Senior Night (Girls Soccer)

>> onsdag den 9. februar 2011

Mandag og tirsdag var almindelige skoledage for mig. I går forlod jeg dog fodboldtræningen en halv time tidligere, for at tage til kiropraktoren. Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det her, men min nedre del af ryggen har gjort rigtig ondt i et par uger nu, så jeg besluttede mig langt om længe til at få kigget på den. Kiropraktoren "knækkede" den på plads, hvilket gerne skulle hjælpe, men indtil videre venter jeg og ser.
I dag spillede vi fodboldkamp mod Valley High School, hvilket var vores "senior night" - dagen hvor man hylder senioren, fordi det er deres sidste år på holdet. Normalt er det samme dag som den sidste hjemmekamp, men vores sidste kamp på hjemmebane er fredag, så jeg ved ikke helt, hvorfor vi havde senior night i dag. Jeg spillede i sidste halvdel af anden halvleg, og jeg var tæt på at score et gål - men før jeg kunne sparke til bolden, sparkede en af modstanderne mig direkte på knæskallen. Jeg måtte forlade banen, og hen på sidelinjen og få is på af skolelægen. 5 minutter efter endte kampen med en sejr til os på 2 - 0, og Heidi kørte mig hjem.
Da jeg kom hjem lå jeg bare på sofaen med is på knæet, mens jeg læste i en times tid eller to. Mit knæ gjorde rigtig ondt, så jeg kunne kun humpe rundt, men det hjalp heldigvis med noget is, så nu gør det ikke længere ondt. Det er dog stadig ømt, og det ser ud til, at jeg i morgen vil have et stort blåt mærke midt på knæet! Synes næsten jeg samler på sportsskader i øjebliket...

De ringede fra Sportsco i dag og sagde, at min letterman's jacket var klar til afhentning. Det overraskede mig meget, da de ellers kun får jakkerne leveret til butikken hver fredag, men jeg tror de gjorde en undtagelse med mig, fordi de stavede mit efternavn forkert. Heidi tager forbi og henter den i morgen - jeg kan slet ikke vente med at få fingrene i den!

3 kommentarer:

Mor,  10. februar 2011 kl. 13.45  

Hej min skat

Man kan vist roligt sige at du samler på sportsskader - og hvad tænker den modtsander dog på : at sparke dig i skudøjeblikket, så du mistede chancen for at fordoble din målscore :) det kunnde hun ikke være bekendt :)Håber dog at det er gået bedre med ryg og knæ efter en god nattesøvn.

Men det gode er jo, at du endelig langt om længe får din jakke - glæder mig helt vildt til at se dig med den på :)

Elsker og savner dig <3

charlotte,  11. februar 2011 kl. 05.22  

Hvordan går det med knæet? Ja, synd at du ikke fik fordoblet din målscoring men du kan vel nå det endnu. Er spændt på at høre om kiroprakter behandlingen hjælper - Gustav har prøvet det et par gange med god succes! Er det efterveer fra det trafikuheld du talte om?

Her er vi snottede og syge så det er lidt surt op til vinterferien...
Knus

Grethe,  12. februar 2011 kl. 14.42  

Ærgeligt du ikke får scoret, men endnu mere ærgeligt du får et spark på dit knæ, av av:( Håber det hjælper hos kiropraktoren

Send en kommentar