Endnu en forlænget weekend

>> tirsdag den 1. marts 2011

Ja, jeg undskylder min dovenskab, men jeg tror desværre ikke, at det vil blive bedre. Det er trods alt også meget nemmere at opsummere flere dage af gangen, og så spare jer for alle de kedelige detaljer!
Fredag var det ret blæsende, så vi trænede track inde i skolens gange. Vi løb for det meste bare og styrketetrænede. Dette resulterede i, at jeg ikke kunne gå ordentligt resten af weekenden, fordi jeg var så øm i mine ben. Jeg kunne knap nok gå op ad trappen derhjemme! Om aftenen tog jeg hen til Kayla, hvor vi spillede lidt Rock Band. Senere tog vi i biografen med to af hendes søskende og nogle af hendes venner. Vi så I Am Number Four, en god film med super effekter, på trods af at historien er en smule underlig.
Lørdag var jeg til en kort track træning kl. 7 om morgenen, men ellers lavede jeg absolut intet resten af dagen. Smadder kedelig dag, som jeg tilbragte med at proppe mig med mad, og se film og episoder af Desperate Housewives.

Søndag tog vi en time tidligere i kirke, fordi der var 'stake conference'. Alle kirkerne i området samledes derfor ét sted, hvor vi så en live udsendelse fra den mormonske kirkes hovedkontor i Salt Lake City. Det varede i omkring 2 timer, så det var kortere end normalt, og jeg havde derfor ekstra tid til at skype med min mor. Om aftenen tog jeg med Selina, hendes værtsmor og hendes ven Eric med hen for at se et show på Hilton hotellet her i byen. Showet hed Greg London, og blev fremført at selv samme mand, som - ironisk nok - er fra England, og som imiterer kendte sangere fra det forrige århundrede, såsom Elvis Presley, Neil Young osv. Det var rigtig hyggeligt, og et super show, som klart kan anbefales at se, hvis du nogensinde slår vejen forbi Las Vegas!
Mandag var en 'staff development day', hvilket betyder at alle skolens lærere sætter sig og snakker om... et eller andet. Når, men det betyder i alt fald en fridag for alle os elever! Så jeg sov til omkring middagstid (det må være første gang for mig herovre), og om eftermiddagen havde vi track træning. Det var rigtig hårdt, fordi alle os langdistance løbere skulle løbe på tid. Vi blev derfor sat til at løbe 600m så hurtig vi kunne, hvilket er smadder hårdt!
Vi blev alle helt vildt dårlige og fik brækfornemmelser, og der var nogle stykker, som endda kastede op. Det lyder måske voldsomt, men sådan er træningsniveauet her. Hvis du ikke har det på den måde, så er det simpelthen fordi du ikke træner hårdt nok. Vi løb 600m tre gange i alt; min første tid var 2:15 min., min anden tid var 2:25 min., og min tredje tid var 2:27 min. Vores træner ville have os til at have omkring den samme tid for hver gang, hvilket til dels lykkedes.

2 kommentarer:

Mor,  2. marts 2011 kl. 12.59  

Hej skat

Du skal ikke undskylde noget som helst - du har forvænt os i meget, meget lang tid med opdateringer hver dag. Og du har jo også en hverdag - det er begrænset, hvor meget der er at fortælle om hver dag.

Jeg nød vores ekstra skype-tid rigtig meget - flere af dem (:

Skønt at du endelig fik en rigtig sove-længe dag - den har du ventet længe på.

Elsker og savner dig ♥

Grethe,  2. marts 2011 kl. 13.13  

Jeg synes nu ikke du er doven, det er helt fint, du samler lidt sammen. Jeres træning lyder hård, så det er godt for dig, at du er i så fin form

Send en kommentar