Min første baseball kamp

>> lørdag den 14. maj 2011

Om morgenen tog jeg til volleyball træning i et nærliggende motionscenter (var medlem der tilbage i september måned). Francine, en af pigerne fra track, inviterede mig med, da hun vil begynde at træne for efterårets volleyball-sæson. Men da jeg så kom derhen, viste det sig, at hun ikke kunne komme alligevel, fordi hun skulle babysitte. Der var dog heldigvis to andre piger jeg kendte.
Jeg har prøvet volleyball i vores idrætstimer i folkeskolen før, men det er intet sammenlignet med rigtig volleyball. Det var 2 timers god, planlagt træning, og jeg følte at jeg gjorde store fremskridt, i betragtning af at det var min første træning. Det er et blandet hold med både piger og drenge, og de træner hver lørdag. Det koster kun $2 per gang, så skal helt klart træne med dem de sidste 4 lørdage jeg har tilbage her i Vegas!

Om aftenen tog Micah, Ernie, Caleb og jeg til en baseball kamp, hvilket var min første her i USA. Det var en minor league kamp, altså begge hold var fra 2. division. Jeg tror faktisk ikke engang, at der er nogle hold i Las Vegas, som er med i major league, haha!
Det var Las Vegas 51s på hjemmebane, som spillede mo Red Rock Express. Noget af et ordspil med navnet "51s" - i har vidst alle hørt om Nevadas kendte "Area 51" ikke sandt? Gæt hvad deres maskot var? EN ALIEN!
Vi fik gratis billetter af Micah's arbejde, så vi havde fået en god plads ude i hjørnet af stadium, hvor der er græs at sidde/ligge på. Vi smed nogle tæpper på jorden, og så var det ellers som en hel picnic. Vi købte mad på stadium, men det var ikke ligefrem den bedste kvalitet, tværtimod!
Efter at have været der i to timer, kan jeg dog indrømme at jeg ingen anelse havde om hvem der førte osv. Micah forklarede mig reglerne, hvilke minder ret meget om rundboldt, men spillet går så udmådeligt langsomt, så jeg fulgte ikke ligefrem med. Jeg ønskede endda at jeg havde haft en bog med at læse i!
Det var dog en must-have amerikansk oplevelse, så det var godt at opleve det!



1 kommentarer:

Mor,  15. maj 2011 kl. 09.52  

Hej skat

Dejligt at du får prøvet lidt volleyball her den sidste måneds tid.

At opleve en baseball kamp i USA er nok noget nær et "must" - så selv om du måske ikke fik så meget ud af det, kan du nu i hvert fald sige, at du har været der (:

Love you sweetie ♥

Send en kommentar