SMG udflugter

>> tirsdag den 26. januar 2010

Har set at udflugterne for år 2010 er kommet op på SMGs hjemmeside nu - altså for udvekslingsstudenterne i '09-'10. Det fik mig til at tænke... Mon jeg skulle tage med på sådan en tur næste år? Det kunne være fedt med en tur til Hawaii, men det koster 849 $ (4487,64 DKK), plus man skal selv betale for flybilletterne frem og tilbage. Så enten skal jeg spare sammen til turen, eller håbe på at nogen i min familie vil slå sig sammen, og give mig turen som gave?


Men hvorvidt jeg tager afsted eller ej kommer jo an på, hvordan jeg har det om et års tid. Måske har jeg slet ikke lyst til at rejse væk fra min værtsfamilie i en uge, hvem ved? Jeg må bare vente og se ^^

Nogle andre som har SMG, og som overvejer at tage på en udflugt? :)

Ansøgning modtaget af SMG

>> mandag den 25. januar 2010

Status: Reviewing - Your application has been received and it's under review by SMG.

Your application is under review by SMG. If SMG denies your application due to missing or incomplete information, it will be first sent back to Explorius Education AB - Denmark who may be able to provide the additional information. If Explorius Education AB - Denmark is not able to provide it, it will be rejected back to you so you can provide the information and then resubmit it for processing.

If SMG approves your application it will immediately be available for placement.

Yes, endelig sker der noget! Min mor kaldte på mig for lidt siden inde fra stuen, og da jeg kom ind, sagde hun at min ansøgning var blevet opdateret i dag. Det viste sig, at SMG nu officielt har modtaget den og er i gang med at kige den igennem. Ugh, jeg kan slet ikke klare spændingen! Skynd jer SMG :D

Ventetid...

>> onsdag den 20. januar 2010

Damn hvor jeg dog hader at vente! Jeg er en af de der utålmodige mennesker, som bare ikke kan sidde stille og vente til det bliver min tur, og som til sidst ender med at kede/irritere alle mennesker i 100 km omkreds ihjel med sin evige blablabla om udveksling xD

Ej, så slemt er det nok ikke lige, men tæt på i hvert fald ^^; Det tog Explorius 1 måned og 11 dage at godkende min ansøgning, og jeg er begyndt at tænke på, om det måske vil tage SMG lige så lang tid? Håber jeg i hvert fald ikke! s: Jeg ved at Explorius samarbejder med 4 - 5 forskellige orgainsationer i USA, så til dem af jer der har fået SMG og er blevet godkendt af dem, hvor lang tid tog det? *nysgerrig*

Btw, så er der allerede nogen som har fået værtsfamilier! Okay, de fleste vidste det nok godt allerede, men kunne ikke lade være med at nævne det, for det er helt vildt tidligt. Jaja, jeg indrømmer at jeg er jaloux... okay, meget jaloux, but whatever :P Kan ikke gøre andet end at håbe, at SMG snart falder over min ansøgning.

Forresten, så var jeg inde og blive tjekket i fredags, for at se om min tuberkulose-test var positiv eller negativ. Jeg måtte sidde i en time og vente, bare for at lægen så brugte blot 10 sekunder på at kaste et blik på stikket, og så sige at alt var ok. De havde ikke engang papirene klar, dem fik jeg først med posten dagen efter! Men som alle nok kan gætte sig frem til, så var den negativ - ellers ville jeg have skrevet en hel bog om min frustration, fordi det ville forhindre mig i at tage afsted i august! Men fandt lige ud af - efter at have sendt læge-papirene ind til Explorius - at tuberkulose-testen skal tages tidligst et halvt år før afrejse. Ups.. ^^;

Ohh, satte lige et nyt design op, kunne ikke rigtig lide det andet.. De tre billeder af fra hver af de tre stater, som jeg har valgt (fra venstre mod højre): Colorado, Nevada og Arizona. Håber allermest på Arizona, men så længe det er i USA, så er jeg glad ;D