mor,  25. januar 2011 kl. 08.02  

Hej skat

Er spændt på, hvordan Commercial design forløber - dejligt at du har muligheden for at prøve noget nyt.

Jeg har googlet Yulia Brodskaya og jeg må sige, at der er mange flotte ting. Inspiration måske ?

Glæder mig på dine vegne over at du endelig fik mulighed for at hænge ud med Kady - og det lyder til at I har hygget jer rigtig godt :-)

Elsker og savner dig

Grethe,  25. januar 2011 kl. 13.25  

Spændende med et basebesøg. Dejligt du bliver inviteret med, så du får mange gode oplevelser

charlotte,  26. januar 2011 kl. 00.40  

Hej S,

Ja - som jeg sagde i søndags...så er jeg på igen :-)

Lyder spændende med basebesøg & fedt med én at hænge ud med!

Knus
Charlotte

Send en kommentar