General Conference

>> søndag den 3. oktober 2010

Hver 6. måned har LDS-kirken en konference, som afholdes i Salt Lake City, mormonismens hovedstad, og vises i fjernsynet. Så i stedet for at tage fint tøj på og gå i kirke i tre timer, sidder man behageligt derhjemme foran fjernsynet i sit nattøj i kun to timer. Vi stod alle sammen op og spiste morgenmad, hvilket bestod af "Dutch babies" pandekager - jeg spiste dem selvfølgelig med peanut butter og maple suryp! Bagefter satte vi os alle ned i sofaen og så conference. Forstod dog ikke rigtig hvad det hele gik ud på, og eftersom jeg gik sent i seng i går, faldt jeg i søvn kort tid efter konferencen startede. Der var heldigvis ingen skade sket, for som Micah sagde: "That's my favorite thing about conference; being able to sleep a little extra in the morning." :)
Eftermidaggen blev brugt på at rydde op på mit værelse, læse i den nyeste Artemis Fowl bog, samt snuppe et par lure på sofaen. Vi spiser aftensmad allerede kl. 4 om søndagen, og hver søndag kommer Emily og spiser med, en kvinde som boede hos dem for nogle år tilbage. I dag havde hun taget sin kæreste med. Efter desserten tog de hjem, hvorefter jeg hjalp Micah med opvasken og derefter bare læste på sofaen. Senere på aften forsøgte jeg at lave min Zoology-opgave, som viste sig at være lidt sværere end jeg havde regnet med. Mike og Micah hentede Layne, som har været hos Melissa siden torsdag aften.

I morgen begynder homecoming week, hvilket vil sige at vi skal klæde os ud hver dag. Mandag er det Grandparents day, så jeg har lånt en lang, lilla kjole i rigtig gammel stil med broche. Kommer til at føle mig så pinlig i morgen, eftersom de fleste nok er for dovne til at klæde sig ud. Det er ulempen ved at være med i student council - du skal klæde dig ud, der er ingen vej udenom!


T-shirten som jeg fik i går til den amerikanske football kamp mellem UNLV og UNR. Rebels er UNLV's maskot.

The Rebels vs. the Wolfpack

>> lørdag den 2. oktober 2010

I dag hentede Shelby mig omkring klokken halv 12, hvorefter vi sammen med Katie og Dena drog til Galleria Mall, hvor vi gik på jagt efter homecoming kjoler. Jeg fandt en fin mørkelilla kjole med bånd om livet i Fashion Q til kun $26, hvilket er utrolig billigt for en kjole til homecoming - men det kommer selvfølgelig an på mærket og butikken. To timer senere endte Shelby og Dena med også at købe kjoler derinde; Shelby købte en sort og pink, og Dena købte en lyselilla udgave af min. Katie købte en mørkeblå og sort i Dillard's.
Inde i en af butikkerne mødte vi en lille dreng, som blev ved med at løbe efter os og sige "I caught you!" mens han rørte os med hånden. Utrolig morsomt - men man skulle nok have været der. Vi kørte indenom McDonald's på vejen hjem, hvor Katie prøvede at bestille på spansk, men fejlede totalt. I stedet irriterede hun hende som tog imod vores ordrer, hvilket Shelby - som arbejder på McDonald's - fik skylden for :P
Udover en enkelt t-shirt fra Aeropostale fik jeg ikke købt andet end min kjole, hvilket er lidt trist. Mange amerikanere shopper kun i 2 - 3 timer, fordi de har så mange shopping-muligheder inden for rækkevidde, og i dag kiggede vi jo kun efter kjoler. Shelby sagde at hun havde brug for at få shoppet noget nyt tøj, men hun arbejder utrolig meget, så hun har ikke tid de næste par uger. Tror jeg vil spørge Isabella, så kan os danskere forsøge at stille vores "shoppe-lyst".

Om aftenen tog Mike, Heidi, Micah og mig til en universitets amerikansk fodboldkamp mellem UNLV (University of Nevada, Las Vegas) og UNR (University of Nevada, Reno). Fordi Mike er medlem af universitetsbestyrelsen, kan han komme gratis ind til universitetskampe, og så endda i President's lounge! Så vi sad ganske fornemt øverst oppe under et overdække, med gratis buffet og drikkelse. Ganske fornemt, ikke sandt? Og så fik jeg endda en gratis UNLV t-shirt og pompom af UNLV's præsidents kone, som Heidi og Mike kendte!
Selve kampen var... amerikansk fodbold, for at sige det sådan. Micah prøvede at forklare mig reglerne, selvom hun ikke var helt inde i spillet selv, men jeg fik da en nogenlunde forståelse af spillet. Vi tog hjem ved 10tiden, tre timer efter kampen gik i gang, og da førte UNR, så the "Wolfpack" endte nok med sejren. Før kampen startede havde folk barbeques ude foran på parkeringspladsen, og der blev råbt og skreget så man skulle tro det var løgn! Der var uden tvivl masser af school spirit og en helt utrolig stemning. Tag ved lære, Danmark!

Modtog to pakker hjemmefra her i eftermiddags med lidt tøj, godteri og andre gode sager fra Danmark, hvilket var rigtig dejligt! Specielt billederne, det var nok det bedste af det hele! Mange tak til min fantastiske mor :)


Dekorering af skolen

>> fredag den 1. oktober 2010

I de første timer af skolen i dag, strøg der nærmest en bølge af hjemve ind over mig. Det var ikke fordi jeg så eller tænkte på noget, som mindede mig om Danmark, men lige pludselig savnede jeg bare alt og alle derhjemme. Det kommer på de mest underlige tidspunkter, både når jeg er alene og når jeg er omringet af folk.

Jeg svarede Michael angående homecoming i dag. Fik Katie til at give ham to balloner i første time, begge med "NO" på en lille lap papir inden i. I femte time fik jeg hans fransklærer til at give ham en tredje pallon, hvori der stod "JUST KIDDING, YES". Det var det mest kreative jeg kunne finde på. Imponerende, right?
Vi løb i "ørkenen" oppe bag ved motionscenteret til dagens cross country træning. Det var ikke så varmt i dag, eftersom det havde regnet (omg!) og det var en smule overskyet. Men det var så utrolig fugtigt, at varmen føltes ulidelig alligevel. Vi øvede os også i at beholde vores momentum, når vi løber ned ad bakke. Det gik vidst ret godt for mig, men der var mange, som var bange for at løbe hurtigt ned ad bakkerne, fordi der var løse sten osv.
Efter træning hjalp Katie og mig til at med at dekorere skolen for næste uges homecoming week, ved at hænge de skilte op, som vi har malet, i vores gang (juniors). Fordi det første hold havde gjort det forkert, blev vi nødt til at hive en masse af skiltene ned og begynde forfra. Vi blev kun halvt færdige, så nogen må møde op i morgen tidlig for at rette det til. Jeg kan ikke, fordi Heidi nævnte et eller andet med familie-møde - jeg er ikke helt sikker på hvad det er, eller om det faktisk bliver til noget, men det passer mig fint at jeg ikke skal hen på skolen i morgen tidlig.
Mike og Heidi tog til en forretnings-middag, så efter Micah og jeg havde spist en let aftensmad, begav vi os til Galleria Mall. Ironisk nok er det der jeg skal hen i morgen og shoppe med Shelby, Katie og Dena. Men i morgen går det først og fremmest ud på at finde kjole til homecoming, så er glad for at jeg fik kigget mig lidt omkring. Jeg købte mig en flot trøje i Wet Seal, min store kærlighed som jeg endelig er blevet genforenet med! Ville gerne have været inde i Tilly's og en del andre butikker, men vi havde kun en time derinde, før centeret lukkede. Øv!
Efter et hurtigt smut i Wal*mart var vi hjemme, hvor Micah og jeg opdagede det største og mest klammeste insket på trappen! Efter et kvarters hvinen, skrigen og panisk angst fik vi den fanget under en plastikbeholder. Vi skal vise den til Mike og Heidi når de kommer hjem, så de kan se hvor vigtigt det er, at få ringet til ham insekt-manden. Adr!

I morgen tager Shelby, Katie, Dena og mig til Galleria Mall for at shoppe for homecoming kjoler - og forhåbentlig også lidt ekstra, hvis der bliver tid til det. Om aftenen skal jeg til en universitets football kamp mellem UNLV (Las Vegas) og UNR (Reno). Jeg tror i hvert fald det bliver en hyggelig dag i morgen :)


Sådan her ser en af sektionerne på min årgangs gang ud (juniors). Katie har malet det store skilt til højre.