The Exchange Student Gang

>> mandag den 21. februar 2011

Fredag skulle jeg rigtig hænge ud med Selina og se skolens musical Anything Goes, men hun blev syg. I stedet endte jeg med at tage et hurtigt smut forbi Fashion Show Mall med Claire, hvor jeg nåede at få byttet en trøje samt købt to andre ting på bare 45 min. Bagefter kørte vi hen på Cafe Rio og hentede mad, hvorefter vi tog hjem til Melissa. Her spiste vi vores mexicanske mad, og bagefter satte vi os alle op i stuen og så Toy Story 3. En rigtig sød film, selvom jeg nu bedre kunne lide dens forgænger.
Lørdag blev mine planer endnu engang ændret. Vi skulle rigtigt have taget til Bryce Canyon for at stå på ski, men fordi lille Ernie blev syg, endte vi med at tage ud at bowle på Red Rock Casino i stedet. Jeg førte hele spillet igennem, men endte op på en 3. plads fordi mit sidste skud var dårligt. Senere tog jeg med Melissa, Micah og Heidi, som skulle shoppe efter nyt tøj til Heidi. Vi kom sent hjem om aftenen, hvor jeg fandt ud af, at jeg ikke havde fået sendt min gymnasieansøgning. Blev nødt til at punge ud med $30 for at få den sendt til Danmark inden den 1. marts, hvor min mor skal have den med til Silkeborg. Fucking spild af penge!
Søndag skypede jeg med famillien Ægidius, hvilket var smadder hyggeligt, efter vi ikke har skypet i hvad, 3 uger? Bagefter stod den på kirke, men jeg tog hjem en time før, fordi jeg havde ondt i hovedet. Jeg lagde mig i sengen med morgenmad og så den nye sæson af Desperate Housewives, skypede med min mor og tog mig en lur på to timer. Da jeg vågnede op var huset fyldt af mennesker, hvilket ikke var så god en kombination af mit asociale humør.

I dag sov jeg længe, og tog mig god tid til at gøre mig klar. Da klokken blev halv et, kørte Heidi og jeg forbi og hentede Noora, Kira og Selina, tre andre udvekslingsstudenter fra min skole. Vi blev sat af ved Fashion Show Mall på the Strip, hvor vi brugte de næste mange timer på at shoppe. Størstedelen af tiden blev brugt i Forever 21, som forresten er USA's største indtil videre! Bagefter sprøjtede vi os fuldkommen til i Bath & Body Works, så vi kunne lugtes på flere kilometers afstand. Vi var også et smut forbi Victoria's Secret, hvor jeg fik købt min nye yndlingsparfume.
Til sidst gik vi hele centeret igennem for at lede efter 'the food court', hvor alle madstederne var samlet. Efter at have gået forvirret rundt i et stykke tid spurgte vi endelig om vej, og det viste sig at vi var i den forkerte ende af cenret. Ups, haha! Bagefter brugte vi en god halv time på at tage billeder med selvudløser.
Fik jeg nævnt, at hver gang vi skulle tage rulletrapperne, tog vi med vilje den forkerte, så vi kunne 'få noget motion'. Først var det kun Kira, Selina og jeg, fordi Noora synes det var pinligt, men til sidst fik vi hende lokket med. Det endte så med, at jeg faldt da vi gjorde det på vej ud. Det var rigtig sjovt, for en mand i butikken ved siden af så det, og han fik det største grineflip! Det var en rigtig hyggelig afslutning på weekenden!
Hvis du undrer dig over titelen, så er det hvad vi udvekslingsstudenter fra LVHS kalder os selv ;)


3 kommentarer:

Anonym,  22. februar 2011 kl. 02.31  

Hej Sophie!

Det er utroligt, hvad du oplever "over there"!
En stor oplevelse, også for os andre, der får lov at følge med i dit liv og færden.

De bedste hilsner fra
Inge og Buster

Mor,  22. februar 2011 kl. 12.55  

Hej skat

Dejligt blogindlæg (:

Lyder som en dejlig forlænget weekend selv om nogle af planerne gik i vasken.

Og så er det skønt at høre, at du har fået kontakt til nogle af de andre udvekslings-
studenter på din skole - The Exchange Student Gang - fedt navn (:

Elsker dig ♥

Grethe,  2. marts 2011 kl. 12.56  

En god weekend, længe siden du har shoppet:)

Send en kommentar