6 måneder senere

>> søndag den 13. februar 2011

Denne weekend har været utrolig afslappet set i bakspejlet, i forhold til alt mine andre weekender i 2011. Jeg ved ikke hvorfor, men efter jeg nåede midtvejspunktet i mit udvekslingsophold, har jeg bare haft følelsen af, at jeg bliver nødt til at lave noget hele tiden. Specielt nu da der kun er 4 måneder tilbage fra og med i dag! Det var dog rart med en lidt mindre begivenhedsrig weekend for en gangs skyld.

Fredag spillede vi vores sidste fodboldkamp på hjemmebane, hvor jeg som altid var en trofast bænkevarmer. Vi vandt 4 - 1 over Desert Pines, så vi er fortsat nr. 1 i vores division. Vi har to kampe tilbage inden playoffs, og hvis vi vinder over Rancho på tirsdag, er vi så godt som divisionsmestre! Jeg havde også min letterman's jacket på i skole, som jeg forresten har fuldkommen forelsket mig i. Kan ikke vente til at få resten af mine mærker på!
Om aftenen fandt Paulo og jeg ud af, at vi ville bowle. Så April (Paulo's søster) og ham henter mig, og vi kører til Sam's Town (et casino, for det er der hvor alting sker her i Vegas), bare for at finde ud af, at der er en bowling turnering - så der er ingen baner ledige! Vi endte i stedet med at spise aftensmad på T.G.I's, hvorefter vi tog hjem til dem for at se en film. Vi ville se en gyser, men Paulo endte med at vælge den klammeste og mest frastødende film, som jeg nogensinde har set. Jeg ville seriøst ønske, at jeg kunne få slettet den film fra min hukommelse! Hvis nogen skulle få lyst til at blive mærket for livet, så hedder filmen The Human Centipede. Hvordan nogen overhovedet kan komme på sådan et plot, går ud over min forstand!


Lørdag var en stille og rolig dag for mig. Jeg løb en tur, og senere på dagen tog Katie og jeg hen til Eyebrows R Us for at få vores øjenbryn "trådet". Bagefter tog vi hjem til hende, hvor vi bare slappede af og snakkede, indtil jeg fik et lift hjem efter aftensmaden.
Søndag stod som sædvanlig på kirke, hvor Micah i dag skulle tale under messen. Bagefter kirken skypede jeg med min mor, som hjalp mig med at gennemgå og færdiggøre min gymnasieansøgning. Det var meningen at jeg senere på dagen skulle printe den ud, men optagelse.dk holder åbenbart lukket mandag, og siden der er 9 timers tidsforskel, lukkede de ned allerede om søndagen herovre. Just my luck!
Under aftensmaden snakkede Micah, Claire og jeg om at tage til Disneyland næste weekend, bare fordi vi har lyst. Men senere på aftenen måtte vi dog droppe det, fordi Micah og Claire gerne vil spare penge. Her til aften sad vi i over en time i køkkenet og snakkede, og nu lyder planen, at nogle af os skal stå på ski/snowboard lørdag. Men med familien Wixom kan planen nå at ændre sig mange gange, så det bliver spændende at se hvad vi ender op med!

2 kommentarer:

Grethe,  13. februar 2011 kl. 21.56  

Ja ja man har et standpunkt indtil man finder et nyt (Wixoms) :) Men dejligt at der er flere muligheder at vælge imellem. Synes det lyder godt med ski

Mor,  14. februar 2011 kl. 12.27  

Hej skat

Jeg har stadig et billede på nethinden, når jeg tænker på dig : dig i din nye Letterman's jacket. Det så jeg i går da vi skypede og du var så glad - det var så dejligt at se :)

Bliver spændende, hvad I skal lave i weekenden -hvis I ellers kan blive enige :)

Jeg elsker dig ♥

Send en kommentar