Fletcher Canyon

Søndagen gik med tre timers kirke som sædvanlig, selvom det føltes længere denne gang på grund af de emner der blev diskuteret. Som jeg har nævnt før, så er mit synspunkt på mange områder anderledes fra mormoners. Collette og Justin drog til lufthavnen tidligt om morgenen, og Natalie og Mark rejste videre efter kirken. Så nu er huset tomt igen - eller så tomt som det nu bliver med fem mennesker under samme tag!
Resten af dagen gik med at skype med Karen, Charlotte og Nikoline, hvorefter jeg også fik snakket en smule med min mor. Det var utrolig dejligt, og jeg nyder at snakke med jer derhjemme! Om aftenen kom to af Micah's venner forbi, som blev og spiste med og overnattede.

I dag stod vi tidligt op for at drage mod Mount Charleston, bjergene på den anden side af Vegas, hvor vi skulle hike. Vi hikede på stien kaldet Fletcher Canyon, som min værtsfamilie ikke havde prøvet før. Det var en virkelig smuk tur, med masser af træer, buske og andre former for planter, som du ikke ville have troet mulige at finde her i Nevadas ørkenlandskab. Det lignede et område i Utah! Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal ud at hike :)

Forresten, så hænger alle det amerikanske flag op i deres forhave her, på de amerikanske helligdage (se billede længere nede). I morgen er det tilbage i skolen. Det bliver svært at vænne sig til igen, efter fire fridage! Håber jeg har fået udskiftet min historie- og matematik klasser til i morgen.

E.T. Skype home

Little Ernie skulle baptiseres kl. 9 om morgenen i dag, og jeg vågnede først en halv time efter mit vækkeur havde ringet. Havde derfor godt travlt med at komme i bad og få ordnet tøj, hår og make-up, indtil jeg kommer nedenunder og finder ud af at Ernie er blevet syg, så baptiseringen blev aflyst.
De fleste lagde sig og sov videre, eftersom alle var ret gnavne efter den lange nat. Jeg fik skypet i en times tid med min mor, hvilket var utrolig skønt! Det er smadder dejligt at kunne sidde og snakke samtidig med at man kan se hinanden - også selvom forbindelsen ikke er den bedste. Jeg skal skype med familien Ægidius i morgen efter vi har været i kirke, hvilket jeg glæder mig til! Hvis der er nogle af jer, som gerne vil skype, så bare sig til, så kan vi prøve at finde en dag :)

Vi tog hen til Ernie og Melissa omkring middagstid, hvor der var et lille mini-barbeque for familien, som var kommet for at se Ernie blive baptiseret. Det var lige så hyggeligt som alle de forrige familiesammenkomster! Heidi snakkede på et tidspunkt om at de selv skulle baptisere Ernie - de kunne bare dyppe ham i poolen. Hahaha, godt sagt Heidi ;)
Efter vi kom hjem hoppede Collette, Justin, Natalie, Mark og mig i badetøjet og gik over og svømmede i naboens pool i nogle timer. Har nu fundet ud af, at det er muligt at fryse i 43 graders varme, hvis du bader i en udendørs pool. Det var dog smadder hyggeligt, så jeg klager ikke!
Mike, Collette, Justin, Natalie og Mark tog ind til byen for at se en football-kamp om aftenen, mens resten af os blev hjemme. Heidi tog mig med til Kohl's, hvor jeg fik brugt min $10 kupon plus lidt ekstra da jeg købte en nederdel til brug i kirken, samt en lang cardigan.

Disneyland

STORT TILLYKKE  TIL GUSTAV, SOM HAVDE FØDELSDAG I ONSDAGS, OG CHARLOTTE, SOM HAR FØDSELSDAG I DAG! HÅBER I HAVDE EN SUPER DAG!

Når det er sagt, så vil jeg lige gøre jer alle opmærksomme på, at jeg nu har haft min første 'out-of-state' tur. I forgårs pakkede Collette, Justin, Micah, Layne og mig bilen og satte kursen mod Disneyland i Californien. Køreturen tog mellem 4 og 5 timer, og vi ankom i Anaheim, en forstad til Los Angeles og hjemsted for det amerikanske Disneyland, sent om aftenen.
Vi vågnede op tidligt næste morgen, hvor vi gik (ja, gik i Amerika!) hen til Dinseyland, som lå ca. 1 mile væk. Der var ikke mange mennesker fra morgenstunden af, og så endda på en hverdag, så der var ingen ventetid ved nogen af forlystelserne før efter middagstid. Det amerikanske Disneyland minder meget om parken vi har i Paris, selvom den faktisk virker liiiidt mindre. Dog er den amerikanske den første og originale, så nu må vi ikke blive alt for kæphøje i Europa ;)
Det var en hyggelig dag, og den bragte mange gode (om ikke våde) minder frem fra i foråret, hvor min mor, Grethe og min dejlige lillesøster Nikoline var i Disneyland Paris.

Vi kørte fra Anaheim ved 7tiden om aftenen, da vi var kommet sent ud af parken. Jeg var utrolig træt, så jeg lagde mig til at sove, men vågnede ved at de andre diskuterede hvad vi skulle gøre, fordi vi var punkteret midt ude på motorvejen mellem Californien og Nevada. Vi var kørt ud i den modsatte side af nødsporet, men heldigvis kom der en politibetjent, som spærrede trafikken længere nede af vejen for os, så vi kunne trille over i nødsporet i den anden side af motorvejen.
De to politibetjente hjalp os med at skifte vores dæk ud med et lille reservedæk, men vi måtte køre med kun 50 miles i timen, fordi det lille dæk ikke kunne tåle mere. Så efter en halv times kørsel kom vi endelig frem til en lille by, hvor der kom en mand og skiftede det lille reservedæk ud med et rigtigt dæk. Det endte med at vi kom hjem lidt i to om natten! Som i nok kan gætte, så faldt jeg næsten på hovedet i seng.

Forresten, så er det helt vildt svært at få fri fra skole herovre! Jeg måtte få skolens dean's underskrift, plus ALLE mine læreres underskrift, før jeg kunne få godkendt min fridag. Det er sygt så streng high school er her, i kan slet ikke forestille jer det. Jeg har planer om at lave et længere indlæg om det, engang når skolen har været i gang i nogle uger.