Las Vegas Track Classics

>> søndag den 27. marts 2011

Fredag var jeg i biografen med Selina for at se Limitless, som var en god film, på trods af det lidt manglende indhold. Før vores biograftur havde vi været i Walgreen's (supermarked) for at købe masser af amerikansk slik; Reese's, Cheetos, Oreos, peanut butter M&Ms osv.
Lørdag mødte jeg op på skolen kl. 7:30 om morgenen, da vi havde et invitational track stævne, 'Las Vegas track Classics'. Kun et par stykker af os havde kvalificeret os til at deltage, så Coach Vet kørte os derhen.
Jeg sad bare og snakkede med de andre og så på de andre discipliner det meste af dagen, for jeg skulle først løbe kl. 12:25. Jeg løb 1500m (hvorfor de ændrede det fra de normale 1600m aner jeg ikke), og jeg blev nr. 17 ud af 22, med en tid på 5:36 min. Det er okay, i betragtning af at det var koldt, og der var en masse sygt hurtige piger fra stater såsom New York, Californien, Arizona, Colorado osv. Alt i alt et hyggeligt stævne.


Vores skoles plads på tilskuerbænkene. Det var koldt om morgenen, men efter solen kom frem blev det bedre.


Omkring halvvejs i 1500m løbet, da jeg stadig var foran de fleste af de andre piger.


Min sprint for målstregen i mit 1500m løb, hvor jeg overhalede et par af de langsommere piger.

Jeg kom først hjem omkring kl. 17 om aftenen, og da måtte jeg direkte i bad og derefter rydde op på værelset. Ikke lang tid efter kom der gæster, da min værtsfamilie havde planlagt en filmaften med mad og film på lærred udenfor i haven.
Kira og Selina kom over, og efter aftensmaden endte vi op på mit værelse, hvor vi sad og snakkede i et par timer. Meget hyggeligt, og vi fik planlagt nogle forskellige ting, som jeg vil glæde mig til.
Søndag sov jeg længe, skypede med min mor, lå ude i haven og læste i solen, og løb to ture. Alt i alt var det en dejlig weekend, og jeg glæder mig til den næste, hvor vi skal til Californien for at deltage i endnu et invitational track stævne!!!

4 kommentarer:

Mor,  29. marts 2011 kl. 06.46  

Hej skat

Synes det er dejligt for dig med de stævner du deltager i - du bliver jo bare i bedre og bedre form (:

Og dejligt med besøg af gode veninder og noget godt at se frem til.

Bare det var mig, der skulle til Californien ..

Elsker og savner dig ♥

Grethe,  2. april 2011 kl. 01.11  

Fantastisk som du rykker. Godt det blev en god weekend med dejlige veninder. Jeg ser også frem til at kunne solbade:)

Anonym,  13. marts 2013 kl. 06.16  

Wonderful blog you have here but I was wondering if you knew of any user discussion forums that cover the
same topics discussed here? I'd really like to be a part of community where I can get responses from other experienced people that share the same interest. If you have any recommendations, please let me know. Appreciate it!
hardwood floors installation

my page - cleaning hardwood floors

Anonym,  19. marts 2013 kl. 02.31  

Hello there! This blog post couldn't be written much better! Looking through this post reminds me of my previous roommate! He continually kept preaching about this. I most certainly will forward this information to him. Pretty sure he'll
have a good read. Thank you for sharing!

My web page hair follicles

Send en kommentar