Sadies (part 2)

>> lørdag den 5. februar 2011

Om morgenen stod jeg tidligt op, for at løbe med Paulo kl. 7. Vi mødtes på halvvejen, og jeg endte med at løbe lidt over 5 miles. Et par timer senere, efter jeg havde taget et bad og trukket i tøjet, fik jeg klippet mit hår for første gang siden jeg ankom til USA. Føst klippede hun skævt, så vi måtte ind og få det rettet igen. Er ikke særlig tilfreds med det, for nu ser mit hår helt vildt kort ud. Som altid vil det tage et par uger, til det ser godt ud igen efter en klipning.
Bagefter kørte vi til Henderson, hvor jeg skulle hente min letterman's jacket, som efter næsten to måneders ventetid endelig var klar. Manden i butikken tog den frem, og jeg nærmest savlede over den, så ivrig var jeg efter at få fingrene i den! Men så opdagede jeg, at de havde stavet mit efternavn "Fredericksen" i stedet for "Frederiksen". Så nu går der 1 - 2 uger mere før jeg kan få den. Mega surt, for det er ved at blive for varmt til at have dem på.

Klokken tre samlede Layne og jeg Rebecca op, og så kørte vi hen og hentede deres dates; Austin og Colby. Vi kørte til Town Square, et udendørs shoppingcenter, hvor vi mødtes med Paulo, Kayla, Randy, McKell, Luis, Maria og Dylan. Vi delte os op i 3 hold med to par på hvert, og så stod det ellers på en "scavenger hunt" - en leg hvor du skal gøre nogle bestemte ting så hurtigt som muligt, mens du dokumenterer det med billeder. Først skulle vi ind i tøjbutikken Lucky og klæde en mannequin-dukke på i et sjovt outfit, så skulle vi opdatere vores Facebook status i Apple butikken, og så skulle vi forbi slik butikken It's Sugar, og tage et billede med deres største form af slik, hvilket viste sig at være en gigantisk vingummibamse!
Paulo og jeg var i gruppe med Layne og Austin, og vi kom på 2. pladsen, på trods af at vi spurtede fra sted til sted. Inden vi kørte videre, var vi forbi It's Sugar og købe en pakke med to kæmpe Reese's kopper, som vi delte med vores hold. Næste punkt på programmet var haven på Bellagio hotellet på the Strip - en slags indendørs have, som bliver dekoreret flere gange om året ud fra årstiderne og forskellige lejligheder. I dag var den dekoreret på kinesisk vis, i anledning af det kinesiske nytår. Her tog vi masser af billeder, både som gruppe og som par. Bagefter spiste vi aftensmad på the Bellagio Garden Café, hvor de har rigtig lækkert mad.
Efter aftensmaden gik vi udenfor til forsiden af hotellet, hvor de har en kæmpe anlæg af vand. Her så vi Fountain showet, mens vi opførte os underligt. Vi sangs f.eks. med så højt vi kunne på en af sangene de spillede over højtalerne, Maria og jeg klatrede op på rækværket ud til vandet, og vi dansede - alt sammen i fuldt offentlighed på the Strip. Meget morsomt!

Til sidst tog vi hen til Fiesta casinoet, for at stå på skøjter. Størstedelen af vores gruppe havde meget begrænset erfaring med kunsten at stå på skøjter, så for for det meste kørte folk bare rundt og prøvede at holde balancen, mens de langsomt fandt ud af hvordan man gjorde. Paulo, som kun havde stået på skøjter én gang før, kunne endda køre rundt selv til sidst - om end lidt langsomt. Det var i alt fald dejligt at få stået på skøjter igen!
Efter aftenens dosis af motion, kørte vi hjem til os, hvor vi satte os rundt om et lille ildsted ude i baghaven. Vi ristede skumfiduser til s'mores, som er en ristet skumfidus med chokolade og en sød kiks rundt om. Lækkert, men det bliver alt for sødt i længden! Vi fik også hoppet lidt på den store trampolin i haven.
Da klokken nærmede sig midnat, begyndte folk at tage hjem, så Layne og jeg kørte Paulo, Colby og Rebecca hjem. Alt i alt var det en meget hyggelig dag, og det var en sjov oplevelse.

2 kommentarer:

Mor,  7. februar 2011 kl. 01.03  

Hej skat

Op med humøret : håret vokser ud igen og jakken har du snart mellem hænderne igen. Glæder mig helt vildt til at se den :)

Lyder som en rigtig hyggelig Sadies og der er blevet taget rigtig mange gode billeder som ligger på fb - mange gode aktiviter I havde fundet på.

Elsker dig ♥

Grethe,  8. februar 2011 kl. 12.53  

Sjov dag. Som sædvanlig mange fine billeder, du er flittig med dit kamera.
Ærgeligt med din jakke, nu har du ventet så længe

Send en kommentar