Accessory Day & Wildcat Rally

>> onsdag den 6. oktober 2010

I dag var det accessory day, hvilket betød at vi alle skulle iføre os så mange smykker så muligt. Jeg nøjedes dog med nogle armbånd og halskæder, eftersom mit udvalg er temmelig begrænset. Skolen var det samme som altid. Fandt dog ud af, at jeg fik en perfekt score på min test på første akt af The Crucible i min American Literature H klasse, med en score på 104%. Er virkelig glad, for den test tæller for en stor del af vores karakter for dette semester :D
Cross country træningen var ikke særlig hård i dag. Shelby havde fået lavet en tatovering i går (peace-tegn på skulderen), så det var dagens emne, kan man sige. Efter træning tog jeg med Shelby hjem i en times tid, hvorefter jeg tog tilbage til skolen for at hjælpe til med Wildcat Rally.
Wildcat Rally er en konkurrence mellem freshmen, sophomores, juniors, seniors, personalet og alumni (tidligere elever). Det var lidt surt at skulle tilbringe hele dagen der, specielt fordi der ikke var så meget at lave, og fordi jeg ingen penge havde med til mad eller noget. Heldigvis reddede Shelby Emilee, Aaron og mig fra at dø af sult, ved at køre forbi Sonic og hente os en ægte gang fast food. Bagefter blev vi alle tre enige om, at Shelby var den mest awesome person nogensinde! Jeg så faktisk ikke nogle af legene mellem holdene, eftersom Emilee, Aaron og mig sad inde i vægtløftningsrummet og spiste vores usunde mad. Så finalen mellem juniors og personalet, som bestod af en omgang dodgeball (lidt a lá høvdingebold). Uheldigvis tabte juniors, så personalet vandt. Øv øv :(

Bagefter gav Katie mig et lift hjem, hvorefter jeg satte mig til at færdiggøre min overbevisende stil til historie og studere for min vocab test i morgen. Var ude at løbe en tur rundt om nabolaget for en times tid siden, for at få forbrændt noget af al den fast food jeg indtog i dag.
Fik forresten hele to nye t-shirts i dag. Jeg fik en Wildcat Rally Student Council t-shirt i mørkeblå (juniors farve), samt vores cross country t-shirt. Rigtig skulle jeg også have haft joggingbukser, hættetrøje og shorts, men de løb tør for størrelse small, så jeg må vente til på lørdag, når de har fået bestilt nogle flere. Det eneste der irriterer mig er, at de ikke har x-small i skole t-shirts, og størrelserne er som regel større end normalt. Men nu har jeg da min xc-tee, som jeg kan iføre mig i morgen, hvor vi har Extreme Spirit Day!

Animal Day

>> tirsdag den 5. oktober 2010

Dagens tema var dyr, og eftersom jeg nægtede at købe et par sommerfugle-vinger for 3 årige i $1-butikken igår, hoppede jeg i min nye Wildcat-hættetrøje med et poteaftryk foran. Ja, ikke en særlig god udklædning, men min gaderobe er stadig af en sølle størrelse, og har ingen planer om at gøre tøj med dyre-print en del af den.
Jeg havde to tests i dag, en i fransk og en i American Literature. Missede et ord ud af fem på den franske, så det bliver nok mit første B i faget, øv! Tror til gengæld at min test om første akt af The Crucible i Am. Lit. gik godt.
Cross country træningen var hård i dag. Vi løb fem runder rundt om East Tech, en 'magnet school', som ligger ikke så langt fra skolen. Det svære ved denne rute er, at East Tech ligger oppe på en djævelsk bakke, og det er ingen let sag at løbe bakke op og bakke ned fem gange. Er glad for at Shelby, Jessica og mig løb Owens i går, det hjalp vidst en del. Alle bortset fra Varsity drengene blev bedt om at vende om efter 4 runder, så Shelby og mig håbede at vi også blev benådiget, men næh nej. Coach Vet råbte om hvorfor vi var en runde bagud drengene, og kunne vi så se at få fart på den sidste runde. Shelby og mig troede at vi var de eneste piger, som havde fået ordre til at løbe 5 runder, men da vi kom tilbage til skolen, viste det sig at Gabi også havde måttet tage den femte omgang.
Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at løbe cross country i stedet for at spille volleyball. Jeg har lært nogle super mennesker at kende, og min kondition er blevet 100x bedre! Jeg kan nu løbe flere kilometer uden pause på ujævnt terræn og under høje temperatuerer. Jeg udfordrer enhver som tør løbe mod mig, når jeg kommer hjem til Danmark igen - i kan bare komme an ;)

Shelby gav mig et lift hjem, hvorefter satte kursen direkte mod min seng og tog mig en lur indtil vi skulle spise afensmad. Der er aldrig et øjeblik herovre, hvor jeg ikke er træt. Skolen starter tidligt, og sport, lektier og socialt samvær afholder dig fra at gå tidligt i seng. Efter aftensmaden har jeg drevet den af med Facebook, Cultures Shocked og... en overbevisende stil! Ja, i skal jo ikke tro at jeg har tid til at lave ingenting. Lige nu er jeg lidt over halvvejs færdig med stilen, og den er for til på torsdag.
Jeg skal tilbringe hele min onsdag og torsdag på skolen på grund af student council. ØV! Student council er helt vildt stressende i øjeblikket, og jeg bruger ofte - tre dage om ugen på et eller andet arrangement. Glæder mig til at homecoming week og bone game week er overstået, så tingene kan falde til ro igen!

I dag var det forresten Shelby's 18 års fødselsdag, så tillykke til hende! Jeg gav hende et armbånd jeg selv havde lavet, med teksten "I <3 DANES", eftersom hun elsker farverige armbånd. Hængte det dog på det forkerte skab, så det var temmelig fail. Hun bliver hjemme fra skole i morgen, så hun kan feste i dag, haha :P

Grandparents Day

>> mandag den 4. oktober 2010

Dagen i dag signalerede begyndelsen på spirit week, altså ugen hvor du ved at klæde dig ud hver dag, viser din school spirit. Så denne morgen hoppede jeg i en lang, lilla bedstemor-kjole, satte mit hår op i en knude og tilføjede en brosche. Begge ting er lånt fra Heidis skab, og jeg måtte bruge mit mavebælte til at holde kjolen sammen, fordi den var 8 størrelser for stor. Det blev dog en fin udklædning alligevel.
Der var ikke mange udover os i student council, som havde klædt sig ud, hvilket jeg synes er lidt tamt. Men der er jo altid en del entusiasme på skoler, så var jo til at forudse. Til gengæld var os i student council klædt rigtig godt ud! I de to spisefrikvarterer afholdt min aktivitetskomite en konkurrence, hvor en elev fra hver årgang skulle prøve at finde et gebis i en skål med yoghurt som den første. Er ikke rigtig så meget for min komite og de folk der er i den. To af dem er dog okay, men resten? Ellers tak.

Cross country træningen var en kort fornøjelse. Efter vores opvarmning blev vi afbrudt af vores træner og hevet indenfor i hendes klasselokale, hvor vi fik en reprimande for ikke at have returneret de bøger, som vi ikke fik solgt til vores fundraiser. Lige nu har vi et negativt beløb på vores konto, så vi har ikke engang råd til at tage til vores invitational meet på lørdag! Coach Vet er rigtig hardcore omkring sin sport, så hun lægger ud for os indtil vi får samlet pengene ind. Utroligt gjort! Håber folk får fingeren ud og får afleveret bøgerne tilbage.
Efter det fik vi besked på bare at tage hjem, fordi det havde dryppet lidt og nogen havde set lyn - skoledistriktets regler forbyder os at træne når det lyner. Men det gad Shelby, Jessica og mig da ikke, så vi gik hjem til Shelby og smed vores ting af, hvorefter vi hoppede ind i Shelby's bil og kørte op til Owen, en stejl bakke op ad bjerget. Vi løb op og ned af den tre gange, og nøj hvor var det hårdt. Vi blev nødt til at løbe i zigzag ned af bjerget igen, for ikke at skade vores lægmuskler! Køreturene var dog meget hyggelige, og vi snakkede om måske at tage hen og spise på Olive Garden på fredag - selvfølgelig en "alt-hvad-du-kan-spise-af-pasta" restaurant til ære for vores meet lørdag morgen ;)
Da jeg kom hjem lagde jeg mig på sengen og læste lidt i min Artemis Fowl bog, mens jeg gnaskede mig igennem nogle danske lækkerier. En times tid efter tog jeg med Heidi og Layne ud at handle, hvor jeg blandt andet fik købt 4 ruller toiletpapir og 2 poser slik, som jeg skal medbringe til student council i morgen.

Her til aften snakkede vi om hvad vi ville gøre i nødstilfælde. Her i USA har velorganiserede familier en nødsplan, som følge af blandt andet den 11. september, og Heidi havde fået en henvendelse fra skolen, om at alle familier skal have en plan klar. Vi snakkede derfor om hvor vi skal mødes i tilfælde af en nødsituation, samt om jordskælv. De kommende aftener skal vi snakke om de andre katastrofer, som man kan komme ud for. Det er også meget normalt her at have 72-timers rygsække, med mad, vand og andre nødvendige sager, samt et madforråd til et par måneder. Det er utrolig mange foranstaltninger efter europæiske standarder, og specielt danske, hvor vores eneste retningslinje er at smide sig under det nærmeste bord.


Emilee og mig som bedstemødre.