Starten på 2nd Quarter

>> onsdag den 3. november 2010

I dag var første dag tilbage i skolen efter den 5-dage lange weekend, og første dag af 2nd Quarter. Mr. Rapp, min zoology lærer, havde fået en tablet (klik her hvis du ikke ved hvad det er), og jeg fik lov til at styre smartboard-tavlen med den, indtil Katie saboterede det for mig. Vi tog en pre-quarter test i U.S. History H i dag, hvilket gik knapt så godt. Heldigvis er det en pre-test, så karakteren tæller ikke!
Efter skole løb jeg med Shelby, som træner til State på lørdag. Hun er den eneste tilbage på holdet, som har træning, så jeg træner med hende i denne uge for at holde hende med selvskab - vores trænere mener dog, at det er for at de har nogen til at "presse" hende til at gøre det bedre.

Da jeg kom hjem lavede jeg historielektier resten af eftermiddagen. Vi har et projekt for, hvor vi skal lave en "grab bag", altså en dekoreret pose med ting i, som repræsenterer det valgte emne. Efter aftensmaden tog alle hjemmefra til noget i forbindelse med kirken - jeg fortsatte med at lave lektier.
Mike's mor er blevet virkelig syg og er indlagt på hospitalet, så de snakker alle om at tage op til hende i Idaho. Dette betyder også, at Micah og jeg skal finde et andet sted at tilbringe Thanksgiving mens de andre er i London, så vi snakkede om Salt Lake City, Utah og et sted i Californien. Håber at Mike's mor får det bedre asap!


Min flotte "grab bag" og dens indhold, lidt over halvvejs færdig. Hvad synes i?

Election Day

>> tirsdag den 2. november 2010

For at undgå fremtidig forvirring, så må jeg lige nævne, at det i dag var valgdag i hele USA. Det har på det seneste været en del snak om de forskellige kanditater, hvilket jo er et stort tema her i staterne - republican or democrat?
Jeg skulle rigtigt have taget med Shelby til Boulder City og løbet med hende, men jeg endte op med at måtte aflyse det. Hun skulle hente noget i Henderson (nærliggende by), som først kunne hentes kl. 8, og jeg var nødt til at være tilbage før 8 pga. vores student council fundraiser.

Klokkken halv 9 hentede Katie og hendes far mig, og efter at have samlet Emilee op på vejen, kørte vi mod vores student council fundraiser. Det tog lidt tid at finde derhen, eftersom der ikke rigtigt var nogen, som vidste hvor det var, men frem kom vi dog. Det viste sig, at vi skulle gå rundt fra dør til dør parvis.
Katie og jeg blev sammen med Emilee og Brynn kørt af Mr. Kloeker, vores student council advisor. Han satte Katie og mig af i vores område, hvorefter vi tilbragte de næste tre timer på at gå fra hus til hus og gentage "Hey, my name is ... and I'm voluntering for the Nevada Democratic Party. Can Senator Reid count on your vote in the election?". Der var stort set ingen hjemme nogen steder, og det var et ret ghetto nabolag. Mr. Kloeker blev senere ringet op af skolen, som havde fået nys om hvad vi foretog os. De ville ikke have, at vi gik rundt i ukendte nabolager og støttede en kandidat, så vi blev alle sendt hjem. Jeg klager dog ikke :)
Emilee, Yessenja og jeg fik et lift af Katie og hendes far, som satte mig af hos Shelby. Hun havde rigtigt haft planer til frokost, men eftersom begge vores planer blev aflyst, tog vi ud at spise frokost. Vi havde knap nok kørt i 10 min, da vi opdagede at der kom røg op fra hendes bils motor, så vi måtte stige ud og ringe efter hendes forældre, som kom og byttede bil. Der var vidst en beholder med væske, som var utæt - og den er endda lige er blevet repareret.
Da det var ordnet, kørte vi hen og spiste på Subway, som forresten har de lækreste sandwichs! Derefter var vi en tur i Walmart for at lede efter gode dvd'er til Shelby's samling, hvilket endte med én dvd. På vejen hjem spottede vi en Sonic, og kom lige i tanker om, at de har Happy Hour mellem 2pm - 5pm (halv pris på alle drinks), så vi måtte lige indenom og tanke op. Fik mig en stor Powerade Slushie, mums :)



Resultat af valgdagen her i Nevada (?). Harry Reid (democrat) og Sharon Angle (republican) var hovedmodstandere.

Da jeg kom hjem læste jeg kapitlet i min historiebog færdig, hvorefter jeg tog mig en lur. Skulle egentlig kun have sovet i en time, men jeg hørte ikke mit ur, og endte med at sove i næsten tre timer. Jeg vidste knap nok hvor jeg var, da jeg vågnede, og troede oven i købet at det var onsdag morgen. Ja, jeg var vidst godt rundt på gulvet, haha.
Vågnede op lige i tide for en smule aftensmad, selvom jeg ikke var så sulten efter Shelby's og min sene frokost. Fandt ud af, at ingen vidste at jeg var kommet hjem, og troede at jeg stadig var hos Shelby. Bagefter læste jeg i bogen Killer Angels, som handler om den Amerikanske Borgerkrig, og som jeg skal have læst færdig og skrevet et essay om til om 3 uger, mens jeg samtidig laver 3 andre projekter. Hurra for U.S. History på Honors-niveau... not!

Death Valley National Park

>> mandag den 1. november 2010

Dagen startede tidligt ud, da Heidi, little Ernie og jeg satte os ind i bilen om morgenen og kørte mod Death Valley. Jeg havde stort set ikke sovet hele natten, så jeg sov det meste af vejen. Vågnede dog op, da vi stoppede for en lille pause, og Ernie ville underholdes. Han endte med at forelske sig i mit kamera!


Mig og Ernie foran "The Last Supper"-figurerne lige uden for Rhyolite.

Første stop var en lille ghost town (en forladt by) kaldet Rhyolite, som lå i midten af ingenmandsland. Det var en samling af gamle ruiner midt ude mellem bjergene, hvor vi valgte at spise vores medbragte frokost. Vi fik også kørt på de lige veje, som bare fortsætter lige ud i uendeligheder, som det vestlige USA er så kendt for.


Den lige, amerikanske vej uden nogen ende. Timevis af kørsel uden at dreje hverken til højre eller venstre.

Bagefter kørte vi videre ind mod selve nationalparken, hvor vi på vejen stoppede op for at fotografere og tage det fantastiske landskab i betragtning. Der er ikke rigtigt ord nok til at beskrive, hvor utroligt et syn det er, med alle bjergene rundt omkring en. Billederne siger måske end del, men det er langt fra nok. Jeg er virkelig gået hen og forelsket mig i det vestlige landskab.


Ernie med sin elskede football, med den mest fantastiske udsigt i baggrunden.

Rigtigt skulle vi til Scotty's Castle, som ligger lidt længere oppe i parken, men fordi vi kørte forkert og farede en smule vild, blev det for sent til at tage derhen. Vi tog et stop på Furnace Creek Ranch, hvor min mor og jeg overnattede for næsten præcis to år siden, på vores køretur gennem de vestlige stater. Det vakte gode minder :) Efter et smut forbi informationskontoret, hikede vi efterfølgende i Natural Bridge Canyon, men det var dog kun ½ mile, eftersom Ernie og jeg var trætte. På vejen hjem stoppede vi i byen Pahrump, som ligger på den anden side af Mount Charleston fra Las Vegas, og spiste asiatisk fast food på Panda Express.

Mig og Ernie som kravelede op mellem bjergvæggene, mens Heidi stod klar med kameraet.

Det var en lang dag, specielt fordi jeg var utrolig træt, men er glad for at have fået denne oplevelse med. Jeg elsker bjergene, som er overalt her i Nevada, og jeg elsker at se nye steder eller genopleve de gamle.
I morgen bliver en forholdsvis travl dag indtil om eftermiddagen, og har desuden også en bunke lektier, som jeg skal have lavet. Kun en dag tilbage af 5-dages weekenden!