Museum of Science

>> tirsdag den 19. april 2011

Hej til alle jer derude!

Vi - Heidi, lille Ernie og jeg - ankom til Boston for lidt over 24 timer siden. Vi måtte hjemmefra allerede kl. 6 mandag morgen, for at nå vores fly kl. 8:05. Efter vores mellemlanding i St. Louis, hvor vi indtog vores frokost, ankom vi til Boston sidst på eftermiddagen. Vi bor i denne uge hos min værtsfamilies datter Collette og hendes mand Justin. De bor i det sødeste lille nabolig i en lille forstad ved navn Watertown, og de er begge to elever og ansat på Harvard Universitet.
Collette havde lejet en bil, så hun kunne hente os i lufthavnen. Efter at have smidt vores ting af i deres lille lejlighed, lod vi Ernie være alene hjemme, mens vi tog til Harvard Square for at aflevere bilen, og købe en uges bus/tog pas til Heidi og jeg. Vi mødtes med Justin, og tog bussen tilbage. Vi spillede et spil, og spiste hjemmelavet asiatisk mad. Pga. jetlag (3 timers tidsforskel) kom jeg vidst lidt for sent i seng.
Justin havde forresten fået nogle Harvard-kopivarer, som var blevet konfiskeret i Europa. Vi fik derfor lov til at få noget af det, så det blev til et par blå sweatpants og en grå cardigan for mig. Skønt!

Her til morgen stod jeg tidligt op, for at tage ned og træne på track banen, som ligger for enden af vejen. Jeg har en aftale med min coach om at hun sender mig deres daglige track workout, så jeg kan holde mig i form. Det var en smule køligt, men da jeg først kom i gang fik jeg hurtigt smidt mine vanter og cardigan. Jeg løb 1600m, 2 x 800m og 2 x 400m. Jeg fik hovedpine halvvejs gennem 1600m, så mine tider var forfærdelige.
Om formiddagen tog vi ind og mødtes med Collette på Harvard Square, hvor hun brugte sit privilegie som studerende på Harvard til at skaffe os rabat på vores sightseeing billetter. Vi sparede over $100!
Vi skulle rigigt have startet vores besøg her i Boston ud med en gåtur langs det berømte Freedom Trail, men siden det var overskyet og regnvejr i dag, ændrede vi vores planer. Vi tog i stedet på Museum of Science, hvor vi tilbragte hele dagen.
Det er et stort museum med masser af interaktive forsøg, som du kan tage del i - både for store og for små. Vi så også en Omni film i planetariet kaldet Mysteries of the Great Lakes. Klart det mest interessante museum jeg har besøgt til dags dato, og bedre end den bedste matematik/fysik/kemi/biologi time jeg nogensinde har haft! Ikke fordi der er meget at konkurrere med, men alligevel.
Om aftenen mødtes vi med Collette og Justin på den lille fast food cafe "b-good" hvor vi spiste aftensmad. De havde de lækreste burgere! På vejen hjem var vi forbi Pinkberry for at få dessert, og da vi kom hjem hyggede vi os i sofaen og så Karate Kid.

Jeg har forresten glemt min converter, så jeg kan hverken lade min computer eller mit kamera op. Jeg kan derfor ikke uploade mine billeder, da jeg skal spare helt vildt på mit kameras batteri, men jeg lover at lave et indlæg med masser af billede når vi er tilbage i Las Vegas igen.

1 kommentarer:

Mor,  20. april 2011 kl. 13.26  

Hej min skat

Tak for et dejligt blogindlæg fra din første hele dag i Boston - glæder mig til at se dine billeder, når du igen er tilbage i LV.

Du er vel nok standhaftig med din træning - godt gået min skat.

Museum of Science - det lyder rigtig spændende og noget for såvel store som små (:

Håber også at de næste dage byder på gode oplevelser.

Love and miss you ♥

Send en kommentar